BWV 109 »Ich glaube, lieber Herr, hilf meinem Unglauben!«

Kantaten er skrevet til 21. søndag efter trinitatis og blev opført første gang søndag 17. oktober 1723 – et halvt år inde i Bachs første kantateårgang.

Søndagens læsning er fortællingen om Den kongelige embedsmand i Kapernaum, Johannesevangeliet 4, 47-54:

Der var en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg i Kapernaum. Da han hørte, at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, tog han hen til ham og bad ham om at komme med derned og helbrede hans søn; for han lå for døden. Da sagde Jesus til ham: ”Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.” Den kongelige embedsmand svarede: ”Herre, kom med derned, før mit barn dør.” Jesus sagde til ham: ”Gå hjem, din søn lever.” Manden troede Jesus på hans ord og gik; og allerede mens han var på vej hjem, kom hans tjenere ham i møde og fortalte, at hans dreng var i live. Han spurgte dem så ud om, i hvilken time han havde fået det bedre, og de svarede: ”I går ved den syvende time forlod feberen ham.” Da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus havde sagt: ”Din søn lever.” Og han og hele hans husstand kom til tro.

Dette sit andet tegn gjorde Jesus, efter at han var kommet fra Judæa til Galilæa.

Den ukendte librettist tolker læsningen som et spørgsmål mellem tvivl og tro. Jesus’ ord til embedsmanden ”Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke” læses således, at det i læsningen er selve troen, som fører til helbredelse – og i bredere forstand til frelse. Som modsætning til troen fremstilles tvivlen som den, der kan forhindre frelsen. De to modsætninger præsenteres af librettisten i en form for opbyggelig dialog mellem Tvivlen og Troen, som bliver hovedpersoner i hver sin del af kantaten. Om end væsensforskellig i sin opbygning, er det oplagt at drage en parallel til dialogkantaten O Ewigkeit, du Donnerwort (BWV 60), som Bach opførte tre uger efter til 24. søndag efter trinitatis, hvori et dramma per musica udspiller sig mellem Frygten og Håbet. Denne kantate er åbenlyst to-delt: Hvor de tre første satser har fokus på tvivlen og er præget af sørgmodig og angstfulde musikalske udtryk, er de tre følgende satser milde og forløsende med henblik på frelsen i troen.

Til åbningskoret tager librettisten udgangspunkt i et vers fra Markusevangeliets fortælling om Helbredelsen af drengen med den urene ånd (9,24): ”Jeg tror, hjælp min vantro!”. Denne ene sætning udgør hele teksten til satsen, og ordet vantro skal altså her forstås i betydningen mistillid eller tvivl. Musikken til åbningskoret er skrevet i udpræget fransk stil med tydelige konnotationer til hofdansen Bourrée. Efter fransk forbillede er orkesteret også delt op i en strygergruppe og en træblæsergruppe, som spiller op mod hinanden satsen igennem, tillige med talrige solistiske afsnit mellem førsteviolin og obo. Også i de fire sangstemmer veksles mellem soli og duetter, som besvares af de øvrige stemmer og sammen med orkestersatsen bibringer satsen stor afveksling i klangbilledet.

Tenorens recitativ er udformet som en slags dialog mellem Tvivlen og Troen som to sjælelige tilstande, markeret henholdsvis piano og forte som et billede på den indre splittelse, den kristne sjæl befinder sig i. Tvivlen afslutter recitativet i arioso med længselsfuldt at spørge ”Ach Herr, wie lange?” (Ak Herre, hvor længe endnu?), et citat librettisten har hentet fra Salmernes Bog 6,4, som ligeledes omhandler svaghed og rædsel.

I den følgende tenorarie er Tvivlen fortsat hovedperson, og igen har Bach kigget mod Frankrig i sin musikalske inspiration. ”Wie zweifelhaftig ist mein Hoffen, wie wanket mein geängstigt Herz!” (Hvor jeg dog tvivler i mit håb, hvor ængsteligt vakler mit hjerte!) synger tenoren på trioliserede sekstendedelsløb med forstørrede og formindskede spring. Tenoren ledsages af strygergruppen med førsteviolinen i en dominerende rolle og hele satsen er præget af fransk ornamentik og stiltypiske punkteringer. En højdramatisk arie, som kunne være hentet fra en opera af Jean Philippe Rameau.

Med altens recitativ når vi kantatens vendepunkt idet Troen bringer sit fortrøstningsfulde budskab: ”O fasse dich, du zweifelhafter Mut, Weil Jesus itzt noch Wunder tut!” (Fat mod i al din tvivlen, for Jesus gør underfulde ting!)

Som modsætning til den dramatiske tenorarie med strygerledsagelse, akkompagneres alten af to obligate oboer i en rolig Sarabande. Også Sarabanden er et element hentet fra den franske dansesuite og igen benytter Bach franske ornamenter i sin notation. Med reference til tenorens indre kamp i det første recitativ overbeviser alten os i ariens b-del om, at troen med Herrens hjælp vil sejre til sidst: ”Wenn Fleisch und Geist in ihnen streiten, so steht er ihnen selbst zur Seiten, damit zuletzt der Glaube siegt.” (Når ånden og kødet strides i dem, står Han ved deres side, så troen sejrer til sidst.)

