BWV 161 »Komm, du süße Todesstunde«
Det tætte samarbejde mellem digteren Salomo Franck og komponisten J. S. Bach begyndte, så vidt vides, i 1713 i forbindelse med den såkaldte Jagtkantate, som blev opført på Grev Christian af Sachsen-Weissenfels’ 31 års fødselsdag. I 1714 blev Bach forfremmet fra organist til hofkapelmester i Weimar, hvilket indebar, at han i de følgende år hver måned skrev en ny kantate til opførelse i Slotskirken. Netop i 1714 udgiver Franck den første af tre samlinger kantatetekster til kirkeåret, efter tidens nye italienske mode med tekster tilpasset til recitativ og da capo-arier. Det er fra den første af disse kantatesamlinger: Evangelisches Andachts-Opffer til kirkeåret 1714/15, at teksten til Kantate 161 stammer, selvom den først blev opført i sin fulde form året efter på 16. søndag efter Trinitatis, 27. september 1716.
Francks tekst tager udgangspunkt i søndagens læsning fra Lukasevangeliet 7,11-17, hvor Jesus bringer en død ung mand fra Nain tilbage til live. Dette tolker den pietistisk inspirerede Franck som en slags lignelse: at Jesus også skal bringe mig tilbage til live, og at jeg derfor længes mod dødens søvn: Komm, du süße Todesstunde.
Bach lader kantaten bygge op omkring en koralmelodi, hvis tekst (af Christoph Knoll 1611) udtrykker samme dødslængsel som Francks:
Hertzlich tut mich verlangen
Nach einem selgen end,
Weil ich hie bin umfangen
Mit Trübsal und Elend.
Ich hab Lust abzuscheiden
Von dieser bösen Welt,
Sehn mich nach himmlschen Freuden,
O Jesu, komm nur bald!
Nu hjertelig jeg længes
at få en salig død;
Thi hårdt mit hjerte trænges
af usseldom og nød.
At vandre er jeg rede,
jeg har gjort alting klart,
Til Himmerigets glæde;
Kom, Jesus, hent mig snart!
Koralmelodien bliver introduceret i alt-sangerens åbningsarie – først i ornamenteret form i fløjternes og altens tema og siden som cantus firmus spillet af orglet – altså uden salmeteksten (i den første version af kantaten), eller som det høres i dag i den anden version fra Leipzig-årene sunget af en sopran. I de følgende arier – tenorarien (3. Sats) og arien for 4 stemmer (5. sats) – videreudvikles bearbejdelsen af koralmelodien som grundlag for satsernes temaer og danner således en større form, som afsluttes af den ”obligatoriske” firestemmige slutkoral med 4. vers af Knolls salme.Imellem de tre arier ligger to recitativer (2. og 4. sats). Først tenorens, der, som så ofte i kantaterne fra Bachs unge år, afsluttes med en arioso og siden altens accompagnato-recitativ for det fulde orkester, hvor Bach maler de enkelte tekstled ud i musikalske motiver: nedadgående ottendedelsbevægelser til teksten ”Er ist mein sanfter Schlaf”, opadgående sekstendedele til teksten ”Bis Jesus mich wird auferwecken” og endelig fløjter og pizzicato strygere, imiterende klokker, til ordene ”So schlage doch, du letzer Stundenschlag!”1.
1 Lignende klokkemotiver findes bl.a. i kantaterne 8, 73, 95, 127 og 198.
© Enghave Barok og Jakob Bloch Jespersen - gengivelse tilladt med tydelig kreditering
1. Aria A
Komm, du süße Todesstunde,
Da mein Geist
Honig speist
Aus des Löwens Munde;
Mache meinen Abschied süße,
Säume nicht,
Letztes Licht,
Dass ich meinen Heiland küsse.
2. Recitativo T
Welt! deine Lust ist Last,
Dein Zucker ist mir als ein Gift verhasst,
Dein Freudenlicht
Ist mein Komete,
Und wo man deine Rosen bricht,
Sind Dornen ohne Zahl
Zu meiner Seele Qual!
Der blasse Tod ist meine Morgenröte,
Mit solcher geht mir auf die Sonne
Der Herrlichkeit und Himmelswonne.
Drum seufz ich recht von Herzensgrunde
Nur nach der letzten Todesstunde!
