BWV 90 »Es reißet euch ein schrecklich Ende«
Læsningerne til 25. søndag efter trinitatis, hvortil Kantate 90 blev opført søndag 14. november 1723 i Leipzig, omhandler de farer og fristelser, som menneskene står overfor ved den yderste dag.
I åbningsarien iscenesætter Bach tenoren som dommedagsprædikant i en dramatisk opera-arie, hvor den vilde 1. violin-stemme, med opadgående toogtredivtedelsløb itu-river synderne ved dommedag. Tenorens stemme er præget af koleraturer, store spring og teatralske pauser midt i ordet ”schreck – lich”. Det er Bach som operakomponist!
Herpå følger alten op med et secco recitativ – igen i overensstemmelse med datidens italienske opera – førend bassens arie med dommedags trompet tager fat og illustrerer søndagens læsning fra Paulus første brev til Tessalonikerne 4,16: ”Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen, og der skal lyde en befaling, en ærkeengels røst og Guds basun”. Atter tegner Bach et skarpt musikalsk portræt – denne gang af ”der rächende Richter” (den straffende dommer) – og atter med toogtredivtedelsløb i strygerne og en visse steder militaristisk trompetsats.
I tenorens herpå følgende secco-recitativ er der dog håb for de gudfrygtige: ”Doch Gottes Auge sieht auf uns als Auserwählte” (Men Guds øje ser på os som udvalgte) refererer til dagens anden læsning fra Matthæusevangeliet 24,22: ”Men for de udvalgtes skyld skal disse dage afkortes”. Gud lader altså ikke sine udvalgte i stikken; han beskytter dem og driver fjenden på flugt. ”Des Wortes Kraft wird in Gefahr, Um soviel mehr erkannt und offenbar” (Ordets kraft erkendes så meget mere i farens stund). Hvis vi følger Guds ord, vil Gud beskytte os på den yderste dag. Således leder recitativet os direkte til den afsluttende koral med tekst af Martin Moller (1584) ”Gib uns allzeit dein heilges Wort, Behüt fürs Teufels List und Mord” (Giv os evigt dit hellige ord og værn os mod djævelens list og mord).
Mon ikke menigheden i Leipzig, søndag 14. november 1723, har forladt kirken mere gudfrygtige, end da de ankom…
© Enghave Barok og Jakob Bloch Jespersen - gengivelse tilladt med tydelig kreditering
1. Aria T
Es reißet euch ein schrecklich Ende,
Ihr sündlichen Verächter, hin.
Der Sünden Maß ist voll gemessen,
Doch euer ganz verstockter Sinn
Hat seines Richters ganz vergessen.
2. Recitativo A
Des Höchsten Güte wird von Tag zu Tage neu,
Der Undank aber sündigt stets auf Gnade.
O, ein verzweifelt böser Schade,
So dich in dein Verderben führt.
Ach! wird dein Herze nicht gerührt?
Dass Gottes Güte dich
Zur wahren Buße leitet?
Sein treues Herze lässet sich
Zu ungezählter Wohltat schauen:
Bald lässt er Tempel auferbauen,
Bald wird die Aue zubereitet,
Auf die des Wortes Manna fällt,
So dich erhält.
Jedoch, o! Bosheit dieses Lebens,
Die Wohltat ist an dir vergebens.
3. Aria B
So löschet im Eifer der rächende Richter
Den Leuchter des Wortes zur Strafe doch aus.
Ihr müsset, o Sünder, durch euer Verschulden
Den Greuel an heiliger Stätte erdulden,
Ihr machet aus Tempeln ein mörderisch Haus.
4. Recitativo T
Doch Gottes Auge sieht auf uns als Auserwählte:
Und wenn kein Mensch der Feinde Menge zählte,
So schützt uns doch der Held in Israel,
Es hemmt sein Arm der Feinde Lauf
Und hilft uns auf;
Des Wortes Kraft wird in Gefahr
Um so viel mehr erkannt und offenbar.
5. Choral
Leit uns mit deiner rechten Hand
Und segne unser Stadt und Land;
Gib uns allzeit dein heilges Wort,
Behüt für’s Teufels List und Mord;
Verleih ein selges Stündelein,
Auf dass wir ewig bei dir sein!
1. Arie T
En skrækkelig ende vil rive jer bort,
I syndige.
Syndens mål er fuldt,
men i jeres forstokkethed
har I helt glemt dommen.
2. Recitativ A
Den højestes godhed fornyes dag for dag,
men utak synder konstant mod nåden.
Oh, en fortvivlende ondskab
fører dig i fordærv.
Ak, bliver dit hjerte ikke bevæget?
Så Guds godhed leder dit til sand anger?
Hans trofaste hjerte
er synligt
i utallige velgerninger:
Snart lader han templer opbygge,
snart bliver jorden beredt,
som ordets manna falder på
og opretholder dig.
Dog! Livets nederdrægtighed vil at Hans
velgerninger er forgæves over for dig.
3. Arie B
Til straf slukker da den hævnende dommer
Ordets fakkel.
I syndere må, skyldige som I er,
tåle gru og rædsel i helligdommen.
I gør templer til røverkuler.
4. Recitativ T
Men Guds øje ser på os som udvalgte:
selv når intet menneske kan tælle fjenderne,
beskytter Israels Helt os dog.
Hans arm standser fjendens løb
og hjælper os op.
Ordets kraft erkendes så meget mere
i farens stund.
5. Koral
Led os med din højre hånd
og velsign vor by og land;
Giv os evigt dit hellige ord
og værn os mod djævelens list og mord.
Giv os en liden og salig stund,
til vi evigt kan være hos dig!
© Enghave Barok og Bente Marie Braarud - gengivelse tilladt med tydelig kreditering
Tekst: Anonym digter; 5. sats: Martin Moller 1584
Besætning: Solister: A T B, Kor: S A T B, Trompet, Violin I/II, Viola, Continuo
Plads i kirkeåret: 25. søndag efter Trinitatis
Første opførelse: 14. november 1723 i Leipzig
Opført af Enghave Barok: 17. november 2013 i Enghave Kirke
Find andre Bachværker til 25. søndag efter Trinitatis (som Enghave Barok har opført)
Find alle Bachværker med tekst af Anonym Digter, Martin Moller (som Enghave Barok har opført)