BWV 233 »Missa Brevis i F«

Bach komponerede adskillige latinske værker i sine Leipzig-år. Udover den store Messe i h-mol (som ikke var tiltænkt Leipzig), er de største af disse værker de fire Missa Brevis (korte messer). De har alle en varighed på omtrent 20 minutter. I den højmesseforordning, der var gældende under Bachs virke i Leipzig, kan man læse at Kyrie ”skal synges med eller uden instrumenter, nogle gange på tysk og andre gange på latin”. Her står også, at Gloria kunne opføres på latin med orkesterakkompagnement, eller som menighedssang på tysk. Det er nærliggende at antage at Bachs latinske værker har været brugt i højmessen ved festlige højtider som f.eks. jul, påske og pinse.

Blandt Bachs øvrige latinske værker fra Leipzig skal desuden nævnes to versioner af Magnificat, to 4-stemmige Sanctus-satser, og den 6-stemmige Sanctus fra julen 1724, som han 25 år senere, i 1749, genbrugte til fuldendelsen af sin store latinske Messe i h-mol.
De fire Missa Brevis stammer alle fra 1738/39 og er ens i opbygning: Kyrie er i én sats, som i kraft af teksten falder i tre afsnit, hvor Bach benytter nyt tema til hvert afsnit. Gloria er opdelt i fem satser, hvor første og sidste sats er for kor, mens de tre midterste satser er arier eller duetter for forskellige stemmetyper.

Alle fire messer er sat sammen af tidligere kantatekompositioner, det, som man i musikvidenskabelig sammenhæng kalder parodi-værker. Der er dog intet sarkastisk over Bachs parodiske værker. Han satte ofte nye tekster til gamle kompositioner, og gjorde det med så stor indlevelse og akkuratesse, at det er umuligt at høre, hvilket værk, der er skrevet først. Ofte er parodien blevet mere kendt end originalen, det gælder eksempelvis for Juleoratoriet, som for størstedelens vedkommende stammer fra to verdslige lejlighedskantater, og den anden vej rundt, hvor musikken fra Matthæuspassionen blev genbrugt til en begravelseskantate for Fyrst Leopold af Anhalt-Köthen. Desuden er mange satser fra især første årgang af Leipzig-kantaterne (1723/24) parodier af kompositioner fra Bachs tid i Weimar og Köthen.

Kyrie-satsen fra Messe i F-dur stammer netop med stor sandsynlighed fra Bachs tid i Weimar, eftersom korets basser citerer fra liturgiske temaer, der hovedsaligt blev brugt i Thüringen. Weimar-versionen var dog for fem-stemmigt kor og uden horn, hvor den ekstra sopranstemme sang ”Christe, du Lamm Gottes” – den tyske gendigtning af messeledet Agnus Dei, som er knyttet til nadveren. Agnus Dei-hymnen spilles i denne version af to horn og to oboer og således får Bach på smukkeste vis kombineret de to liturgiske led, hvor der anråbes om nåde med ordene ”forbarm dig over os”.

Af de fem efterfølgende Gloria-satser stammer Qui tollis- og Quoniam-satserne fra Kantate 102 ”Herr, deine Augen sehen nach dem Glauben”. Bach indføjer dog betydelige ændringer i arbejdet med at tilpasse satsen til den nye tekst, så der på mange måder er tale om en forbedring af satsen med flere kunstfærdige forsiringer og en mere flydende baslinje. Desuden ændrer han tonearter som følge af solistskifte fra hhv. alt til sopran og fra tenor til alt. Et glimrende eksempel på den nidkærhed, med hvilken Bach parodierede (eller genbrugte) egen værker.

Sidste sats’ karakteristiske åbningstema til teksten Cum sancto Spiritu er hentet fra åbningskoret fra Kantate 40 ”Dazu ist erschienen der Sohn Gottes”, og højst sandsynligt har Bach ligeledes hentet musikken til de to første Gloria-satser fra kantater, som vi ikke kender i dag.

© Enghave Barok og Jakob Bloch Jespersen - gengivelse tilladt med tydelig kreditering