fbpx
Vælg en side

BWV 30 »Freue dich, erlöste Schar«

Gehejmeråd Johann Christian von Hennicke fik i 1737 overdraget slottet Wiederau syd for Leipzig. I sin egenskab af Director musices for Leipzig, komponerede Bach i den anledning kantaten Angenehmes Wiederau (BWV 30a), som han opførte med sit Collegium Musicum til overdragelsesfesten 28. september. Den verdslige kantate er udformet som en dialog mellem fire allegoriske figurer: Skæbnen (Bass), Lykken (Alt), Tiden (Sopran) og Floden Elster (Tenor). Ophavsmanden til denne libretto var Bachs faste samarbejdspartner i disse år, embedsmanden Johann Christian Henrici, som skrev under synonymet Picander. Som vi kender det fra talrige andre eksempler fra denne periode, udnyttede Bach og Picander deres samarbejde til at genbruge materialet i ny forklædning – til såkaldte parodier. Således fremkom adskillige værker fra Picanders og Bachs hånd som både lejlighedskantater og i liturgiske/gejstlige versioner. Dette gør sig gældende for flere kantater, men også for større anlagte værker, så som Matthæuspassionen og Juleoratoriet.

Med kantatens gennemgående festlige stemning, fandt Bach den passende til genanvendelse i forbindelse med Sankt Hans-fejringen det følgende år, 24. juni 1738. Til den gejstlige version udelod Bach den verdslige kantates trompeter og pauker, tilføjede en koral som afslutning på første del, og fik kopieret et nyt sæt sangstemmer, hvori Picanders gejstlige tekst blev indføjet. Selvom meget tyder på, at parodieringen var planlagt fra start, valgte Bach alligevel at komponere nye recitativer til den gejstlige kantate. Alle disse ændringer blev samlet i et nyt partitur, mens orkestermaterialet fra den verdslige kantates koncertante satser med få indskrevne ændringer blev genbrugt til den kirkelige opførelse.

Evangelielæsning til Sankt Hans er Lukas-evangeliets beretning om Johannes Døbers fødsel, som følges af Zakarias’ lovsang (Lukas 57-80), men i endnu højere grad benyttes dagens epistel Glædesbud til Jerusalem om de landflygtiges hjemvenden (Esajas’ Bog 40,1-5), der læses som en profeti om Johannes Døbers og Messias’ komme.

Koret kaster sig direkte ud i jubelsang uden foregående orkesterforspil med henvisning til Herrens forløste folk fra Zakarias’ lovsang: ”Freue dich erlöste Schar, freue dich in Zions Hütten” (Glæd dig forløste skare, glæd dig i Zions huse). Åbningskoret er opbygget som en Rondeau-sats: A-B-A-B1-A. Hver af disse fem dele er opdelt i 8-takters perioder, som gentages 4 gange i hvert afsnit. Satsens matematiske struktur ser dermed således ud: (8 x 4) x 5, hvilket resulterer i satsens i alt 160 takter.

Kantatens åbnings- og slutkor og dens fire arier kan samlet set opleves som en suite af dansesatser. Et eksperiment med kantateformen, vi finder flere eksempler på i Bachs oeuvre. Via et secco-recitativ ledes vi da også videre til bassen arie: en passepied med strygerledsagelse. Som personificering af Zakarias fortsætter bassen i lovsang: ”Gelobet sei Gott, gelobet sein Name” (Lovet være Gud, lovet være hans navn). Den boblende glæde over Johannes Døbers fødsel høres som et gennemgående trioliseret motiv, der overtages fra én stemme til den næste. Satsen kulminerer i B-delens slutning i en lang melisme med en derpå følgende udskrevet kadence over den profetiske tekst om Johannes Døber: ”Daß er den Weg dem Herrn bereit.” (At han baner Herrens vej).

Alten fortsætter med udgangspunkt i Esajas’ mystiske profeti om Johannes Døber, der som budbringer råber i ørkenen: ”Der Herold kömmt und meldt den König an” (Budbringeren kommer og forkynder Herrens ankomst). Recitativet leder over i kantatens mest charmerende arie, en gavotte, hvis synkoperede tema og trioliserede motiver i fløjte og violin mod den pizzikerende walking bass, unægtelig minder om en sløvt-swingende boogie-woogie. I arien benytter Picander behændigt Esajas’ profeti om hyrden, der vogter sin hjord og løfter lammene op i sin favn, som et billede på Jesus, der kalder sine ”forvildede får” til sig og forlader dem deres synder.

Epistellæsningen danner ligeledes grundlag for 3. vers af Johann Olearius’ salme, som dermed sammenfatter og afrunder kantatens første del.

I kantatens anden del reflekter Picander over, hvordan det kristne menneske kan gøre bod for sine synder og leve op til den pagt Gud har genoprettet ved at sende sin søn til vores frelse.

