BWV 78 »Jesu, der du meine Seele«

Johann Rists passionssalme Jesu, der du meine Seele hast durch deinen bittern Tod, om Jesu lidelse, død og opstandelse, danner rammen for hele kantate 78, som blev opført i Leipzig 10. september 1724 på 14. søndag efter Trinitatis. Rists tekst fremstår med undtagelse af første og sidste vers i en friere gendigtet form, hvor en anonym forfatter skiftevis citerer og sammenfatter de resterende ti salmevers og visse steder indfletter referencer til dagens læsning (Luk 17,11-19) om Jesu helbredelse af de spedalske, som et billede på sjælens frelse gennem Jesus.

I åbningskoret jonglerer Bach med flere musikalske elementer hentet fra både gamle traditioner og nye barokke modeluner: en Passacaglia-bas, en fransk Sarabande-orkestersats, og en koral med dertil hørende gennemført vokal-polyfoni. Det er ekvilibristisk udført!

Som fundament under åbningskoret ligger en kromatisk nedadgående basrundgang i form af den gamle tredelte dans Passacaglia. Den gentagne nedadgående linje var i barokken udtryk for sorg og klage og blev i vid udstrækning brugt af komponisterne i generationen umiddelbart før J.S. Bach. Et særligt kendt eksempel er Didos afsluttende klagesang fra Henry Purcells Dido and Aeneas, men også komponister som Diderik Buxtehude og Jean-Baptiste Lully mestrede passacagliaen og har skrevet fantastiske satser i den form, ligesom Bach selv brugte den kromatisk nedadgående basrundgang i de tidlige kantater BWV 4 Christ Lag in Todesbanden og BWV 12 Weinen, Klagen, Sorgen, Zagen, en sats, som han siden genbrugte som Crucifixus i den store Messe i h-mol. Lullys dansante orkestermusik synes desuden at have inspireret Bach i dette åbningskor, for over basrundgangen spiller orkestret en sats med tydelige franske noter i en sarabande-lignende stil, som taget ud af Versailles’ spejlsal. Men det helt centrale er selvfølgelig sopranens cantus firmus, hvorom Bach spinder en polyfon vokalsats i de underliggende stemmer, som synes at binde de kontrasterende elementer; baslinje, cantus firmus og orkestersats sammen til én mesterlig enhed.

I den følgende duet mellem sopran og alt ændrer Bach alle tænkelige parametre og skifter fra langsom fransk tredelt sats, med en kromatisk nedadgående bas, til en hurtig italiensk firdelt sats med en diatonisk opadgående baslinie. Det er en charmerende sats hvor sopran og kontratenor med imitationer, sekvenser og melismer ”iler med svage, men ivrige skridt” for at hjælpe den lidende Jesus.

I tenor-recitativet bliver den døende synder afbilledet i sin desperation efter frelsen med store spring indenfor formindskede akkorder og slutter af med et længselsfuldt suk, som giver mindelser om Peters gråd i Johannespassionen, som Bach havde skrevet og uropført bare et halvt år tidligere, på langfredag 1724. Men den tenorale synder bliver frelst gennem Jesu lidelse i den følgende arie og er beredt til at kæmpe, for ”kalder helvedes hær mig til kamp, står Jesus ved min side”. Her kunne man have forventet en trompet, men Bach annullerer synden med en fløjtes lette opadgående linjer, for det er en sejr i hjertet!

De to sidste satser før den afsluttende koral er for bassangeren. Først et accompagnato-recitativ, som skifter dramatisk karakter og tempo flere gange undervejs: Gennem en indledende meditation over Jesu pinsler på korset, når vi til erkendelsen af, at Jesu død er menneskets sejr og vores redning på den yderste dag. Accompagnatoet afsluttes med en indfølt bearbejdning af Rists salme til ordene ”Dette mit hjerte … giver jeg dig, Herre Jesus Kristus”. Dermed har sjælen fundet sin frelser og forløser og det er i denne sindstilstand den sidste arie bliver fremført med et galant og triumferende tema. Arien er udformet som en italiensk koncert for obo og sanger med kommenterende tutti-strygere. Her er de lidelser og pinsler som både synderen og Kristus har gennemlevet tidligere i kantaten endegyldigt forduftet, og således opløftede ankommer vi til den afsluttende koral, hvor sidste vers af Rists salme bliver sunget i sikker afklarethed.

© Enghave Barok og Jakob Bloch Jespersen - gengivelse tilladt med tydelig kreditering

1. Coro
Jesu, der du meine Seele
Hast durch deinen bittern Tod
Aus des Teufels finstern Höhle
Und der schweren Seelennot
Kräftiglich herausgerissen
Und mich solches lassen wissen
Durch dein angenehmes Wort,
Sei doch itzt, o Gott, mein Hort!

2. Aria (Duetto) S A
Wir eilen mit schwachen, doch emsigen Schritten,
O Jesu, o Meister, zu helfen zu dir.
Du suchest die Kranken und Irrenden treulich.
Ach höre, wie wir
Die Stimmen erheben, um Hülfe zu bitten!
Es sei uns dein gnädiges Antlitz erfreulich!

