BWV 161 »Komm, du süße Todesstunde«

1. Aria A
Komm, du süße Todesstunde,
Da mein Geist
Honig speist
Aus des Löwens Munde;
Mache meinen Abschied süße,
Säume nicht,
Letztes Licht,
Dass ich meinen Heiland küsse.

2. Recitativo T
Welt! deine Lust ist Last,
Dein Zucker ist mir als ein Gift verhasst,
Dein Freudenlicht
Ist mein Komete,
Und wo man deine Rosen bricht,
Sind Dornen ohne Zahl
Zu meiner Seele Qual!
Der blasse Tod ist meine Morgenröte,
Mit solcher geht mir auf die Sonne
Der Herrlichkeit und Himmelswonne.
Drum seufz ich recht von Herzensgrunde
Nur nach der letzten Todesstunde!
Ich habe Lust, bei Christo bald zu weiden,
Ich habe Lust, von dieser Welt zu scheiden.

3. Aria T
Mein Verlangen
Ist, den Heiland zu umfangen
Und bei Christo bald zu sein.
Ob ich sterblich’ Asch und Erde
Durch den Tod zermalmet werde,
Wird der Seele reiner Schein
Dennoch gleich den Engeln prangen.

4. Recitativo A
Der Schluss ist schon gemacht:
Welt, gute Nacht!
Und kann ich nur den Trost erwerben,
In Jesu Armen bald zu sterben:
Er ist mein sanfter Schlaf!
Das kühle Grab wird mich mit Rosen decken,
Bis Jesus mich wird auferwecken,
Bis er sein Schaf
Führt auf die süße Himmelsweide,
Dass mich der Tod von ihm nicht scheide!
So brich herein, du froher Todestag!
So schlage doch, du letzter Stundenschlag!

5. Coro
Wenn es meines Gottes Wille,
Wünsch ich, dass des Leibes Last
Heute noch die Erde fülle,
Und der Geist, des Leibes Gast,
Mit Unsterblichkeit sich kleide
In der süßen Himmelsfreude.
Jesu, komm und nimm mich fort!
Dieses sei mein letztes Wort.

6. Choral
Der Leib zwar in der Erden
Von Würmen wird verzehrt,
Doch auferweckt soll werden,
Durch Christum schön verklärt,
Wird leuchten als die Sonne
Und leben ohne Not
In himml’scher Freud und Wonne.
Was schadt mir denn der Tod?

1. Arie A
Kom du søde dødens stund,
da honning skal flyde
fra løvens mund
til min ånd.
Gør min afsked sød
Tøv ikke
med det allersidste lys,
så jeg kan nå frem til at kysse min frelser.

2. Recitativ T
Verden! din lyst er laster,
din sødme er mig forhadt som gift,
dit glædens lys
er mit fikspunkt,
og hvor man plukker dine roser
er tornene utallige
til min sjæls kval!
Den blege død er min morgenrøde,
ved den går herlighedens og
himmelfrydens sol op for mig.
Derfor sukker jeg af hjertens grund
efter dødens sidste stund!
Jeg har lyst til at dvæle hos Kristus,
det lyster mig at forlade denne verden.

3. Arie T
Min længsel er det
at omfavne frelseren
og snart at være hos Kristus.
Om jeg som dødelig
gennem døden knuses til aske og jord
så vil sjælens rene lys
dog stråle, englene lig.

4. Recitativ A
Mit liv er afsluttet:
Verden, jeg byder dig godnat!
Jeg ønsker blot at opnå den trøst,
at dø snarligt i Jesu arme:
Han er min blide søvn!
Den kolde grav vil dække mig med roser,
indtil Jesus opvækker mig
og fører sit lam
ud på de himmelske græsgange.
Blot døden ikke skiller mig fra ham!
Bryd frem, du lykkelige dødsdag!
Fald i slag, du min sidste time!

5. Kor
Hvis det er min Guds vilje,
ønsker jeg at mit legeme
allerede i dag skal lægges i jorden,
og at ånden, legemets gæst
iklæder sig udødelighed
i den søde, himmelske fryd.
Jesus, kom og tag mig bort!
Lad dette være mine sidste ord.

6. Koral
Legemet ædes
af orme i jorden,
men skal dog opvækkes,
forklaret i Kristus.
Det vil lyse som solen
og leve uden smerte og lidelse
i himmelske fryd og glæde,
hvad skader mig da døden?

© Enghave Barok og Bente Marie Braarud - gengivelse tilladt med tydelig kreditering