BWV 234 »Missa Brevis i A«

Bach komponerede fire korte latinske messer (Missa Brevis) bestående af Kyrie og Gloria. Disse messer har i vor tid givet anledning til mange grublerier, for hvordan kan det være, at en lutheraner som Bach ikke har komponeret messerne på tysk? Nogle har kaldt dem for Bachs Lutherske Messer; men der er intet som helst ved messerne, som gør dem mere lutherske end så mange andre messer på latin.
Der findes også en spændende fortælling om, at de fire messer skulle være bestilt af den bøhmiske Grev Frantsek Antonin von Sporck, som var af tysk oprindelse og levede under forhold, hvor det var strengt forbudt at eje ikke-katolsk litteratur m.v. Og eftersom alle fire messer fandtes i grevens bibliotek, har det dannet grundlag for en myte om, at Bach har fået bestilling på latinske værker, for at greven ikke skulle komme i vanskeligheder.

Men det er langt mere sandsynligt, at Bach har komponeret messerne til eget brug under højmesserne i Leipzig. I den højmesseforordning, som var gældende under Bachs virke i Leipzig, kan man læse, at Kyrie ”skal synges med eller uden instrumenter, nogle gange på tysk og andre gange på latin (mere korrekt: græsk)”. Her står også, at Gloria kunne opføres på latin, med orkesterakkompagnement, eller som menighedssang på tysk.

De fire Missa Brevis stammer fra 1738-39 og er ens i opbygning: Kyrie er i én sats, som i kraft af teksten falder i tre afsnit, hvor Bach benytter et nyt tema til hvert afsnit. Gloria er opdelt i fem satser, hvor første og sidste sats er for kor, mens de tre midterste satser er arier eller duetter for solister. De fire værker er alle sat sammen af satser fra Bachs kantater, som er mere eller mindre omarbejdet til formålet.

Missa Brevis i A BWV 234 har hentet 2. sats fra Kantate 67, 4. sats fra Kantate 179, 5. sats fra Kantate 79, og sidste sats stammer fra Kantate 136. Det er meget tænkeligt at 1. og 3. sats stammer fra kantater, som ikke har overlevet til vor tid.

© Enghave Barok - gengivelse tilladt med tydelig kildehenvisning