BWV 233 Missa Brevis i F

Bach komponerede adskillige latinske værker i sine Leipzig-år. Udover den store Messe i h-mol (som ikke var tiltænkt Leipzig), er de største af disse værker de fire Missa Brevis (korte messer). De har alle en varighed på omtrent 20 minutter. I den højmesseforordning, der var gældende under Bachs virke i Leipzig, kan man læse at Kyrie ”skal synges med eller uden instrumenter, nogle gange på tysk og andre gange på latin”. Her står også, at Gloria kunne opføres på latin med orkesterakkompagnement, eller som menighedssang på tysk. Det er nærliggende at antage at Bachs latinske værker har været brugt i højmessen ved festlige højtider som f.eks. jul, påske og pinse.

Blandt Bachs øvrige latinske værker fra Leipzig skal desuden nævnes to versioner af Magnificat, to 4-stemmige Sanctus-satser, og den 6-stemmige Sanctus fra julen 1724, som han 25 år senere, i 1749, genbrugte til fuldendelsen af sin store latinske Messe i h-mol.
De fire Missa Brevis stammer alle fra 1738/39 og er ens i opbygning: Kyrie er i én sats, som i kraft af teksten falder i tre afsnit, hvor Bach benytter nyt tema til hvert afsnit. Gloria er opdelt i fem satser, hvor første og sidste sats er for kor, mens de tre midterste satser er arier eller duetter for forskellige stemmetyper.

Alle fire messer er sat sammen af tidligere kantatekompositioner, det, som man i musikvidenskabelig sammenhæng kalder parodi-værker. Der er dog intet sarkastisk over Bachs parodiske værker. Han satte ofte nye tekster til gamle kompositioner, og gjorde det med så stor indlevelse og akkuratesse, at det er umuligt at høre, hvilket værk, der er skrevet først. Ofte er parodien blevet mere kendt end originalen, det gælder eksempelvis for Juleoratoriet, som for størstedelens vedkommende stammer fra to verdslige lejlighedskantater, og den anden vej rundt, hvor musikken fra Matthæuspassionen blev genbrugt til en begravelseskantate for Fyrst Leopold af Anhalt-Köthen. Desuden er mange satser fra især første årgang af Leipzig-kantaterne (1723/24) parodier af kompositioner fra Bachs tid i Weimar og Köthen.

Kyrie-satsen fra Messe i F-dur stammer netop med stor sandsynlighed fra Bachs tid i Weimar, eftersom korets basser citerer fra liturgiske temaer, der hovedsaligt blev brugt i Thüringen. Weimar-versionen var dog for fem-stemmigt kor og uden horn, hvor den ekstra sopranstemme sang ”Christe, du Lamm Gottes” – den tyske gendigtning af messeledet Agnus Dei, som er knyttet til nadveren. Agnus Dei-hymnen spilles i denne version af to horn og to oboer og således får Bach på smukkeste vis kombineret de to liturgiske led, hvor der anråbes om nåde med ordene ”forbarm dig over os”.

Af de fem efterfølgende Gloria-satser stammer Qui tollis- og Quoniam-satserne fra Kantate 102 ”Herr, deine Augen sehen nach dem Glauben”. Bach indføjer dog betydelige ændringer i arbejdet med at tilpasse satsen til den nye tekst, så der på mange måder er tale om en forbedring af satsen med flere kunstfærdige forsiringer og en mere flydende baslinje. Desuden ændrer han tonearter som følge af solistskifte fra hhv. alt til sopran og fra tenor til alt. Et glimrende eksempel på den nidkærhed, med hvilken Bach parodierede (eller genbrugte) egen værker.

Sidste sats’ karakteristiske åbningstema til teksten Cum sancto Spiritu er hentet fra åbningskoret fra Kantate 40 ”Dazu ist erschienen der Sohn Gottes”, og højst sandsynligt har Bach ligeledes hentet musikken til de to første Gloria-satser fra kantater, som vi ikke kender i dag.