Kantaten afsluttes med et forløsende festfyrværkeri af en koralbearbejdelse over 7. vers af Lazarus Spenglers Durch Adams Fall ist ganz verderbt (1524). Som parallel til åbningskoret står de to orkestergrupper nu igen overfor hinanden og veksler på skift mellem det gennemgående fanfaremotiv, hurtige sekstendedelsløb og lange harmonibærende toner. Således når vi med sidste linje kantatens opbyggelige budskab: ”Er hilft sein’n Gläubgen allen.” (Han hjælper alle, der tror.)

© Enghave Barok og Jakob Bloch Jespersen – gengivelse tilladt med tydelig kreditering

1. Coro
Ich glaube, lieber Herr, hilf meinem Unglauben!

2. Recitativo T
Des Herren Hand ist ja noch nicht verkürzt,
Mir kann geholfen werden.
Ach nein, ich sinke schon zur Erden
Vor Sorge, dass sie mich zu Boden stürzt.
Der Höchste will, sein Vaterherze bricht.
Ach nein! er hört die Sünder nicht.
Er wird, er muss dir bald zu helfen eilen,
Um deine Not zu heilen.
Ach nein, es bleibet mir um Trost sehr bange;
Ach Herr, wie lange?

3. Aria T
Wie zweifelhaftig ist mein Hoffen,
Wie wanket mein geängstigt Herz!
Des Glaubens Docht glimmt kaum hervor,
Es bricht dies fast zustoßne Rohr,
Die Furcht macht stetig neuen Schmerz.

4. Recitativo A
O fasse dich, du zweifelhafter Mut,
Weil Jesus itzt noch Wunder tut!
Die Glaubensaugen werden schauen
Das Heil des Herrn;
Scheint die Erfüllung allzufern,
So kannst du doch auf die Verheißung bauen.

5. Aria A
Der Heiland kennet ja die Seinen,
Wenn ihre Hoffnung hülflos liegt.
Wenn Fleisch und Geist in ihnen streiten,
So steht er ihnen selbst zur Seiten,
Damit zuletzt der Glaube siegt.

6. Choral
Wer hofft in Gott und dem vertraut,
Der wird nimmer zuschanden;
Denn wer auf diesen Felsen baut,
Ob ihm gleich geht zuhanden
Viel Unfalls hie, hab ich doch nie
Den Menschen sehen fallen,
Der sich verlässt auf Gottes Trost;
Er hilft sein’n Gläubgen allen.

1. Kor
Jeg tror, kære Herre,
hjælp min tvivl!

2. Recitativ T
Herrens arm er endnu udstrakt,
jeg kan få hjælp.
Ak nej, jeg synker sammen,
min ængstelse styrter mig til jorden.
Herren vil, hans faderhjerte giver efter.
Ak nej, Han hører ikke de syndige
Han vil, ja Han må ile dig til hjælp
for at redde dig af nøden.
Ak nej,
jeg tør ikke tro på trøsten.
Ak Herre, hvor længe endnu?

3. Arie T
Hvor jeg dog tvivler i mit håb,
hvor ængsteligt vakler mit hjerte!
Troens væge gløder kun svagt,
dens spire trædes under fode.
Frygten er en konstant smerte.

4. Recitativ A
Fat mod i al din tvivlen,
for Jesus gør underfulde ting!
Den troendes blik
skal se Herrens hjælp.
Omend opfyldelsen synes fjern,
så kan du dog bygge
på Herrens løfte.

5. Arie A
Frelseren kender sine,
når deres håb er slukket.
Når ånden og kødet strides i dem,
står Han ved deres side,
så troen sejrer til sidst.

6. Koral
Den, der tror og stoler på Gud
bliver aldrig gjort til skamme.
For den, der bygger på denne klippe,
vil trods megen modgang,
her på jorden
aldrig falde,
når blot han stoler på Guds trøst;
Han hjælper alle, der tror.

© Enghave Barok og Bente Marie Braarud – gengivelse tilladt med tydelig kreditering

Tekst: Anonym digter; 1. sats: Markus 9,24; 6. sats: Lazarus Spengler 1524
Besætning: Solister: A T, Kor: S A T B, Corno da caccia, Obo I/II, Violin I/II, Viola, Continuo
Plads i kirkeåret: 21. søndag efter Trinitatis
Første opførelse: 17. oktober 2023 i Leipzig

Opført af Enghave Barok: 12. november 2011 & 2. oktober 2022 i Enghave Kirke

Find andre Bachværker til 21. søndag efter Trinitatis (som Enghave Barok har opført)

Find alle Bachværker med tekst af Anonym Digter, Markusevangeliet, Lazarus Spengler (som Enghave Barok har opført)