BWV 23 »Du wahrer Gott und Davids Sohn«

Kantate 23 ”Du wahrer Gott und Davids Sohn” er skrevet til Fastelavns søndag med udgangspunkt i Lukasevangeliet 18, 31-43, hvor Jesus først bebuder sine disciple, at de nu skal drage til Jerusalem, hvor profetierne om menneskesønnen skal fuldbyrdes, og siden, i Jeriko, helbreder en blind tigger, som udbryder: ”Jesus, du Davids søn, forbarm dig over mig”. Det er tiggeren og dennes ord kantate 23 er bygget omkring.

Tilblivelsen af denne kantate er lidt speciel idet Bach oprindelig skrev de tre første satser under sin allersidste tid i Cöthen, som en prøvekomposition til kantorstillingen i Leipzig. Præcis et år efter, fastelavns søndag 20. februar 1724, da Bach havde tiltrådt kantorstillingen, tilføjede han, som afslutningssats, en større koralbearbejdelse af den tyske oversættelse af Agnus Dei: ”O Guds Lam uskyldig, forbarm dig over os”. Bach genbrugte denne sats i 1725 som afslutningssats til den udmærkede, men sjældent opførte, 2. udgave af sin Johannespassion, hvorfra satsen senere blev erstattet med koralen ”Ach Herr, laß dein lieb Engelein”.

Kantaten består altså af blot fire satser, hvilket må siges at være usædvanligt. Den åbner med et forspil, for to oboer og continuo. Forspillet har et roligt trioliseret motiv, som fortsætter satsen igennem. Sopranen og alten derimod, sætter ind med et todelt tema, som beskriver ”Herzeleid” og ”erbarm dich mein” med kromatiske bevægelser, dissonerende klange og seufzer, hvilket resulterer i en både rytmisk og klanglig kontrast mellem oboerne og sangstemmerne. Kun ordene ”Hülf und Trost” bliver sunget på oboernes fredlige motiv og således beroliger Bach os med, at selv i lidelsen er håbet og trøsten til stede.

Også i tenorens recitativ arbejder Bach med to lag: mens tenoren forklarer om den blinde tigger med referencer til både Markusevangeliet 2,17 og Første Mosebog 32,26, høres Agnus dei-hymnen i violin og obo – en elegant sammenfletning af læsningens to fortællinger og et eksempel på Bachs unikke forkyndende talent.

Den følgende sats er en forløsning: den blinde kan atter se, og tekstforfatteren citerer hertil Salme 145,15: ”Alles øjne bier på dig”. Satsen er en rondeau, en satstype, hvor et tilbagevendende tema afløser mellemliggende vers og som med sit homofone og dansante præg sandsynligvis stammer fra en verdslig kantate fra Cöthen-tiden. Versene synges som duet mellem tenor og bas, og således danner de tre første satser en A-B-A form: duet, recitativ, duet.

Kantatens sidste sats ”Christe, du Lamm Gottes” bygger som tidligere nævnt på den gamle Agnus dei-hymne. Satsen falder, ligesom hymnen, i tre dele: først en traurig Adagio-sats med en homofon koraludsættelse, efterfulgt af to vers i Andante med hver sin polyfone sats under sopranens cantus firmus. En perfekt afrunding på kantaten, som dermed slutter med at se frem mod påsken og lidelseshistoriens komme.

© Enghave Barok og Jakob Bloch Jespersen - gengivelse tilladt med tydelig kreditering

1. Aria (Duetto) S A
Du wahrer Gott und Davids Sohn,
Der du von Ewigkeit in der Entfernung schon
Mein Herzeleid und meine Leibespein
Umständlich angesehn, erbarm dich mein!
Und lass durch deine Wunderhand,
Die so viel Böses abgewandt,
Mir gleichfalls Hilf und Trost geschehen.

2. Recitativo T
Ach! gehe nicht vorüber;
Du, aller Menschen Heil,
Bist ja erschienen,
Die Kranken und nicht die Gesunden zu bedienen.
Drum nehm ich ebenfalls an deiner Allmacht teil;
Ich sehe dich auf diesen Wegen,
Worauf man
Mich hat wollen legen,
Auch in der Blindheit an.
Ich fasse mich
Und lasse dich
Nicht ohne deinen Segen.

3. Coro
Aller Augen warten, Herr,
Du allmächtger Gott, auf dich,
Und die meinen sonderlich.
Gib denselben Kraft und Licht,
Lass sie nicht
Immerdar in Finsternissen!
Künftig soll dein Wink allein
Der geliebte Mittelpunkt
Aller ihrer Werke sein,
Bis du sie einst durch den Tod
Wiederum gedenkst zu schließen.

4. Choral
Christe, du Lamm Gottes,
Der du trägst die Sünd der Welt,
Erbarm dich unser!
Christe, du Lamm Gottes,
Der du trägst die Sünd der Welt,
Erbarm dich unser!
Christe, du Lamm Gottes,
Der du trägst die Sünd der Welt,
Gib uns dein’ Frieden. Amen.

1. Arie (Duet) S A
Du sande gud og Davids søn,
som allerede fra evighed og stor afstand
klart har set min sjæl og mit legemes lidelse,
forbarm dig over mig !
Lad ved din underfulde hånd,
som har afværget så meget ondt,
også mig opleve hjælp og trøst.

2. Recitativ T
Ak, gå mig ikke forbi
du, alle menneskers redning.
Du er jo kommet
for at hjælpe de syge
og ikke de raske.
Altså har også jeg del
i din almagt;
Jeg ser dig på disse veje,
hvor man
har anbragt mig
selv om jeg er blind.
Jeg ser indad
og lader dig ikke gå forbi
uden din velsignelse.

3. Kor
Alle øjne venter, Herre,
almægtige gud, på dig,
og i særdeleshed mine.
Giv mine øjne kraft og lys,
efterlad dem ikke
i mørket!
Fra nu af skal alene dit vink
være midtpunkt
for mit blik,
til du engang i døden
igen lukker mine øjne.

4. Koral
Kristus, du Guds lam
som bærer verdens synder,
forbarm dig over os!
Kristus, du Guds lam,
som bærer verdens synder,
forbarm dig over os!
Kristus, du Guds lam,
som bærer verdens synder,
giv os din fred, Amen.

© Enghave Barok og Bente Marie Braarud - gengivelse tilladt med tydelig kreditering

Tekst: Anonym digter; 1-3. sats: Lukasevangeliet 18,35-43; 4. sats: Agnus Dei (Tysk oversættelse fra 1528)
Besætning: Solister: S A T, Kor: S A T B, Obo I/II, Violin I/II, Viola, Continuo
Plads i kirkeåret: Fastelavns søndag
Første opførelse: 7. februar 1723 i Leipzig (i forbindelse med Bachs ansøgning til Kantorstillingen)

Opført af Enghave Barok: 19. april 2015 i Enghave Kirke

Find andre Bachværker til Fastelavns søndag (som Enghave Barok har opført)

Find alle Bachværker med tekst af Anonym Digter, Lukasevangeliet, Agnus Dei (som Enghave Barok har opført)

<iframe src="https://open.spotify.com/embed?uri=spotify:album:14LsZIyzpBGKmBwExNuAuc" width="100%" height="380" frameborder="0" allowtransparency="true"></iframe>