fbpx
Vælg en side

BWV 229 »Komm, Jesu, komm«

Af de 8 motetter, der er overleveret fra Bachs hånd, er Komm, Jesu, komm nok den, som oftest bliver opført. Det skyldes ikke blot dens inderlige og sørgmodige udtryk men også, at kompositionen er mindre kompleks end vi kender det fra flere af Bachs øvrige motetter, og derfor ligger inden for mange amatørkors formåen.

Tekstforlægget er et begravelsesdigt af Paul Thymich, der var professor ved Thomasskolen i Leipzig. Thymichs digt blev udgivet i 1697 i Leipzig som del af Paul Wagners enorme Gesangbuch, der indeholdt mere end fem tusind salmetekster, og som Bach havde en kopi af i sit bibliotek. Forgængeren i Thomaskantor-embedet Johann Schelle satte samme tekst i musik som begravelsesmotet for universitetsprofessoren Jakob Thomasius, som døde i 1684. Bach har utvivlsomt kendt Schelles femstemmige homofone motet, hvis melodi den afrundende arie har visse ligheder med.

Da motetten kun er overleveret i senere afskrifter, er de nærmere forhold omkring dens tilblivelse usikre. Det er dog blevet forslået, at Bach kunne have skrevet Komm, Jesu, komm til begravelsen af Leipzig-teologen Johann Schmidt, som døde i 1731.

Bach vælger en 8-stemmig struktur, hvor to vokalkvartetter svarer hinanden. Modsat Bachs øvrige motetter, gør Komm, Jesu, komm ikke brug af bibelcitater. Og dog kulminerer motettens første del i et langt sekvenseret afsnit, som er frit parafraseret over Jesus’ ord fra Johannesevangeliet 15, 6: ”Jeg er vejen og sandheden og livet”. Som et mantra gentages det i vekselsang mellem de to kor, før de sluttelig mødes i 8-stemmig polyfoni.

Til flere af Bachs andre motetter findes et sæt instrumentalstemmer. Det peger i retning af, at disse motetter blev betragtet som enkeltbesat koncertant musik med orkesterledsagelse. Dermed lægger Bachs motetter sig tættere op ad kantaterne i stil, end de traditionelle mere enkle motetter af f.eks. Michael Praetorius og Heinrich Schütz, som Thomanerkoret ofte sang ved kirkelige handlinger i Leipzig.

© Enghave Barok og Jakob Bloch Jespersen – gengivelse tilladt med tydelig kreditering

Komm, Jesu, komm,
Mein Leib ist müde,
Die Kraft verschwindt je mehr und mehr,
Ich sehne mich
Nach deinem Friede;
Der saure Weg wird mir zu schwer!
Komm, ich will mich dir ergeben;
Du bist der rechte Weg, die Wahrheit und das Leben.

Drum schließ ich mich in deine Hände
Und sage, Welt, zu guter Nacht!
Eilt gleich mein Lebenslauf zu Ende,
Ist doch der Geist wohl angebracht.
Er soll bei seinem Schöpfer schweben,
Weil Jesus ist und bleibt
Der wahre Weg zum Leben.

Kom, Jesus, kom,
mit legeme er træt,
kraften svinder mere og mere,
jeg længes efter
Din fred.
Den bitre vej bliver mig for svær!
Kom, jeg vil overgive mig til Dig.
Du er den rette vej,
sandheden og livet.

Derfor lægger jeg mig i Dine hænder
og siger godnat, Verden!
Om mit livsløb snart er slut,
er min ånd dog et godt sted.
Den skal svæve hos sin Skaber,
da Jesus er og bliver
den sande vej til livet.

© Enghave Barok og Bente Marie Braarud – gengivelse tilladt med tydelig kreditering

Tekst: Paul Thymich 1684
Besætning: Kor I/II: S A T B
Plads i kirkeåret: Ukendt anledning
Første opførelse: 1731

Opført af Enghave Barok: 5. maj 2019 i Enghave Kirke

Find andre Bachværker til ukendt anledning (som Enghave Barok har opført)

Find alle Bachværker med tekst af Paul Thymich (som Enghave Barok har opført)