BWV 85 »Ich bin ein guter Hirt«

Kantate 85 er skrevet i 1725 til 2. søndag efter påske og tager udgangspunkt i Johannesevangeliet. Her med Jesu ord fra evangelielæsningen til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16: ”Jeg er den gode hyrde, der giver sit liv for fårene”. Med disse ord åbnes kantaten af bassen – den traditionelle Vox Christi – med en underliggende koncertant sats for hyrdens instrument: oboen.

I kantatens anden sats forklarer kontratenoren – nu med den anonyme tekstforfatters ord – at Jesus med sin lidelse og død er hyrden, som ofrede sig for sin flok. Som obligat instrument valgte Bach i 1725 det sonore taille-instrument violoncello piccolo, men har ved andre lejligheder ladet stemmen spille af en violin. Det er sandsynligt, at Bach har haft en særlig dygtig musiker på violoncello piccolo til rådighed i denne periode af 1725, for i tiden mellem påske og pinse 1725 gør han brug af instrumentet hele fem gange.

I tråd med hyrde-allegorien følger nu et vers af Cornelius Beckers tyske gendigtning af Psalme 23: ”Herren er min hyrde, mig skal intet fattes”, der synges af sopranen i en let udsmykket form. Omkring sopranens koralmelodi har Bach vævet en triosonatesats mellem continuogruppen og to pastorale oboer.

Tenoren redegør i kantatens eneste accompagnato-recitativ på forskellen mellem lejesvenden og den gode hyrde: mens lejesvenden vil sove og lade ”der höllenwolf” (helvedesulven) gå på rov blandt fårene, vil denne hyrde (Jesus) lade ulven få sin vrede at føle. Recitativet følges af kantatens måske mest inspirerede arie. Med den pastorale taktart 9/8 refererer Bach igen til kantatens tematik. Hyrdens offervilje bindes sammen med det offer Jesus gjorde på korset. Først med den beroligende musik til ordene ”Seht, was die Liebe tut!” (Se dog, hvad kærligheden gør!) efterfulgt af B-deles formindskede melismer til teksten ”Und hat am Kreuzesstamm vergossen für sie sein teures Blut” (og har på korset udgydt sit dyrebare blod for dem).

Kantaten afsluttes med en firestemmig udsættelse af salmen ”Ist Gott mein Schutz und treuer Hirt” (Når Gud er mit værn, min trofaste hyrde), som bl.a. byder på en magisk skuffende kadence hen imod slutningen til ordene: ”Ich habe Gott zum Freunde” (Gud er min ven).

I perioden mellem Påskedag og Trinitatis søndag var der på Bachs tid tretten helligdage, hvoraf der i dag kendes kantater til de 12. De tolv kantater er følgende, nævnt i kirkeårets rækkefølge: BWV 6, 42, 85, 103, 108, 87, 128, 183, 74, 68, 175 og 176. Af disse tolv bygger de ti på læsninger fra Johannesevangeliet. Kun BWV 6 til 2. påskedag og BWV 128 til Kristi Himmelfart bygger på andre tekstgrundlag, da evangelielæsningerne til pågældende dage er af hhv. Lukas og Markus. Man kan læse mere om dette emne i Eric Shafes bog J. S. Bach’s Johannine Theology: The St. John Passion and the Cantatas for Spring 1725.

© Enghave Barok og Jakob Bloch Jespersen - gengivelse tilladt med tydelig kreditering

1. Aria B
Ich bin ein guter Hirt,
ein guter Hirt lässt sein Leben für die Schafe.

2. Aria A
Jesus ist ein guter Hirt;
Denn er hat bereits sein Leben
Für die Schafe hingegeben,
Die ihm niemand rauben wird.
Jesus ist ein guter Hirt.

3. Choral S
Der Herr ist mein getreuer Hirt,
Dem ich mich ganz vertraue,
Zur Weid er mich, sein Schäflein, führt
Auf schöner grünen Aue,
Zum frischen Wasser leit er mich,
Mein Seel zu laben kräftiglich
Durch selig Wort der Gnaden.

4. Recitativo T
Wenn die Mietlinge schlafen,
Da wachtet dieser Hirt bei seinen Schafen,
So dass ein jedes in gewünschter Ruh
Die Trift und Weide kann genießen,
In welcher Lebensströme fließen.
Denn sucht der Höllenwolf gleich einzudringen,
Die Schafe zu verschlingen,
So hält ihm dieser Hirt doch seinen Rachen zu.

5. Aria T
Seht, was die Liebe tut.
Mein Jesus hält in guter Hut
Die Seinen feste eingeschlossen
Und hat am Kreuzesstamm vergossen
Für sie sein teures Blut.

6. Choral
Ist Gott mein Schutz und treuer Hirt,
Kein Unglück mich berühren wird:
Weicht, alle meine Feinde,
Die ihr mir stiftet Angst und Pein,
Es wird zu eurem Schaden sein,
Ich habe Gott zum Freunde.

1. Arie B
Jeg er den gode hyrde,
der giver sit liv for fårene.

2. Arie A
Jesus er en god hyrde;
for han har allerede givet sit liv
for de får
som ingen skal frarøve ham.
Jesus er en god hyrde.

3. Koral S
Herren er min tro hyrde
som jeg stoler fuldt på,
han fører mig, sit får
til græsning på grønne enge.
Han leder mig til friskt vand,
bringer lindring til min sjæl
med nådens salige ord.

4. Recitativ T
Når lejesvendene sover,
da våger denne hyrde over sine får,
så hver især i ro og fred
kan nyde at vandre græssende i flokken,
som gennemstrømmes af liv.
For hvis helvedesulven søger at trænge ind
for at opsluge fårene,
mødes den af hyrdens bidske forsvar.

5. Arie T
Se dog, hvad kærligheden gør.
Min Jesus holder trygt
sine egne fast ind til sig
og har på korset
udgydt sit dyrebare blod for dem.

6. Koral
Når Gud er mit værn, min trofaste hyrde
kan ingen ulykke nå mig.
Vig tilbage, alle mine fjender,
I, som giver mig angst og smerte.
Det er skidt for jer
at Gud er min ven.

© Enghave Barok og Bente Marie Braarud - gengivelse tilladt med tydelig kreditering

Tekst: Anonym digter; 1. sats: Johannesevangeliet 10,12; 3. sats: Cornelius Becker 1598; 6. sats: Ernst Christoph
Besætning: Solister: S A T B, Kor: S A T B, Obo I/II, Violin I/II, Viola, Violoncello piccolo, Continuo
Plads i kirkeåret: 2. søndag efter Påske
Første opførelse: 15. april 1725 i Leipzig

Opført af Enghave Barok: 19. april 2015 i Enghave Kirke

Find andre Bachværker til 2. søndag efter Påske (som Enghave Barok har opført)

Find alle Bachværker med tekst af Anonym Digter, Johannesevangeliet, Cornelius Becker, Ernst Christoph (som Enghave Barok har opført)

<iframe src="https://open.spotify.com/embed?uri=spotify:album:14LsZIyzpBGKmBwExNuAuc" width="100%" height="380" frameborder="0" allowtransparency="true"></iframe>