BWV 228 »Fürchte dich nicht«

Det er uvist hvornår og til hvilken anledning motetten ”Fürchte dich nicht, ich bin bei dir” er skrevet, – bl.a. fordi der ikke findes noget originalt manuskript. Nogle forskere mener, at den er skrevet til en begravelse i Leipzig i årene 1726-31 (ligesom flere øvrige af Bachs motetter), mens andre mener, at den skal dateres 10-15 år tidligere, til Bachs år i Weimar (1708-17), da motetten bærer præg af en tidligere stil, end den Bach havde udviklet i Leipzig-årene.

Motetten er komponeret for dobbeltkor og bygger på to afsnit fra Esajas Bog, som begge starter med teksten ”Fürchte dich nicht” (Frygt ej), og Bach lader også motetten dele op i to afsnit, som hver især lægger ud med samme tekst og tema for derefter at bevæge sig i vidt forskellige retninger.

Allerede fra start begynder de to kor en ping-pong-dialog, hvor det ene tager over fra det andet, for endelig at mødes på det stærke udsagn: ”Ich bin dein Gott!” Herefter følger solistiske udbrud på ”Ich stärke dich”, som svares med massive akkorder af tutti-ensemblet, hvorpå en ny dialog mellem de to kor påbegyndes, for til sidst at afsluttes med fuld 8-stemmig polyfoni.

Her vender vi for en stund tilbage til åbningstemaet med teksten ”Fürchte dich nicht”; men denne gang mødes de to kor og bliver til ét i en kompleks trestemmig dobbelt fuga mellem alt, tenor og bas. Det ene tema med teksten ”denn ich habe dich erlösen” består af en kromatisk nedadgående fjerdedels bevægelse, mens det andet med teksten ”ich habe dich bei deinem Namen” består af opadgående ottendedele. Alt imens dette pågår, synger sopranen hele to vers (11. & 12. vers) af Paul Gerhardts salme ”Warum sollt ich mich denn grämen” (1653) som cantus firmus, før indledningstemaet kort gentages til slut.

© Enghave Barok og Jakob Bloch Jespersen - gengivelse tilladt med tydelig kreditering