Bassen vil bestræbe sig på at leve ”helligt og gudfrygtigt”, og vil vende alt dét ryggen, som er imod Gud. Arien har karakter af en bourrée, hvis lombardiske rytme passer perfekt til ariens standhaftige udsagn: ”Ich will nun hassen, und alles lassen, was dir, mein Gott, zuwieder ist.” (Jeg vil nu hade, og helt forlade, hvad der er dig imod, min Gud).

Menneskets svage sjæl er symboliseret ved sopranen, som, trods sin ubestandighed, lover at leve til Guds ære og lovprise Gud med hjerte og mund. Det sker i den følgende arie, en frisk gigue, som illustrerer med hvilken hast sjælen ønsker at møde sin frelser: ”Eilt, ihr Stunden, kommt herbei, bringt mich bald in jene Auen!” (Il, I timer, kom herhid, bring mig snart til de salige enge!)

Sopranen kan næsten ikke vente til døden oprinder. Tanken kan virke sær på moderne mennesker, men den er typisk for 1700-tallets pietistiske teologi, hvor sjælen endelig befries af jordelivets jammer, når den i døden møder sin frelser.

Tenoren maner dog til tålmodighed: ”Geduld, der angenehme Tag kann nicht mehr weit und lange sein” (Tålmodighed, den gode dag kan ikke mere være langt væk). Som konklusion på kantaten slutter recitativet med en smuk arioso, som forvisser os om, hvad vi har i vente i døden: ”Da wird dich keine Not mehr quälen.” (Da vil ingen nød mere plage dig).

Således påmindet om vigtigheden af Johannes Døbers forud gåen for Jesus og forvisset om vor frelse, gentages åbningskorets lovsang.

© Enghave Barok og Jakob Bloch Jespersen – gengivelse tilladt med tydelig kreditering

Erster Teil

1. Coro
Freue dich, erlöste Schar,
Freue dich in Sions Hütten!
Dein Gedeihen hat itzund
Einen rechten festen Grund,
Dich mit Wohl zu überschütten.

2. Recitativo B
Wir haben Rast,
Und des Gesetzes Last
Ist abgetan.
Nichts soll uns diese Ruhe stören,
Die unsre liebe’ Väter oft
Gewünscht, verlanget und gehofft.
Wohlan,
Es freue sich, wer immer kann,
Und stimme seinem Gott zu Ehren
Ein Loblied an,
Und das im höhern Chor,
Ja, singt einander vor!

3. Aria B
Gelobet sei Gott, gelobet sein Name,
Der treulich gehalten Versprechen und Eid!
Sein treuer Diener ist geboren,
Der längstens darzu auserkoren,
Dass er den Weg dem Herrn bereit’.

4. Recitativo A
Der Herold kömmt und meldt den König an,
Er ruft; drum säumet nicht
Und macht euch auf
Mit einem schnellen Lauf,
Eilt dieser Stimme nach!
Sie zeigt den Weg, sie zeigt das Licht,
Wodurch wir jene selge Auen
Dereinst gewisslich können schauen.

5. Aria A
Kommt, ihr angefochtnen Sünder,
Eilt und lauft, ihr Adamskinder,
Euer Heiland ruft und schreit!
Kommet, ihr verirrten Schafe,
Stehet auf vom Sündenschlafe,
Denn itzt ist die Gnadenzeit!

6. Choral
Eine Stimme lässt sich hören
In der Wüste weit und breit,
Alle Menschen zu bekehren:
Macht dem Herrn den Weg bereit,
Machet Gott ein ebne Bahn,
Alle Welt soll heben an,
Alle Täler zu erhöhen,
Dass die Berge niedrig stehen.

Zweiter Teil

7. Recitativo B
So bist du denn, mein Heil, bedacht,
Den Bund, den du gemacht
Mit unsern Vätern, treu zu halten
Und in Genaden über uns zu walten;
Drum will ich mich mit allem Fleiß
Dahin bestreben,
Dir, treuer Gott, auf dein Geheiß
In Heiligkeit und Gottesfurcht zu leben.

8. Aria B
Ich will nun hassen
Und alles lassen,
Was dir, mein Gott, zuwider ist.
Ich will dich nicht betrüben,
Hingegen herzlich lieben,
Weil du mir so genädig bist.

9. Recitativo S
Und obwohl sonst der Unbestand
Den schwachen Menschen ist verwandt,
So sei hiermit doch zugesagt:
Sooft die Morgenröte tagt,
Solang ein Tag den andern folgen lässt,
So lange will ich steif und fest,
Mein Gott, durch deinen Geist
Dir ganz und gar zu Ehren leben.
Dich soll sowohl mein Herz als Mund
Nach dem mit dir gemachten Bund
Mit wohlverdientem Lob erheben.

