BWV 140 »Wachet auf, ruft uns die Stimme«

27. søndag i Trinitatis findes kun som del af kirkeåret de år, hvor påsken falder før 27. marts. Det skete kun fem gange i Bachs levetid. De to første fandt sted i Bach barndom, henholdsvis 1690 og 1693, og den tredje i år 1704 under Bachs tid i Arnstadt, hvor han blev bebrejdet, at ”hidtil er ingen musik opført på denne dag”. De to sidste fandt til gengæld sted i hans Leipzig-år, i 1731 og 1742. Der er derfor ikke svært at datere Kantate 140; den er skrevet til søndag 25. november 1731, og blev højst sandsynligt opført igen i 1742.

Kantatens tekst bygger på Philipp Nicolais salme fra 1599, der på dansk kendes som ”Zions vægter hæver røsten”. Salmens blot tre vers danner rygraden i kantaten, som henholdsvis 1., 4. og 7. sats. Mellem koralversene findes to duetter mellem sopran og bas, som hver introduceres med et recitativ. Teksterne til de mellemliggende satser er bearbejdelser over dagens læsning fra Matthæusevangeliet: ”Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen”, med en række indarbejdede citater fra Højsangen. Rollerne i kantaten er klart fordelt: tenoren fungerer som fortæller, mens sopran og bas, i de to kærlighedsduetter, har rollerne som henholdsvis sjælen og Jesus, med reference til dagens tekst om bruden og brudgommen. Formmæssigt er kantaten altså en parring af to for Bach velkendte kantatetyper: dialogkantaten og koralkantaten.

Med Philip Nicolais koral som skelet, benyttede Bach anledningen til at supplere sin koralkantecyklus, den anden årgang 1724/25, som Anna Magdalena Bach senere testamenterede til Thomaskirken, og som derfor er den mest komplette og bedst bevarede af de i alt fem kantateårgange, som Bach arbejdede på i sine Leipzig år.

Kantate 140 er blandt de mest ikoniske og oftest opførte af Bachs kantater. Det skyldes ikke mindst det store og rigt elaborede åbningskor. Orkesteret indleder med akkordblokke i punkteret fransk stil, hvoraf et opadgående synkoperet tema udspringer. Som en foregribelse af kantates dialog mellem sjælen og Jesus, veksles der mellem strygerkoret og oboerne, før de to grupper mødes og sopranens cantus firmus sætter ind. De tre øvrige stemmer (alt, tenor og bas) kommenterer uden motivisk materiale fra orkestersatsen, og flere gange med udråb, som ”Steht auf!” og ”Macht euch bereit!”. Kun i versets 9. linje: ”Alleluja!” blander Bach elementerne og lader alten indlede en fuga med orkesterets motiviske materiale. Alten besvares først af tenoren og siden af bassen, før sopranen bringer sin cantus firmus-linje. Et suverænt brud på satsens hidtidige form, og med stor effekt til følge!

I 2. sats sætter tenoren scenen for den efterfølgende kærlighedsduet mellem sopran og bas, bruden og gommen, det kristne menneske og Jesus. Duetten er en dansant 6/8-sats ledsaget af en virtuos obligat violino piccolo, en lille violin stemt en terts over en normal violin, med en lys og strålende klang.

Kantates 4. sats er en af Bach bedst kendte satser overhovedet. Trioen mellem den letgenkendelige strygermelodi, tenorens cantus firmus, og basso continuo udgav Bach senere som orgelkoral (BWV645), som den første af de seks såkaldte Schübler-koraler.

I 5. sats tager gommen sjælen som sin brud. Vigtigheden af dette moment understreger Bach ved at lade strygerene akkompagnere teksten som en glorie, ligesom vi kender det fra Jesus’ recitativer i Matthæuspassionen. Den efterfølgende duet er et rent glædesudbrud mellem de to elskende i en dansant sats ledsaget af obligat obo.

Kantaten afrundes med en 4-stemmig koraludsættelse. ”Gloria sei dir gesungen, mit Menschen- und englischen Zungen” (Dér dig synges lov og ære af menneskers og engles hære). Den himmelske lovsang illustrerer Bach ved at lade den føromtalte violino piccolo fordoble melodien en oktav oppe, som en stråleglans over satsen. Den afsluttende koral er i øvrigt noteret i alla breve (halvnodetakt), som det kendes fra gammel stil, symboliserende en pompøs cementering af den forestående advent og Kristi ankomst til jorden.

© Enghave Barok og Jakob Bloch Jespersen - gengivelse tilladt med tydelig kreditering