3. Recitativo T
Ach! ich bin ein Kind der Sünden,
Ach! ich irre weit und breit.
Der Sünden Aussatz, so an mir zu finden,
Verlässt mich nicht in dieser Sterblichkeit.
Mein Wille trachtet nur nach Bösen.
Der Geist zwar spricht: ach! wer wird mich erlösen?
Aber Fleisch und Blut zu zwingen
Und das Gute zu vollbringen,
Ist über alle meine Kraft.
Will ich den Schaden nicht verhehlen,
So kann ich nicht, wie oft ich fehle, zählen.
Drum nehm ich nun der Sünden Schmerz und Pein
Und meiner Sorgen Bürde,
So mir sonst unerträglich würde,
Ich liefre sie dir, Jesu, seufzend ein.
Rechne nicht die Missetat,
Die dich, Herr, erzürnet hat!

4. Aria T
Das Blut, so meine Schuld durchstreicht,
Macht mir das Herze wieder leicht
Und spricht mich frei.
Ruft mich der Höllen Heer zum Streite,
So stehet Jesus mir zur Seite,
Dass ich beherzt und sieghaft sei.

5. Recitativo B
Die Wunden, Nägel, Kron und Grab,
Die Schläge, so man dort dem Heiland gab,
Sind ihm nunmehro Siegeszeichen
Und können mir verneute Kräfte reichen.
Wenn ein erschreckliches Gericht
Den Fluch vor die Verdammten spricht,
So kehrst du ihn in Segen.
Mich kann kein Schmerz und keine Pein bewegen,
Weil sie mein Heiland kennt;
Und da dein Herz vor mich in Liebe brennt,
So lege ich hinwieder
Das meine vor dich nieder.
Dies mein Herz, mit Leid vermenget,
So dein teures Blut besprenget,
So am Kreuz vergossen ist,
Geb ich dir, Herr Jesu Christ.

6. Aria B
Nun du wirst mein Gewissen stillen,
So wider mich um Rache schreit,
Ja, deine Treue wird’s erfüllen,
Weil mir dein Wort die Hoffnung beut.
Wenn Christen an dich glauben,
Wird sie kein Feind in Ewigkeit
Aus deinen Händen rauben.

7. Choral
Herr, ich glaube, hilf mir Schwachen,
Lass mich ja verzagen nicht;
Du, du kannst mich stärker machen,
Wenn mich Sünd und Tod anficht.
Deiner Güte will ich trauen,
Bis ich fröhlich werde schauen
Dich, Herr Jesu, nach dem Streit
In der süßen Ewigkeit.

1. Kor
Jesus, du som ved din bitre død
effektivt har revet min sjæl
ud af djævlens kløer
og stor nød.
Du, som har forkyndt
dette for mig
ved Dit herlige ord,
vær Du nu, oh Gud, min tilflugt.

2. Arie (Duet) S A
Vi iler med svage, men ivrige skridt
til Dig, Herre for at få hjælp.
Du søger trofast de svage, de vildfarne.
Hør, hvor vi løfter vor røst
og beder om hjælp,
lad os glædes ved dit milde ansigt!

3. Recitativ T
Ak, jeg er et syndens barn.
Jeg fejler og farer vild,
jeg er befængt med syndens bylder,
forlad mig ikke i min dødelighed.
Jeg vil kun det onde,
selv om ånden spørger: hvem forløser mig?
Men at tvinge kød og blod
og fuldbyrde det gode
er mig umuligt.
Jeg vil ikke skjule,
at mine svigt er utallige.
Jeg bringer derfor al min synd og sorg,
min bekymring og smerte
frem for Dig, Jesus –
for jeg kan ikke selv bære den.
Tilregn mig ikke de ugerninger,
som får dig til at vredes, Herre!

4. Arie T
Det blod, som sletter min skyld,
gør mit hjerte let igen
og frikender mig.
Råber helvedes herre mig til kamp,
står Jesus ved min side,
så jeg beslutsomt sejrer.

5. Recitativ B
Sårene, naglerne, tornekronen og graven,
piskeslagene, man gav Frelseren,
er for ham sejrstegn
og kan give mig fornyede kræfter.
Når forbandelsen lyder over
de fordømte på Dommens dag 
vender Du den til velsignelse.
Smerter og lidelse påvirker mig ikke,
for de er kendt af min frelser,
og da dit hjerte, Jesus, brænder af kærlighed til mig,
så lægger jeg til gengæld
mit hjerte for dine fødder.
Dette mit hjerte, iblandet lidelse
med stænk af Dit dyrebare blod,
udgydt på korset,
giver jeg dig, Herre Jesus Kristus.

6. Arie B
Du vil berolige min samvittighed,
der råber på hævn:
din trofasthed vil gøre det,
da Dit ord giver mig håb.
Når kristne tror på Dig,
vil ingen fjende nogensinde
rive dem ud af Dine hænder.

7. Koral
Herre, jeg tror, hjælp min tvivl,
lad mig ikke miste modet.
Du kan give mig styrke,
når synd og død får mig til at tvivle.
Din godhed har jeg tillid til
indtil jeg, når kampen er endt,
med fryd og glæde skal se Dig
i Evigheden.

© Enghave Barok og Bente Marie Braarud - gengivelse tilladt med tydelig kreditering

Tekst: 1. & 7. sats: Johann Rist 1641; 2-6: Bearbejdet af anonym digter
Besætning: Solister: S A T B, Kor: S A T B, Horn, Traversfløjte, Obo I/II, Violin I/II, Viola, Violone, Orgel, Continuo
Plads i kirkeåret: 14. søndag efter Trinitatis
Første opførelse: 10. september 1724 i Leipzig

Opført af Enghave Barok: 21. september 2014 i Enghave Kirke

Find andre Bachværker til 14. søndag efter Trinitatis (som Enghave Barok har opført)

Find alle Bachværker med tekst af Anonym Digter, Johann Rist (som Enghave Barok har opført)