BWV 156 »Ich steh mit einem Fuß im Grabe«

Enghave Barok — Wed, 14 Dec 2016 16:54:48 +0000

BWV 156 »Ich steh mit einem Fuß im Grabe«

Kantate 156 ”Ich steh mit einem Fuß im Grabe” er den seneste af i alt fire kantater til 3. søndag efter Hellig tre Konger. Den blev første gang opført 23. januar 1729 i Leipzig og har tekst af Bachs på daværende tidspunkt mest brugte tekstforfatter Picander. Picander tager udgangspunkt i dagens læsning fra Matthæusevangeliet 8,1-13 om Jesu helbredelse af den spedalske, som siger ”Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren”. Picander sammenligner det med mennesket, som konfronteret med døden overgiver sig i Guds vold. Samme citat om Guds vilje er ligeledes omdrejningspunktet i to af de tidligere kantater til 3. søndag efter helligtrekonger: BWV 72 og 73, der begge deler både tekstligt og musikalsk stof med denne kantate flere steder: Eksempelvis benyttede Bach tilbage i 1724 denne kantates afslutningskoral – Kaspar Bienemanns ”Herr, wie du willt” – som åbningskor i Kantate 73, som dermed bærer dette navn.

En smuk Sinfonia for obo og strygere åbner denne kantate. Denne adagio genbrugte Bach senere som den midterste sats i sin cembalokoncert i F-dur (BWV 1054), men den stammer sandsynligvis fra en endnu tidligere koncert fra årene i Köthen (1717–23), hvor Bach primært producerede orkester- og kammermusik.

Efter den indledende Sinfonia lægger tenoren ud med en Arie med Koral – en sats-type, som ellers især ses i Bachs tidligere kantater. Det musikalske materiale er ligefrem vokset frem af teksten i denne sats. ”Ich steh mit einem Fuß im Grabe” indledes med en lang (stående!) tone alt imens continuobassen og strygerne med synkoperede haltende bevægelser viser, at det er gyngende grund vi står på. At det kun er et spørgsmål om tid før kroppen vil falde i graven; ”Bald fällt der kranke Leib hinein”, bliver yderligere tydeliggjort af to på hinanden følgende nedadgående sekstendedelsløb, og at der virkelig er tale om en krøbling eller spedalsk, står fuldstændig klart med de formindskede og kromatiske op- og nedadgående intervaller på selve ordet ”krank” (syg). I denne elendighed må man overgive sig til Guds vilje, og det er da også pointen i Johann Hermann Scheins koralmelodi, der synges af sopranen, som en beroligende engel der svæver over satsen: ”Mach’s mit mir, Gott, nach deiner Güt / hülft mir in meinen Leiden”. Således eksponerer Bach både problemet: Denne verdens sygdom og elendighed, og løsningen: Troen på Gud og frelsen i døden, i én og samme sats!

Det forløsende møde med Gud i døden er også emnet for bassens følgende recitativ. Bach gør dette klart ved at lade de dissonantiske akkorder til teksten ”Mein Angst und Not” blive forløst med en spektakulær dur-terts på ordet ”Tod” og med den længselsfulde Arioso som konklusion: ”Je länger hier, je später dort!”.

I altens arie har vi fuldstændig overgivet os til Gud med et omskrevet citat fra den spedalske i Matthæusevangeliet: ”Herr, was du willt, soll mir gefallen”. Satsen er bygget op som en trio-sonate, der med altens ankomst bliver udvidet til en kvartet, hvor stemmerne satsen igennem imiterer motiver mellem hverandre. Undervejs maler Bach ordene ”in der Freude” med lette sekstendedele og ”in dem Leide, im Sterben” med formindskede og kromatiske bevægelser.

Bassen runder af med endnu et secco-recitativ – en tak for, at det dog ikke står så slemt til som tenoren varslede i indledende arie: ”Und willst du, das ich nich soll Kranken, so werd ich dir von Herzen danken”. Dette leder smukt over til Bienemanns afsluttende koral ”Herr, wie du willt, so schick’s mit mir/im Leben und im Sterben… dein Will der is der beste”.

© Enghave Barok og Jakob Bloch Jespersen – gengivelse tilladt med tydelig kreditering

1. Sinfonia

2. Choral S e Aria T
Ich steh mit einem Fuß im Grabe,
Machs mit mir, Gott, nach deiner Güt,
Bald fällt der kranke Leib hinein,
Hilf mir in meinen Leiden,
Komm, lieber Gott, wenn dirs gefällt,
Was ich dich bitt, versag mir nicht.
Ich habe schon mein Haus bestellt,
Wenn sich mein Seel soll scheiden,
So nimm sie, Herr, in deine Händ.
Nur lass mein Ende selig sein!
Ist alles gut, wenn gut das End.

