BWV 63 »Christen, ätzet diesen Tag«

1. Coro
Christen, ätzet diesen Tag
In Metall und Marmorsteine!
Kommt und eilt mit mir zur Krippen
Und erweist mit frohen Lippen
Euren Dank und eure Pflicht;
Denn der Strahl, so da einbricht,
Zeigt sich euch zum Gnadenscheine.

2. Recitativo A
O selger Tag! o ungemeines Heute,
An dem das Heil der Welt,
Der Schilo, den Gott schon im Paradies
Dem menschlichen Geschlecht verhieß,
Nunmehro sich vollkommen dargestellt
Und suchet Israel von der Gefangenschaft und Sklavenketten
Des Satans zu erretten.
Du liebster Gott, was sind wir arme doch?
Ein abgefallnes Volk, so dich verlassen;
Und dennoch willst du uns nicht hassen;
Denn eh wir sollen noch nach dem Verdienst zu Boden liegen,
Eh muss die Gottheit sich bequemen,
Die menschliche Natur an sich zu nehmen
Und auf der Erden
Im Hirtenstall zu einem Kinde werden.
O unbegreifliches, doch seliges Verfügen!

3. Aria (Duetto) S B
Gott, du hast es wohl gefüget,
Was uns itzo widerfährt.
Drum lasst uns auf ihn stets trauen
Und auf seine Gnade bauen,
Denn er hat uns dies beschert,
Was uns ewig nun vergnüget.

4. Recitativo T
So kehret sich nun heut
Das bange Leid,
Mit welchem Israel geängstet und beladen,
In lauter Heil und Gnaden.
Der Löw aus Davids Stamme ist erschienen,
Sein Bogen ist gespannt, das Schwert ist schon gewetzt,
Womit er uns in vor’ge Freiheit setzt.

5. Aria (Duetto) A T
Ruft und fleht den Himmel an,
Kommt, ihr Christen, kommt zum Reihen,
Ihr sollt euch ob dem erfreuen,
Was Gott hat anheut getan!
Da uns seine Huld verpfleget
Und mit so viel Heil beleget,
Dass man nicht g’nug danken kann.

6. Recitativo B
Verdoppelt euch demnach, ihr heißen Andachtsflammen,
Und schlagt in Demut brünstiglich zusammen!
Steigt fröhlich himmelan
Und danket Gott vor dies, was er getan!

7. Coro
Höchster, schau in Gnaden an
Diese Glut gebückter Seelen!
Lass den Dank, den wir dir bringen,
Angenehme vor dir klingen,
Lass uns stets in Segen gehn,
Aber niemals nicht geschehn,
Dass uns der Satan möge quälen.

1. Kor
I kristne, denne dag skal mejsles
i metal og marmor!
Kom, skynd jer med mig til krybben
og syng med glade stemmer
jeres pligtskyldige tak;
for det lys, der bryder frem dér,
kaster nådens lys over jer.

2. Recitativ A
Oh, du salige, du usædvanlige dag
da verdens frelser,
Helten, som Gud allerede i Paradis
forudsagde skulle komme
i menneskeskikkelse,
viser sig helt og fuldt
og søger at redde Israel
fra Satans fangenskab og lænker.
Du kære Gud, hvem er dog vi elendige?
Et frafaldent folk, som har forladt dig,
og dog hader du os ikke.
For fremfor at fælde os
som fortjent,
vælger din guddommelighed
at iklæde sig menneskeskikkelse
og på jorden
at blive til et barn i krybben.
Oh, du ubegribelige, men salige bestemmelse.

3. Arie (Duet) S B
Gud, du har ordnet det vel,
hvad der således vederfares os.
Lad os derfor altid stole på Ham
og bygge på hans nåde,
for han har skænket os dette
til evig glæde.

4. Recitativ T
Så vendes da i dag
den frygt og ængstelse,
som har tynget Israel,
til lutter frelse og nåde.
Løven af Davids stamme er kommet.
Hans bue er spændt,
sværdet hvæsset,
hvormed Han igen sætter os i frihed.

5. Arie (Duet) A T
Kom, I kristne, kom i flok,
anråb og bønfald himlen.
I skal fryde jer
over Guds værk i dag!
Hans nåde mætter os
og fylder os med så stor frelse,
at man ikke kan takke nok.

6. Recitativ B
I luende andagtsflammer
skal brænde dobbelt
og mødes inderligt i ydmyghed.
Stig glade mod himlen,
og tak Gud for, hvad han har gjort.

7. Kor
Du Højeste, se i nåde til
denne glød fra nedbøjede sjæle!
Lad den tak, vi bringer dig,
være dig til behag.
Lad os bestandigt være
under din velsignelse,
og lad aldrig Satan kunne plage os.

© Enghave Barok og Bente Marie Braarud - gengivelse tilladt med tydelig kreditering