BWV 127 »Herr Jesu Christ, wahr’ Mensch und Gott«

1. Coro
Herr Jesu Christ, wahr’ Mensch und Gott,
Der du littst Marter, Angst und Spott,
Für mich am Kreuz auch endlich starbst
Und mir deins Vaters Huld erwarbst,
Ich bitt durchs bittre Leiden dein:
Du wollst mir Sünder gnädig sein.

2. Recitativo T
Wenn alles sich zur letzten Zeit entsetzet,
Und wenn ein kalter Todesschweiß
Die schon erstarrten Glieder netzet,
Wenn meine Zunge nichts, als nur durch Seufzer spricht
Und dieses Herze bricht:
Genug, dass da der Glaube weiß,
Dass Jesus bei mir steht,
Der mit Geduld zu seinem Leiden geht
Und diesen schweren Weg auch mich geleitet
Und mir die Ruhe zubereitet.

3. Aria S
Die Seele ruht in Jesu Händen,
Wenn Erde diesen Leib bedeckt.
Ach ruft mich bald, ihr Sterbeglocken,
Ich bin zum Sterben unerschrocken,
Weil mich mein Jesus wieder weckt.

4. Recitativo e Aria B
Wenn einstens die Posaunen schallen,
Und wenn der Bau der Welt
Nebst denen Himmelsfesten
Zerschmettert wird zerfallen,
So denke mein, mein Gott, im besten;
Wenn sich dein Knecht einst vors Gerichte stellt,
Da die Gedanken sich verklagen,
So wollest du allein,
O Jesu, mein Fürsprecher sein
Und meiner Seele tröstlich sagen:
Fürwahr, fürwahr, euch sage ich:
Wenn Himmel und Erde im Feuer vergehen,
So soll doch ein Gläubiger ewig bestehen.
Er wird nicht kommen ins Gericht
Und den Tod ewig schmecken nicht.
Nur halte dich,
Mein Kind, an mich:
Ich breche mit starker und helfender Hand
Des Todes gewaltig geschlossenes Band.

5. Choral
Ach, Herr, vergib all unsre Schuld,
Hilf, dass wir warten mit Geduld,
Bis unser Stündlein kömmt herbei,
Auch unser Glaub stets wacker sei,
Dein’m Wort zu trauen festiglich,
Bis wir einschlafen seliglich.

1. Kor
Herre Jesus Kristus, sand gud og sandt menneske,
du, som led pine, angst og spot
og til sidst døde for mig på korset.
Du vandt for mig din Faders gunst,
ved din bitre lidelse beder jeg,
vær mig synder nådig.

2. Recitativ T
Når alt til sidst er gru og rædsel
og dødens koldsved springer frem
af de stivnede lemmer,
når min tunge
kun taler med suk
og hjertet brister,
er det mig nok at troen ved
at Jesus er hos mig.
Jesus, som med tålmod går ind i lidelsen
og også leder mig den svære vej
og bereder mig ro.

3. Arie S
Min sjæl hviler i Herren,
når jorden dækker mit legeme.
Ak, kald snart på mig, I dødsklokker
jeg er ikke bange for at dø,
for min Jesus opvækker mig igen.

4. Recitativ & Arie B
Når engang basunen lyder
og verdens bygning
samt dens himmel-fæste
styrter sammen,
så tænk på mig min Gud, på bedste vis;
når din tjener står frem for dommeren,
og mine tanker indklager mig,
da vil alene du,
Jesus, være min fortaler
og trøstende sige til min sjæl:
Sandelig, sandelig siger jeg jer:
Om end himmel og jord forgår,
så skal en troende dog bestå evigt.
Han skal ikke dømmes
og i evighed ikke smage døden.
Hold dig, mit barn,
blot til mig
Jeg bryder med stærk og hjælpende hånd
dødens mægtige og stærke bånd.

5. Koral
Ak, Herre, tilgiv os vor skyld,
hjælp os at vente tålmodigt
til vor time kommer.
Lad også vor tro forblive stærk,
at vi tror fast på dit ord
til vi saligt sover ind.

© Enghave Barok og Bente Marie Braarud - gengivelse tilladt med tydelig kreditering