BWV 63 »Christen, ätzet diesen Tag«

Kantate 63 ”Christen, ätzet diesen Tag” hører til blandt Bachs forholdsvis tidlige vokalværker fra tiden i Weimar. De bedste bud på en førsteopførelse er juledag 1713 eller 1714. Da teksten kun har enkelte referencer til juleevangeliet og da Bach derfor hverken har komponeret hyrdemusik, englesang, eller vuggevise (hvilket ville have passet til juledags læsning), opleves kantaten først og fremmest som en fest-kantate, der også passer fint til brug i forbindelse med nytår.

Orkesteret er i denne kantate usædvanligt stort, med hele fire trompeter, pauker, tre oboer og fagot, samt de obligatoriske strygere og continuo-gruppen. Det er i det hele taget en stort anlagt kantate, som formmæssigt er symmetrisk opbygget omkring kantatens midterste sats: den 4. sats, som er tenorens secco-recitativ. Herom er, også ganske usædvanligt, hele to duetter: 3. sats for sopran og bas og 5. sats for alt og tenor, samt to accompagnato-recitativer: 2. sats for alt og 6. sats for bas. To ydersatser for den fulde besætning omkranser som en stor forgyldt ramme hele herligheden med prompt og pragt. Desuden er satserne 1,3,5,7 alle bygget op i ABA-form, hvilket understreger kantates stramme symmetriske opbygning.

Bach åbner kantaten med en festlig og dansant tredelt sats, hvor trompeternes flotte åbningsakkorder sørger for at dagen “mejsles i metal og marmor!”. Sjov nok, skaber Bach her i åbningssatsen en fuga med udskrevet trille som tema, der er fuldstændig ens med det tema, han fugerer i åbningskoret til sit Juleoratorium 20 år senere.

I altens accompagnato-recitativ viser Bach Satans slavekæder ved, på dette sted at skabe en fortættet strygersats omkring altens kæder af 16-dele. I den efterfølgende duet for sopran og bas hersker ro og salighed: ”Gud, du har ordnet det vel”, førend tenoren i det centrale recitativ spænder buen og hvæsser sværdet for Davidstammens løve med hurtige opadgående bevægelser.

Den næste duet for alt og tenor er en galant sats med stryger-akkompagnement, hvor kristenheden kaldes sammen for at takke Gud. Samme ærinde har bassen i sit accompagnato-recitativ: ”stig glædelig mod himmelen og tak Gud!”

Slutkoret åbner med trompeters og paukers magtfulde fanfarer, som modsvares af det øvrige orkesters nærmest flugtagtige tema. Den militaristiske gestus afveksles af korets mere afdæmpede motetsang, men i B-delen står det klart, at fanfarerne fungerer som skræk og advarsel for Satan: ”Lad det aldrig ske, at Satan skal volde os kvaler”.

© Enghave Barok og Jakob Bloch Jespersen - gengivelse tilladt med tydelig kreditering

1. Coro
Christen, ätzet diesen Tag
In Metall und Marmorsteine!
Kommt und eilt mit mir zur Krippen
Und erweist mit frohen Lippen
Euren Dank und eure Pflicht;
Denn der Strahl, so da einbricht,
Zeigt sich euch zum Gnadenscheine.

2. Recitativo A
O selger Tag! o ungemeines Heute,
An dem das Heil der Welt,
Der Schilo, den Gott schon im Paradies
Dem menschlichen Geschlecht verhieß,
Nunmehro sich vollkommen dargestellt
Und suchet Israel von der Gefangenschaft und Sklavenketten
Des Satans zu erretten.
Du liebster Gott, was sind wir arme doch?
Ein abgefallnes Volk, so dich verlassen;
Und dennoch willst du uns nicht hassen;
Denn eh wir sollen noch nach dem Verdienst zu Boden liegen,
Eh muss die Gottheit sich bequemen,
Die menschliche Natur an sich zu nehmen
Und auf der Erden
Im Hirtenstall zu einem Kinde werden.
O unbegreifliches, doch seliges Verfügen!