10. Aria S
Eilt, ihr Stunden, kommt herbei,
Bringt mich bald in jene Auen!
Ich will mit der heilgen Schar
Meinem Gott ein’ Dankaltar
In den Hütten Kedar bauen,
Bis ich ewig dankbar sei.

11. Recitativo T
Geduld, der angenehme Tag
Kann nicht mehr weit und lange sein,
Da du von aller Plag
Der Unvollkommenheit der Erden,
Die dich, mein Herz, gefangen hält,
Vollkommen wirst befreiet werden.
Der Wunsch trifft endlich ein,
Da du mit den erlösten Seelen
In der Vollkommenheit
Von diesem Tod des Leibes bist befreit,
Da wird dich keine Not mehr quälen.

12. Coro
Freue dich, geheilgte Schar,
Freue dich in Sions Auen!
Deiner Freude Herrlichkeit,
Deiner Selbstzufriedenheit
Wird die Zeit kein Ende schauen.

Første del

1. Kor
Glæd dig, forløste skare.
Glæd dig i Sions huse!
Dit ve og vel
har nu en fast grund
og kan overøse dig med velgerninger.

2. Recitativ B
Vi kan hvile,
og lovens byrde
er lagt bort.
Intet skal forstyrre denne ro,
som vores kære forfædre ofte
ønskede, længtes efter og håbede på.
Velan,
enhver, som kan, skal glæde sig
og synge en lovsang
til Guds ære
højt og i kor,
ja, syng højt for hinanden!

3. Arie B
Lovet være Gud, lovet være Hans navn,
Han, som trofast har holdt sit løfte og sin ed!
Hans tro tjener er født,
Han, som for længst er udvalgt
til at berede Herrens vej.

4. Recitativ A
Budbringeren kommer og forkynder Kongens ankomst,
han råber; tøv derfor ikke,
begiv jer på vej
i hastigt løb,
følg efter denne røst!
Den viser vejen, den viser lyset,
hvorved vi engang kan skue
de salige enge.

5. Arie A
Kom, I anfægtede syndere,
skynd jer og løb, I Adams sønner,
jeres frelser kalder og råber!
Kom, I forvildede får,
stå op fra syndens søvn,
for nu er nådens tid!

6. Koral
En stemme høres
vidt og bredt i ørkenen
for at omvende alle:
Ban Herrens vej,
jævn Herrens vej,
hele jorden skal løfte sig,
hver dal skal hæves,
så bjergene bliver lave.

Anden del

7. Recitativ B
Så er det da din plan, min Frelser,
trofast at holde den pagt,
Du gjorde med vore forfædre,
og nådigt herske over os:
jeg vil derfor med al min flid
bestræbe mig på,
for Dig, trofaste Gud, at leve
helligt og gudfrygtigt på Dit bud.

8. Arie B
Jeg vil nu hade
og helt forlade,
hvad der er dig imod, min Gud.
Jeg vil ikke bedrøve Dig,
men derimod elske af hjertet,
fordi Du er mig så nådig.

9. Recitativ S
Og selv om ubestandighed
kendetegner det svage menneske,
vil jeg hermed love:
så ofte solen står op,
så længe dag følger på dag,
så længe vil jeg fuldt og fast,
min Gud, ved Din Ånd
leve fuldt til Din ære.
Såvel mit hjerte og min mund
skal følge pagten med Dig
og lovprise Dig.

10. Arie S
Skynd jer, I timer, lad timen snart komme,
bring mig snart til de salige enge!
Der vil jeg med den hellige skare
bygge min Gud et takkens alter
i Kedars hus,
indtil jeg kan blive evigt taknemmelig.

11. Recitativ T
Tålmodighed, den gode dag
kan ikke mere være langt væk,
hvor du, mit hjerte, vil
være helt befriet fra alle plager,
som den jordiske ufuldkommenhed
holder dig fanget i.
Endelig opfyldes ønsket,
da du med de forløste sjæle
i fuldkommenheden
er befriet fra legemets død,
da vil ingen nød mere plage dig.

12. Kor
Glæd dig, du hellige skare,
glæd dig i Sions enge!
Din glædes herlighed,
din tilfredshed og fred
vil aldrig ophøre.

© Enghave Barok og Bente Marie Braarud – gengivelse tilladt med tydelig kreditering

Tekst: Omarbejdning af BWV 30a ved Anonym digter - måske Christian Friedrich Henrici (Picander); 6. sats: Johann Olearius 1671
Besætning: Solister: S A T B, Kor: S A T B, Flauto traverso I/II, Oboe I/II, Oboe d'amore, Violin I/II, Viola, Continuo
Plads i kirkeåret: Sct. Hans
Første opførelse: 24. juni 1738 i Leipzig

Opført af Enghave Barok: 10. november 2018 i Enghave Kirke

Find andre Bachværker til Sct. Hans (som Enghave Barok har opført)

Find alle Bachværker med tekst af Johann Olearius, Anonym Digter (som Enghave Barok har opført)