Dato/klokkeslæt
Date(s) - 05/05/2019
15:00 - 16:30
Lokation
Enghave Kirke
Kategori
Nogle af Bachs kantater er formet som en dialog mellem symbolske figurer. Denne eftermiddag opfører Enghave Barok et af disse charmerende værker, kantate 60 “O Ewigkeit, du Donnerwort”, der udspiller sig som en dialog mellem frygt (sunget af altsolisten) og håb (sunget af tenorsolisten). Desuden opføres kantate 33 “Allein zu dir, Herr Jesu Christ” og kantate 135 “Ach Herr, mich armen Sünder” inden der afsluttes med den smukke motet BWV 229 “Komm, Jesu, komm”.
Solisterne er Daniel Carlsson, kontratenor, Mathias Hedegaard, tenor og Jakob Bloch Jespersen, bas.
Helt i Bachs ånd knyttes der en kort prædiken til værkerne, denne gang ved Viggo Julsgaard Jensen, og der bliver lejlighed til at synge med på et par salmer sammen med orkesteret og sangerne.
Der er fri entré – dørene åbnes kl. 14:30