Ich habe Lust, bei Christo bald zu weiden,
Ich habe Lust, von dieser Welt zu scheiden.
3. Aria T
Mein Verlangen
Ist, den Heiland zu umfangen
Und bei Christo bald zu sein.
Ob ich sterblich’ Asch und Erde
Durch den Tod zermalmet werde,
Wird der Seele reiner Schein
Dennoch gleich den Engeln prangen.
4. Recitativo A
Der Schluss ist schon gemacht:
Welt, gute Nacht!
Und kann ich nur den Trost erwerben,
In Jesu Armen bald zu sterben:
Er ist mein sanfter Schlaf!
Das kühle Grab wird mich mit Rosen decken,
Bis Jesus mich wird auferwecken,
Bis er sein Schaf
Führt auf die süße Himmelsweide,
Dass mich der Tod von ihm nicht scheide!
So brich herein, du froher Todestag!
So schlage doch, du letzter Stundenschlag!
5. Coro
Wenn es meines Gottes Wille,
Wünsch ich, dass des Leibes Last
Heute noch die Erde fülle,
Und der Geist, des Leibes Gast,
Mit Unsterblichkeit sich kleide
In der süßen Himmelsfreude.
Jesu, komm und nimm mich fort!
Dieses sei mein letztes Wort.
6. Choral
Der Leib zwar in der Erden
Von Würmen wird verzehrt,
Doch auferweckt soll werden,
Durch Christum schön verklärt,
Wird leuchten als die Sonne
Und leben ohne Not
In himml’scher Freud und Wonne.
Was schadt mir denn der Tod?
1. Arie A
Kom du søde dødens stund,
da honning skal flyde
fra løvens mund
til min ånd.
Gør min afsked sød
Tøv ikke
med det allersidste lys,
så jeg kan nå frem til at kysse min frelser.
2. Recitativ T
Verden! din lyst er laster,
din sødme er mig forhadt som gift,
dit glædens lys
er mit fikspunkt,
og hvor man plukker dine roser
er tornene utallige
til min sjæls kval!
Den blege død er min morgenrøde,
ved den går herlighedens og
himmelfrydens sol op for mig.
Derfor sukker jeg af hjertens grund
efter dødens sidste stund!
Jeg har lyst til at dvæle hos Kristus,
det lyster mig at forlade denne verden.
3. Arie T
Min længsel er det
at omfavne frelseren
og snart at være hos Kristus.
Om jeg som dødelig
gennem døden knuses til aske og jord
så vil sjælens rene lys
dog stråle, englene lig.
4. Recitativ A
Mit liv er afsluttet:
Verden, jeg byder dig godnat!
Jeg ønsker blot at opnå den trøst,
at dø snarligt i Jesu arme:
Han er min blide søvn!
Den kolde grav vil dække mig med roser,
indtil Jesus opvækker mig
og fører sit lam
ud på de himmelske græsgange.
Blot døden ikke skiller mig fra ham!
Bryd frem, du lykkelige dødsdag!
Fald i slag, du min sidste time!
5. Kor
Hvis det er min Guds vilje,
ønsker jeg at mit legeme
allerede i dag skal lægges i jorden,
og at ånden, legemets gæst
iklæder sig udødelighed
i den søde, himmelske fryd.
Jesus, kom og tag mig bort!
Lad dette være mine sidste ord.
6. Koral
Legemet ædes
af orme i jorden,
men skal dog opvækkes,
forklaret i Kristus.
Det vil lyse som solen
og leve uden smerte og lidelse
i himmelske fryd og glæde,
hvad skader mig da døden?
© Enghave Barok og Bente Marie Braarud - gengivelse tilladt med tydelig kreditering
Tekst: Salomo Franck 1715; 6. sats: Christoph Knoll 1605
Besætning: Solister: A T, Kor: S A T B, Blokfløjte I/II, Violin I/II, Viola, Continuo
Plads i kirkeåret: 16. søndag efter Trinitatis
Første opførelse: 27. september 1716 i Weimar
Opført af Enghave Barok: 17. november 2013 i Enghave Kirke
Find andre Bachværker til 16. søndag efter Trinitatis (som Enghave Barok har opført)
Find alle Bachværker med tekst af Salomo Franck, Christoph Knoll (som Enghave Barok har opført)