3. Aria (Duetto) S B
Gott, du hast es wohl gefüget,
Was uns itzo widerfährt.
Drum lasst uns auf ihn stets trauen
Und auf seine Gnade bauen,
Denn er hat uns dies beschert,
Was uns ewig nun vergnüget.

4. Recitativo T
So kehret sich nun heut
Das bange Leid,
Mit welchem Israel geängstet und beladen,
In lauter Heil und Gnaden.
Der Löw aus Davids Stamme ist erschienen,
Sein Bogen ist gespannt, das Schwert ist schon gewetzt,
Womit er uns in vor’ge Freiheit setzt.

5. Aria (Duetto) A T
Ruft und fleht den Himmel an,
Kommt, ihr Christen, kommt zum Reihen,
Ihr sollt euch ob dem erfreuen,
Was Gott hat anheut getan!
Da uns seine Huld verpfleget
Und mit so viel Heil beleget,
Dass man nicht g’nug danken kann.

6. Recitativo B
Verdoppelt euch demnach, ihr heißen Andachtsflammen,
Und schlagt in Demut brünstiglich zusammen!
Steigt fröhlich himmelan
Und danket Gott vor dies, was er getan!

7. Coro
Höchster, schau in Gnaden an
Diese Glut gebückter Seelen!
Lass den Dank, den wir dir bringen,
Angenehme vor dir klingen,
Lass uns stets in Segen gehn,
Aber niemals nicht geschehn,
Dass uns der Satan möge quälen.

1. Kor
I kristne, denne dag skal mejsles
i metal og marmor!
Kom, skynd jer med mig til krybben
og syng med glade stemmer
jeres pligtskyldige tak;
for det lys, der bryder frem dér,
kaster nådens lys over jer.

2. Recitativ A
Oh, du salige, du usædvanlige dag
da verdens frelser,
Helten, som Gud allerede i Paradis
forudsagde skulle komme
i menneskeskikkelse,
viser sig helt og fuldt
og søger at redde Israel
fra Satans fangenskab og lænker.
Du kære Gud, hvem er dog vi elendige?
Et frafaldent folk, som har forladt dig,
og dog hader du os ikke.
For fremfor at fælde os
som fortjent,
vælger din guddommelighed
at iklæde sig menneskeskikkelse
og på jorden
at blive til et barn i krybben.
Oh, du ubegribelige, men salige bestemmelse.

3. Arie (Duet) S B
Gud, du har ordnet det vel,
hvad der således vederfares os.
Lad os derfor altid stole på Ham
og bygge på hans nåde,
for han har skænket os dette
til evig glæde.

4. Recitativ T
Så vendes da i dag
den frygt og ængstelse,
som har tynget Israel,
til lutter frelse og nåde.
Løven af Davids stamme er kommet.
Hans bue er spændt,
sværdet hvæsset,
hvormed Han igen sætter os i frihed.

5. Arie (Duet) A T
Kom, I kristne, kom i flok,
anråb og bønfald himlen.
I skal fryde jer
over Guds værk i dag!
Hans nåde mætter os
og fylder os med så stor frelse,
at man ikke kan takke nok.

6. Recitativ B
I luende andagtsflammer
skal brænde dobbelt
og mødes inderligt i ydmyghed.
Stig glade mod himlen,
og tak Gud for, hvad han har gjort.

7. Kor
Du Højeste, se i nåde til
denne glød fra nedbøjede sjæle!
Lad den tak, vi bringer dig,
være dig til behag.
Lad os bestandigt være
under din velsignelse,
og lad aldrig Satan kunne plage os.

© Enghave Barok og Bente Marie Braarud - gengivelse tilladt med tydelig kreditering

Tekst: Formodentligt Johann Michael Heineccius
Besætning: Solister: S A T B, Kor: S A T B, Trompet I-IV, Pauker, Obo I-III, Fagot, Violin I/II, Viola, Continuo
Plads i kirkeåret: Juledag
Første opførelse: 25. december 1713 el. 1714 i Weimar

Opført af Enghave Barok: 4. januar 2015 i Enghave Kirke

Find andre Bachværker til Juledag (som Enghave Barok har opført)

Find alle Bachværker med tekst af (som Enghave Barok har opført)