BWV 238 »Sanctus i D«
Sanctus i D (BWV 238) er komponeret til juledag 1723. I gudstjeneste-ordningen, som var gældende i Leipzig på Bachs tid, var foreskrevet at visse dele af de musikalske gudstjenesteled skulle synges på latin på højhelligdage.
Så ud over Magnificat (BWV 243), h-moll Messen (BWV 232) samt de fire Missa Brevis (BWV 233-236) findes der også 5 enkeltstående Sanctus-satser på latin, BWV 237-241, hvoraf i hvert fald 240 og 241 er bearbejdelser af andre komponisters værker.
Dagens Sanctus er dog helt sikkert fra Bachs hånd. Bemærk hvordan Bach lader jord og himmel (begge er fulde af Guds herlighed, som der synges) blive til én og samme ting tæt på slutningen, hvor alle stemmer, høj som lav, synger unisont.
© Enghave Barok og Jakob Bloch Jespersen - gengivelse tilladt med tydelig kreditering
Sanctus Dominus Deus Sabaoth.
Pleni sunt coeli
et terra gloria eius.
Hellige Herre Gud den Almægtige.
Himlen og jorden
er fuld af din herlighed.
© Enghave Barok og Bente Marie Braarud - gengivelse tilladt med tydelig kreditering
Første opførelse: 25. december 1723 i Leipzig Opført af Enghave Barok: 6. september 2015 i Enghave Kirke
Find alle latinske værker af Bach (som Enghave Barok har opført)