BWV 129 »Gelobet sei der Herr, mein Gott«

Første søndag efter Trinitatis 1724, i sit andet år i Leipzig, påbegyndte Bach en cyklus af kantater, der tekstligt så vel som musikalsk tager udgangspunkt i salmer; de såkaldte koralkantater. Af uvisse årsager afbrød han denne koralkantate-cyklus allerede omkring påske det følgende år (1725). Men i årene derefter erstattede Bach løbende de ikke-koral-baserede kantater fra denne årgang med nye koralkantater med henblik på at gøre koralkantate-cyklussen komplet. Kantate 129 ”Gelobet sei der Herr, mein Gott” er skrevet til Trinitatis søndag 1727 og er altså en af disse ”supplement-koralkantater”. Bach opførte selv kantaten igen både i starten af 1730’erne og i løbet af 1740’erne, ligesom den også blev opført flere gange efter Bachs død, eftersom Thomanerne havde fået overdraget stemmematerialet til netop koralkantate-cyklussen af Bachs enke Anna Magdalena. Koralkantaterne kom dermed til at udgøre kernen i livligholdelsen af Bachs vokalmusik fra hans død frem til ”genopdagelsen” i 1820’erne.

Kantaten bygger på Johann Olearius salme på fem vers, som er en hyldest til Den Treenige Gud: Det første vers er tilegnet Faderen, det andet Sønnen, det tredje Helligånden og de to sidste til selve Treenigheden.

Åbningskoret er en festlig koncertant sats for strygere og træblæsere med kommenterende trompeter og pauker. Usædvanligt for Bachs koralkantater er ingen spor af koralmelodien at finde i orkestersatsen. Orkesteret udgør snarere en enhed for sig; en glorie, som omkranser sopranens Cantus Firmus og de frit imiterende sangstemmer.

I anden sats lader Bach to mørke stemmer; bassanger og continuo understrege Sønnens jordiske tilhørsforhold, mens Helligånden i tredje sats portrætteres af tre lyse; fløjte, violin og sopran. Sammen med continuoet udgør de en kvartet, der satsen igennem ”kaster” et sekstendedelsmotiv i mellem sig, som en bold, der konstant holdes i luften. I fjerde vers danser kontratenor og obo d’amore sig gennem en enkel tredelt sang, førend vi i femte vers vender tilbage til det pompøse udgangspunkt med fuldt orkester, trompeter og pauker. I modsætning til åbningssatsens frie polyfoni omkring Cantus Firmus, er koralmelodien i slutsatsen holdt i en enkel harmonisering baseret på homofoni, hvor melodiens linjer står som blokke mellem orkesterets for-, mellem- og efterspil. Denne udvidede udgave – af den enkle koraludsættelse, der afslutter langt hovedparten af Bachs kantater – ses oftest til festlige anledninger. Eksempelvis bruger Bach denne form for koralbearbejdelse som afslutningskoral i hele fire ud af Juleoratoriets seks kantater.

© Enghave Barok og Jakob Bloch Jespersen - gengivelse tilladt med tydelig kreditering

1. Coro
Gelobet sei der Herr,
Mein Gott, mein Licht, mein Leben,
Mein Schöpfer, der mir hat
Mein Leib und Seel gegeben,
Mein Vater, der mich schützt
Von Mutterleibe an,
Der alle Augenblick
Viel Guts an mir getan.

2. Aria B
Gelobet sei der Herr,
Mein Gott, mein Heil, mein Leben,
Des Vaters liebster Sohn,
Der sich für mich gegeben,
Der mich erlöset hat
Mit seinem teuren Blut,
Der mir im Glauben schenkt
Sich selbst, das höchste Gut.

3. Aria S
Gelobet sei der Herr,
Mein Gott, mein Trost, mein Leben,
Des Vaters werter Geist,
Den mir der Sohn gegeben,
Der mir mein Herz erquickt,
Der mir gibt neue Kraft,
Der mir in aller Not
Rat, Trost und Hülfe schafft.

4. Aria A
Gelobet sei der Herr,
Mein Gott, der ewig lebet,
Den alles lobet, was
In allen Lüften schwebet;
Gelobet sei der Herr,
Des Name heilig heißt,
Gott Vater, Gott der Sohn
Und Gott der Heilge Geist.

5. Choral
Dem wir das Heilig itzt
Mit Freuden lassen klingen
Und mit der Engel Schar
Das Heilig, Heilig singen,
Den herzlich lobt und preist
Die ganze Christenheit:
Gelobet sei mein Gott
In alle Ewigkeit!

1. Kor
Lovet være Herren,
min Gud, mit liv og mit lys,
min skaber, der har givet mig
min krop og sjæl,
min fader, der beskytter mig
siden jeg lå i min moders liv.
Han, som til alle tider
gør godt imod mig.

2. Arie B
Lovet være Herren,
min Gud, min frelser, mit liv.
Faderens højtelskede søn,
der har givet sig selv for mig,
som har forløst mig
med sit dyrebare blod,
som i troen skænker mig
sig selv, det højeste Gode.

3. Arie S
Lovet være Herren,
min Gud, min trøst, mit liv.
Faderens dyrebare ånd,
som Sønnen har givet mig,
opliver mit sind,
giver mig ny kraft
og bringer mig
råd, trøst og hjælp i al nød.

4. Arie A
Lovet være Herren,
min Gud i evighed,
alt mellem himlen og jorden
lovpriser Ham.
Lovet være Herren
og hans hellige navn,
Gud Fader, Gud Søn og
Gud Helligånd.

5. Koral
Hellig, hellig, hellig er Herren,
synger vi nu
med fryd for Ham
i kor med alle engle.
Hele kristenheden
lovpriser Ham:
Lovet være Gud
i al evighed!

© Enghave Barok og Bente Marie Braarud - gengivelse tilladt med tydelig kreditering

Tekst: Johann Olearius 1665
Besætning: Solister: S A B, Kor: S A T B, Trompet I-III, Pauker, Traversfløjte, Obo I/II, Obo d'amore, Violin I/II, Viola, Continuo
Plads i kirkeåret: Trinitatis Søndag og muligvis Reformationsfesten (31. oktober)
Første opførelse: 8. juni 1727 i Leipzig

Opført af Enghave Barok: 17. maj 2015 i Enghave Kirke

Find andre Bachværker til Trinitatis Søndag, Reformationsfesten (som Enghave Barok har opført)

Find alle Bachværker med tekst af Johann Olearius (som Enghave Barok har opført)