BWV 44 »Sie werden euch in den Bann tun«

Kantate 44 er skrevet til søndag efter Kristi Himmelfart 1724 og bygger på søndagens læsning fra Johannesevangeliet 16,2, hvor Jesus advarer sine disciple om den forfølgelse de vil blive udsat for: ”De skal udelukke jer (fra synagogerne) og den tid skal komme, hvor han som slår jer ihjel, vil mene, at han har gjort Gud en tjeneste”. Kantatens tekstforfatter er ukendt, men hele syv kantater fra Bachs første kantate-årgang i Leipzig deler opbygning med denne: Bibel-citat, Arie, Koral, Recitativ, Arie, Koral.

Ret usædvanligt for Bach, deler han det første bibelcitat op i to forskellige satstyper: først en lamentation for tenor og bas, direkte efterfulgt af et dramatisk turbakor, som vi kender det fra Johannes-og Matthæuspassionerne, hvor de ophidsede jøders forfølgelse af Jesus dramatiseres på lignende vis.

Altens arie løfter citatet op til at gælde for hele den kristne menighed, der ligesom disciplene skal opleve lidelser og udelukkelse her på jorden. Men oboen og dens trøstende tredelte bevægelser indgyder håb og forvisning om, at disse lidelser ”saligt overvindes”.

I Martin Mollers salmetekst, der synges af tenoren, beskrives det ligeledes, at den kristnes vej til himmelen er ”smal og fuld af sorg”, hvilket Bach lader os høre med satsens snørklede continuo-stemme, som består af kromatiske bevægelser, kreuzmotiver og formindskede spring, som lader tenorens melodi stå afpillet tilbage.

Kantatens egentlige vendepunkt sker i bassens recitativ. Teksten starter dramatisk med at forklare hvorledes ”Antikrist, det store uhyre” forfølger kristenheden med ”svær og ild”, men slutter med at forklare, at kristne ”er som palmegrenene, der tynget af vægt, vokser desto højere”.

Recitativet følges af sopranens arie, som i galant stil husker os på, at Gud beskytter sin kirke. For efter stormen ”ler glædessolen” til os, hvilket Bach lader os høre med leende opadgående sekstendedelstrioler.

Kantaten afsluttes med en enkel udsættelse af sidste vers af Paul Flemings salme ”In allen meinen Taten”.

© Enghave Barok og Jakob Bloch Jespersen - gengivelse tilladt med tydelig kreditering

1. Duetto T & B
Sie werden euch in den Bann tun

2. Coro
Es kömmt aber die Zeit, dass,
wer euch tötet, wird meinen,
er tue Gott einen Dienst daran.

3. Aria A
Christen müssen auf der Erden
Christi wahre Jünger sein.
Auf sie warten alle Stunden,
Bis sie selig überwunden,
Marter, Bann und schwere Pein.

4. Choral T
Ach Gott, wie manches Herzeleid
Begegnet mir zu dieser Zeit.
Der schmale Weg ist trübsalvoll,
Den ich zum Himmel wandern soll.

5. Recitativo B
Es sucht der Antichrist,
Das große Ungeheuer,
Mit Schwert und Feuer
Die Glieder Christi zu verfolgen,
Weil ihre Lehre ihm zuwider ist.
Er bildet sich dabei wohl ein,
Es müsse sein Tun Gott gefällig sein.
Allein, es gleichen Christen
denen Palmenzweigen,
Die durch die Last nur desto höher steigen.

6. Aria S
Es ist und bleibt der Christen Trost,
Dass Gott vor seine Kirche wacht.
Denn wenn sich gleich die Wetter türmen,
So hat doch nach den Trübsalstürmen
Die Freudensonne bald gelacht.

7. Choral
So sei nun, Seele, deine
Und traue dem alleine,
Der dich erschaffen hat.
Es gehe, wie es gehe,
Dein Vater in der Höhe,
Der weiß zu allen Sachen Rat.

1. Duet T & B
De vil bandlyse jer.

2. Kor
Der kommer en tid,
hvor de, der dræber jer,
vil mene at de tjener Gud.

3. Arie A
Kristne må her på jorden
være Kristi sande disciple.
Dem venter til alle tider
pine, bandlysning og lidelse,
indtil prøvelserne overvindes i salighed.

4. Koral T
Ak Gud, hvor min sjæl lider i dette liv.
Der er sorg og nød på den smalle vej,
jeg skal vandre til himlen.

5. Recitativ B
Antikrist,
det store uhyre
forsøger med sværd og ild
at forfølge Kristi menighed,
da dens lære er ham imod.
Han bilder sig vel ind,
at han derved behager Gud.
Men for de kristne
er det som palmegrenene,
der tynget af vægt, vokser desto højere.

6. Arie S
Det er til evig tid de kristnes trøst,
at Gud står vagt ved sin kirke.
For selv om uvejrsskyerne trækker sammen,
og sorg og nød vælter ind over os,
så ler glædens sol dog snart igen.

7. Koral
Så vær da dig selv, min sjæl
og stol på Ham
som skabte dig.
Hvad der end måtte ske,
din fader i det høje
ved råd for alt.

© Enghave Barok og Bente Marie Braarud - gengivelse tilladt med tydelig kreditering

Tekst: Anonym Digter; Johannesevangeliet kap. 16,2 (1. & 2. sats); Martin Moller 1587 (4. sats); Paul Fleming 1642 (7. sats)
Besætning: Solister: S A T B, Kor: S A T B, Obo I/II, Violin I/II, Viola, Fagot, Continuo
Plads i kirkeåret: 6. søndag efter Påske
Første opførelse: 21. maj 1724 i Leipzig

Opført af Enghave Barok: 17. maj 2015 i Enghave Kirke

Find andre Bachværker til 6. søndag efter Påske (som Enghave Barok har opført)

Find alle Bachværker med tekst af Anonym Digter, Martin Moller, Paul Fleming, Johannesevangeliet (som Enghave Barok har opført)