Bachdigt
Nej, Johann Sebastian Bach var ikke
landvindingsinspektør, det var ikke ham,
der anlagde den blanke marsk
med sine omhyggeligt ynglende gentagelser
og variationer, sine koge, snorlige grøfter, sluser
og fenner, sine pumpemøller og priler, sin
jordslåede matematik, sit gennemsigtige, himmelske lys
og de stærke diger mod stormen og straffen, til Guds
og især de rige bønders velbehag.
Men han var tæt på i fugaerne.

Eske K. Mathiesen

fra digtsamlingen Stikkelsbær, 2006

* 21. marts 1685
† 28. juli 1750
jsbtimeline1
jsbtimeline2
jsbtimeline3

Johann Sebastian Bach efterlod sig et musikalsk livsværk som er uden sidestykke. I årene efter sin død var han mest kendt som en fremragende komponist for orgel og cembalo, hvilket bl.a. ses af at hans vokal-værker stort set ikke er nævnt i den første Bach-biografi af Johann Nicolaus Forkel (Leipzig 1802).

Bach komponerede fem årgange kirkekantater, med kantater til hver eneste søn- og helligdag. Det svarer rundt regnet til 300 kantater, hvoraf ca. 200 har overlevet til i dag.

Hovedparten af Bachs vokalmusik er komponeret fra 1723, hvor han blev ansat som kantor ved Thomaskirken i Leipzig. Her havde hans forgængere udviklet en eksemplarisk og sofistikeret kirkemusikalsk tradition ved byens to hovedkirker St. Nicholas og St. Thomas.

Bach havde som kantor hovedansvaret for kirkemusikken i alle købstadens fire kirker. Med til kantorhvervet hørte også ansvaret for den musikalske uddannelse af de 55 elever fra Thomasskolen, der var tilknyttet Thomaskirken. De elever der boede på skolen havde pligt til at synge i byens kirker og var til dette formål delt op i fire kor, der blev ledet af Bach og hans assistenter, de såkaldte præfekter, som var ældre skoleelever, der typisk også modtog instrumental- og kompositions-undervisning af Bach.

Bach havde særligt ansvar for den kunstfærdige del af musikken ved hovedkirkerne St. Nicholas og St. Thomas. Til dette formål rådede han over et elitekor på 12-16 af skolens bedste sangere, samt stads-musikanterne ansat af bystyret i Leipzig. Med dette udgangspunkt opførte han sine kantater på skift mellem de to kirker, således at der på almindelige søndage kun var kantateopførelse i den ene kirke og på højhelligdage var opførelse i den ene kirke om formiddagen og den anden om eftermiddagen. Et vidnesbyrd herpå er bevaret i et teksthæfte til opførelserne i 1734-35 af Juleoratoriet (der består af seks kantater til julehelligdagene):

Del 1: 1. juledag (St. Nicholas morgen, St. Thomas eftermiddag)
Del 2: 2. juledag (St. Thomas morgen, St. Nicholas eftermiddag)
Del 3: 3. juledag (St. Nicholas)
Del 4: Nytårsdag (St. Thomas)
Del 5: Søndag efter nytårsdag (St. Nicholas)
Del 6: Hellig Tre Konger (St. Thomas morgen, St. Nicholas eftermiddag)

De fleste af Bachs forgængere og umiddelbare efterfølgere komponerede også kantater, men ingen i et omfang der kom i nærheden af Bachs produktion. Når hertil kommer at hans vokalværker tilhører noget af det ypperste der er komponeret i musikhistorien, kan det undre at disse knapt nok var nævnt i biografien fra 1802.

Bachs kantater er, om end i et mindre omfang end da han levede, kontinuerligt blevet opført af hans efterfølgere i Leipzig. Det vides også at Bachs søn Carl Philipp Emanuel Bach i 1786 opførte Credo-satsen fra H-moll Messen i Hamburg, hvor tilhørerne betragtede musikken som “et af de mest fortræffelige musikalske værker der nogensinde er hørt”. Det var dog først da Felix Mendelssohn i 1829 opførte Matthæuspassionen ved Berlin’s Sangakademi, at omverdenen for alvor fik øjnene op for Bachs vokalværker. I første omgang var opmærksomheden dog koncentreret om hans oratorier.

Kantaternes centrale position i Bachs livsværk ses dog tydeligt i den komplette Bachudgivelse, der udkom i årene 1850-1899, og i “Neue Bach Ausgabe”, der udkom i årene 1954-2006, hvor de ca. 200 kantater, der er overleveret til vor tid, fylder ca. halvdelen af de mange bind.

Kantaterne fik med ovennævnte udgivelser gradvis større udbredelse; men kendskabet til og opførelserne af kantaterne tog for alvor fart med de efterhånden mange LP/CD-udgivelser af samtlige Bachkantater, som blev påbegyndt i 1970’erne.

Enghave Barok er et professionelt ensemble, som kontinuerligt opfører kantaterne på de instrumenter, de er skrevet for. Der er som oftest fri entré til opførelserne.

BWV

– er et internationalt anvendt registreringssystem over Johann Sebastian Bachs værker. BWV er forkortelse for Bach-Werke-Verzeichnis (Bachværkfortegnelse).

Registreringen, der siden den udkom første gang i 1950 udvikles fortløbende, bygger på den tyske musikforsker Wolfgang Schmieders arbejde. I BWV er Bachs kompositioner ikke ordnet kronologisk men efter genrer.

KANTATER BWV 1-224

MOTETTER BWV 225-231

MESSER BWV 232-242

ORATORIER BWV 243-249

KORALER BWV 250-438

LIEDER & ARIER BWV 439-524

ORGELVÆRKER BWV 525-771

CEMBALOVÆRKER BWV 772-994

KAMMERMUSIK BWV 995-1040

ORKESTERVÆRKER BWV 1041-1071

KONTRAPUNKTISKE VÆRKER BWV 1072-1080

ANDRE VÆRKER BWV 1081-1127 + Tillæg 1-213