© Enghave Barok og Jakob Bloch Jespersen - gengivelse tilladt med tydelig kreditering

KYRIE

1. Coro
Kyrie eleison,
Christe eleison,
Kyrie eleison.

GLORIA

2. Coro
Gloria in excelsis Deo,
et in terra pax hominibus bonae voluntatis.
Laudamus te, benedicimus te,
adoramus te, glorificamus te.
Gratias agimus tibi
propter magnam gloriam tuam.

3. Aria B
Domine Deus, Rex coelestis,
Deus Pater omnipotens,
Domine Fili unigenite Jesu Christe,
Domine Deus,
Agnus Dei, Filius Patris.

4. Aria S
Qui tollis peccata mundi,
miserere nobis,
suscipe deprecationem nostram.
Qui sedes ad dexteram patris,
miserere nobis.

5. Aria A
Quoniam tu solus sanctus,
tu solus Dominus,
tu solus altissimus Jesu Christe.

6. Coro
Cum Sancto Spiritu
in gloria Dei Patris, amen.

KYRIE

1. Kor
Herre, forbarm dig,
Kristus, forbarm dig,
Herre, forbarm dig.

GLORIA

2. Kor
Ære være Gud i det højeste,
og fred på jorden, i mennesker velbehag.
Vi lover dig, vi velsigner dig,
vi tilbeder dig, vi ophøjer dig,
vi bringer dig taksigelse
for din store herlighed.

3. Arie B
Herre Gud, himmelske Konge,
Gud Fader almægtige.
Herre, du enbårne Søn, Jesus Kristus, Herre og Gud,
Guds Lam og Faderens Søn.

4. Arie S
Du, som bærer verdens synder,
forbarm dig over os,
modtag vor ydmyge begæring.
Du, som sidder ved Faderens højre hånd, forbarm dig over os.

5. Arie A
Thi du alene er hellig,
du alene Herre,
du alene den højeste, Jesus Kristus.

6. Kor
Med Helligånden
i Gud Faders herlighed, amen.

Besætning: Solister: S A B; Kor: S A T B; Horn I/II, Obo I/II, Fagot, Violin I/II, Viola, Continuo
Første opførelse: Ca. 1748 i Leipzig

Opført af Enghave Barok: 16. november 2010 & 10. januar 2016 i Enghave Kirke

Find alle latinske værker af Bach (som Enghave Barok har opført)

“Sei Solo” Værker for solo violin og Violoncello da Spalla
1. oktober 2020 19:30

Jesenka Balic Žunic - Barokviolin og Violoncello da Spalla

Programmet består af uddrag fra solosonater og partitaer af Johann Sebastian Bach for soloviolin, samt hans cello suiter. Bachværkerne bliver krydret med Jesenka Balic Žunics egne korte improvisationer.

Violinen var et af de instrumenter som J.S. Bach beherskede til perfektion og han dirigerede tit sit eget orkester fra koncertmesterpladsen.

Han bestilte desuden et særligt instrument med navnet “Viola Pomposa” i 1734 hos sin violinbygger J.C.Hoffmann fra Leipzig, der var en af de bedste violinbyggere i Tyskland i sin tid. Viola Pomposa var en slags lille cello med fem strenge som en violinist kunne lære at spille. Instrumentet var udbredt i Italien og Tyskland og havde mange interessante navne som “Violoncello de collo”(halscello), "Violoncello da Spalla" (skuldercello), "Violoncello piccolo", "Viola Pomposa" eller "Fagottgeige".

Det er meget nærliggende at tro at Bach selv spillede sine soloværker for violin og desuden også sine soloværker for cello på Viola Pomposa. Desuden spillede han formegentlig alle soloer for "Violoncello piccolo" på sin nyligt indkøbte "Viola Pomposa" i sine kantater, da stemmen for "Violoncello piccolo" blev opbevaret sammen med 1. violin stemmen.

Enghave Kirke

Sønder Boulevard 120
1720 København V

Fri entré

Bachkantater
7. november 2020 15:00

Enghave Barok opfører kantater af Johann Sebastian Bach.

Der er fri entré og dørene åbnes kl. 19:00.
På grund af Corona Pandemien er der afmærket pladser med 1 meters mellemrum.

Enghave Kirke

Sønder Boulevard 120
1720 København V

Fri entré

Slider