3. Recitativo B
Mein Angst und Not,
Mein Leben und mein Tod
Steht, liebster Gott, in deinen Händen;
So wirst du auch auf mich
Dein gnädig Auge wenden.
Willst du mich meiner Sünden wegen
Ins Krankenbette legen,
Mein Gott, so bitt ich dich,
Lass deine Güte größer sein als die Gerechtigkeit;
Doch hast du mich darzu versehn,
Dass mich mein Leiden soll verzehren,
Ich bin bereit,
Dein Wille soll an mir geschehn,
Verschone nicht und fahre fort,
Lass meine Not nicht lange währen;
Je länger hier, je später dort.

4. Aria A
Herr, was du willt, soll mir gefallen,
Weil doch dein Rat am besten gilt.
In der Freude,
In dem Leide,
Im Sterben, in Bitten und Flehn
Lass mir allemal geschehn,
Herr, wie du willt.

5. Recitativo B
Und willst du, dass ich nicht soll kranken,
So werd ich dir von Herzen danken;
Doch aber gib mir auch dabei,
Dass auch in meinem frischen Leibe
Die Seele sonder Krankheit sei
Und allezeit gesund verbleibe.
Nimm sie durch Geist und Wort in acht,
Denn dieses ist mein Heil,
Und wenn mir Leib und Seel verschmacht,
So bist du, Gott, mein Trost und meines Herzens Teil!

6. Choral
Herr, wie du willt, so schicks mit mir
Im Leben und im Sterben;
Allein zu dir steht mein Begier,
Herr, lass mich nicht verderben!
Erhalt mich nur in deiner Huld,
Sonst wie du willt, gib mir Geduld,
Dein Will, der ist der beste.

1. Sinfonia

2. Koral S & Arie T
Jeg står med det ene ben i graven,
gør med mig, Gud som du vil i din godhed,
snart falder min syge krop i graven,
hjælp mig i mine lidelser.
Kom, du kære Gud når det passer dig,
lad mig få, hvad jeg beder om,
jeg har allerede bestilt mit hvilested.
Når min sjæl skal tage afsked,
så tag den, Herre i dine hænder,
lad mig blot få en salig ende!
for alt er godt, når mit endeligt er godt.

3. Recitativ B
Min angst og nød,
mit liv og min død
er, kære Gud, i dine hænder.
Så vil du da også
vende dit nådige blik mod mig.
Om du for mine synders skyld
vil lægge mig på sygelejet,
så beder jeg dig, min Gud,
lad din godhed overgå retfærdigheden;
men om du har udset mig til
at fortæres af mine lidelser,
er jeg beredt,
din vilje skal ske med mig.
Skån mig ikke, men fortsæt,
lad ikke min elendighed vare længe;
jo længere hernede, jo senere i himlen.

4. Arie A
Herre, hvad du vil, skal være mig tilpas,
da dit råd jo gælder bedst.
I glæden
i smerten
i døden, under bønfaldelse
lad alt ske med mig,
Herre, som du vil.

5. Recitativ B
Og vil du, at jeg ikke skal blive syg,
så vil jeg takke dig
af hjertet;
men lad da også min sjæl
være sund og rask
i mit raske legeme.
Pas på min sjæl med din ånd og dit ord,
for deri er min frelse,
og hvis min sjæl og mit legeme tørster og sulter,
så er Du, Gud, min trøst,
og fylder helt mit hjerte.

6. Koral
Herre, lad det gå mig, som du vil
i livet og i døden.
Til dig alene står min længsel.
Herre, lad mig ikke gå til!
Behold mig i din nåde;
men om Du vil det anderledes,
giv mig tålmodighed; din vilje ved bedst.

Tekst: Christian Friedrich Henrici (Picander) 1728; 2. sats: Johann Herman Schein 1628; 6. sats: Kaspar Bieneman 1582
Besætning: Solister: A T B, Kor: S A T B, Obo, Violin I/II, Viola, Continuo
Plads i kirkeåret: 3. søndag efter Hellig tre Konger
Første opførelse: 23. januar 1729 i Leipzig

Opført af Enghave Barok: 26. oktober 2014 i Enghave Kirke

Noter

Tysk tekst

Oversættelse

Find andre Bachværker til 3. søndag efter Hellig tre Konger (som Enghave Barok har opført)

Find alle Bachværker med tekst af Christian Friedrich Henrici (Picander), Johann Herman Schein, Kaspar Bienemann (som Enghave Barok har opført)

Johann Herman Schein | Enghave Barok

BWV 156 »Ich steh mit einem Fuß im Grabe«

BWV 156 »Ich steh mit einem Fuß im Grabe«