BWV 72 »Alles nur nach Gottes Willen«

Vi kender i dag hele fire kantater skrevet til 3. søndag efter Helligtrekonger fra Bachs år i Leipzig. Herr, wie du willt, so schicks mit mir, BWV 73 blev opført januar 1724, som del af Bachs første kantateårgang i Leipzig. Til koralkantate-årgangen 1724/25 skrev Bach en kantate over salmen Was mein Gott will, das g’scheh allzeit, BWV 111, og til tredje årgang denne kantate Alles nur nach Gottes Willen, BWV 72, som blev opført 27. januar 1726. Fire år senere, i 1729 skrev Bach yderligere en kantate til denne søndag i kirkeåret, Ich steh mit einem fuß im grabe, BWV 156, som vi opførte med Enghave Barok 26. oktober 2014.

Alle fire kantater tager udgangspunkt i søndagens læsning fra Matthæusevangeliet 8, 1-13. I beretningen om Helbredelsen af en spedalsk, kaster den spedalske sig ned for Jesus’ fødder og siger: ”Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.” Jesus rækker hånden ud, rører ved ham og siger: ”Jeg vil, bliv ren!” Og straks blev han renset for sin spedalskhed. Af denne grund har de fire kantater både tekstlige og musikalske fællestræk, bl.a. gennem brug af samme koralmelodier. Især er der en forbløffende lighed mellem Alles nur nach Gottes Willen, BWV 72 og kantaten Herr, wie du willt, so schicks mit mir, BWV 73, som blev komponeret to år tidligere.

Librettoen til Alles nur nach Gottes Willen har Bach hentet fra Salomo Franks Evangelisches Andachts-Opffer. Frank var ansat som digter ved hoffet i Weimar samtidig med Bach, og udgav sin samling af kantate-libretti til kirkeåret i 1715. Bach satte adskillige af disse tekster i musik i løbet af sin tid som kapelmester i Weimar i årene 1714-17, og vi må formode, at Bach bragte Franks udgivelse med sig fra Weimar, via Köthen til Leipzig. Et halvt år forinden, i juli 1725, skrev han nemlig kantaten Tue Rechnung! Donnerwort, BWV 168 til en tekst, som ligeledes er hentet fra Franks Evangelisches Andachts-Opffer.

Frank bygger sin libretto op omkring konkrete citater fra læsningen. Den spedalskes tro på, at Jesus kan helbrede ham, ser Frank som et billede på, at hengivelse i troen er beroligende og forløsende for det kristne menneske. Det opsummeres godt i kantates første linjer: ”Alles nur nach Gottes Willen, so bei lust als traurigkeit, so bei gut als böser Zeit. Gottes Willen soll mich stillen, bei Gewölk und Sonnenschein. Alles nur nach Gottes Willen.” (Alt kun efter Guds vilje, i lyst så vel som i sorg, i gode og i onde tider. Guds vilje skal berolige mig, i overskyet vejr så vel som solskin. Alt kun efter Guds vilje.)

Åbningskoret er hovedsagelig bygget op omkring to musikalske motiver: en opadgående sekstendedelsbevægelse og to nedadgående fjerdedele. Fjerdedelsmotivet, som synges på ordet Alles, bliver et gennemgående motiv satsen igennem og understreger med al ønskelig tydelighed, at vitterlig ALT går efter Guds vilje. I B-delen bruges det særlig elegant til teksten ”Gottes Willen soll mich stillen” (Guds vilje skal berolige mig), hvor fjerdedelsmotivet benyttes i en akkompagnerende rolle i orkestersatsen til sangernes beroligende overbundne noder. Den rolige B-del afbrydes dog på dramatisk vis af sekstendedelsbevægelserne, som illustrerer ordet Gewölk (skyer) som en torden, der ruller over himlen. Bach genbrugte senere dette åbningskor som Gloria i sin Missa Brevis i G-dur, BWV 235 i anden halvdel af 1730’erne.

Den spedalskes udsagn ”Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren” ligger til grund for det følgende forløb. Alten søger som ‘det kristne menneske’, at følge den spedalskes eksempel, hvis tro på Jesus fører til, at han bliver helbredt. Forløbet åbner med et secco-recitativ, der leder over i en arioso, hvori mottoet ”Herr, so du willt”, som i en bøn, gentages i alt ni gange. Via et kort secco-afsnit, ledes vi ind i arien, hvor alten fanger an uden det sædvanlige indledende ritornel. Således skabes et varieret, sammenhængende forløb gennem de to satser med den friske, livlige arie som klimaks.

”So Glaube nun! Der Heiland saget: Ich will’s tun!” (Så tro nu! Herren sagde: Jeg vil gøre det!) synger bassen i det følgende recitativ med tydelig reference til det sted i læsningen, hvor Jesus siger til den spedalske: ”Jeg vil, bliv ren!” Gennem troen på Jesus opnår vi renselse og forløsning, og det leder os til sopranens vidunderlige arie.

Det er typisk for Bachs symbolik, at det oplyste, uskyldige og rene gestaltes gennem sopranstemmen. Således også her, hvor sopranens arie netop har funktion som en renselse. Ligesom den spedalske blev helbredt gennem troen på Jesus, bliver vi renset af denne aries rene og sødmefulde musik. Således opnås gennem kantatens forløb en slags katharsis, hvor tilhøreren gennemgår samme renselse som den spedalske i dagens læsning.

Kantaten afsluttes med en firestemmig udsættelse af Markgraf Albrecht von Brandenburg-Ansbachs salme Was mein Gott will, das g’scheh allzeit. Samme salme, som lå til grund for koralkantaten af samme navn året forinden.

© Enghave Barok og Jakob Bloch Jespersen - gengivelse tilladt med tydelig kreditering