BWV 22 ”Jesus nahm zu sich die Zwölfe”

I august 1722 havde byrådet i Leipzig allerede fundet deres afløser til Thomaskantor-posten efter den tidligere kantor Johann Kuhnaus død 5. juni. Valget var faldet på Georg Philipp Telemann, men han meldte fra i november måned, og så måtte byrådet atter på udkig. På et byrådsmøde 23. november blev en liste på syv kandidater diskuteret, men ingen beslutning blev truffet. Først 21. december bliver J. S. Bach, sammen med Christoph Graupner nævnt som en del af ansøgerfeltet, og 15. januar bliver det besluttet at tilbyde Graupner stillingen – to dage før dennes prøvegudstjeneste… På samme byrådsmøde besluttedes det dog også at invitere Bach til at fremføre to prøvekantater til henholdsvis før og efter prædiken ved en højmesse på Quinquagesima 7. februar 1723. Bach skrev til denne anledning kantaterne BWV 22 og 23 og ledte opførelsen i Thomaskirken. Den blev godt modtaget, men da stillingen allerede var blevet tilbudt til Graupner, måtte Bach rejse tilbage til Cöthen uden forhåbninger. Graupner blev dog nægtet opsigelse af sin arbejdsgiver Ernst-Ludwig von Hesse-Darmstadt, hvorfor Bach i sidste ende fik tilbudt stillingen med begrundelsen: ”… siden den bedste ikke kunne ansættes, måtte en middelmådig acceptres”.

Bach-biografen Christoph Wolff redegør for hvordan de to kantater 22 og 23 tilsammen gør brug af alle de satstyper, som kunne forventes i datidens kirkekantater, såsom koncertant korsats, arie med strygerledsagelse, secco-recitativ, accompagnato-recitativ, duet, dialog, koralkor, firestemmig koraludsættelse, osv. – kortsagt, alle de elementer vi kender fra Bachs Leipzig-kantater.

På sin kopi af kantate 22 noterer Bachs faste stemmeskriver og kopist Johann Andreas Kuhnau (forgængeren Johann Kuhnaus søn): Dies ist das Probestück in Leipzig. Kantate 22 blev genbrugt året efter på Quinquagesima 20. februar 1724, som led i Bachs første kantateårgang.

Mens den anden prøvekantate BWV 23 bygger på Helbredelsen af den blinde ved Jeriko, har BWV 22 det foregående afsnit fra Lukasevangeliet, kapitel 18, 31 og 34, hvor Jesus forudsiger sin lidelse og død, som forelæg: Han tog de tolv til side og sagde til dem: ”Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes”.

Kantaten åbner med et forspil for solo-obo og strygere, som med det samme sætter stemningen med en tungsindig g-mol og sekvenser af overbundne dissonanser. Tenoren indleder som evangelist bibelcitatet, hvorefter bassen overtager, som Kristi stemme, en model vi kender som en fast konvention i Bachs senere kantater og passioner fra Lipzig-årene. Med et temposkift ændres scenen til en firestemmig korsats med disciplenes reaktion, vers 34: ”Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt”. Deres uforståenhed viser Bach ved i temaet at lave hul mellem ordene was – das – gesaget war (hvad – der – blev sagt). Allerede i denne prøvekantate præsenteres også Bachs dobbeltkvartet-princip: korfugaen har to gennemføringer, først for den solistiske concertist-kvartet, efterfulgt af en tuttigennemføring med tilføjelse af ripieno-kvartetten og colla parte strygere.

Den ukendte librettist tolker i de tre følgende satser dagens læsning ud fra det kristne menneskes synspunkt. Drag mig til dig, er det gennemgående motto for de tre satser. I en langsom 9/8-sats i c-mol med obligat obo melder alten sig klar til at drage med Jesus til lidelserne i Jerusalem. Oboen synes med sine op- og nedadgående motiver nærmest at trække alten fremad, helt hen til en spektakulær ces-dur akkord på ordet leiden, hvor de to solo-stemmer bliver liggende en fuld takt som kulmination og afslutning på ariens A-del.

Bassen indrømmer at han ikke er bedre end disciplene: ”for kød og blod forstår, ligesom dine disciple, ikke fuldt og helt, hvad som blev sagt”. Disciplene vil hellere bygge en borg for den opstandne Kristus, end se lidelserne på Golgata i øjnene. ”Ak, korsfest de verdslige lyster i mit bryst … da vil jeg fuldkommen forstå hvad du har sagt, og med tusind glæder drage med dig til Jerusalem” slutter bassen, hvortil strygerakkompagnementet intensiveres i en livligere afsluttende arioso.

I en dansant arie runder tenoren af med en bøn til Jesus: ”forbedr mit hjerte, forandr mit sind, slå alt ned, som går denne forsagelse af kødet imod”. B-delen slutter med samme motto, som indledte altens arie og bassen recitativ: ”Drag mig til dig i fred”, hvortil Bach på ordet fred for et øjeblik lægger den friske og dansante sats til ro.

I det afsluttende koralkor giver Bach sine kommende arbejdsgivere i Leipzig en lektion i denne genre. 5. vers af Elisabeth Kreutzigers salme Herr Christ, der einig Gottes Sohn bliver omkranset af en selvstændig orkestersats med walking bass og elegant flydende sekstendedele som moto perpetuo i strygerne, der meget vel kunne symbolisere disciplenes gang mod Jerusalem.

© Enghave Barok og Jakob Bloch Jespersen - gengivelse tilladt med tydelig kreditering

1. Arioso T B e Coro
Tenor
Jesus nahm zu sich die Zwölfe und sprach:
Bass
Sehet, wir gehn hinauf gen Jerusalem,
und es wird alles vollendet werden,
das geschrieben ist von des Menschen Sohn.
Chor
Sie aber vernahmen der keines und wussten nicht, was das gesaget war.

2. Aria A
Mein Jesu, ziehe mich nach dir,
Ich bin bereit, ich will von hier
Und nach Jerusalem zu deinen Leiden gehn.
Wohl mir, wenn ich die Wichtigkeit
Von dieser Leid- und Sterbenszeit
Zu meinem Troste kann durchgehends wohl verstehn!

3. Recitativo B
Mein Jesu, ziehe mich, so werd ich laufen,
Denn Fleisch und Blut verstehet ganz und gar,
Nebst deinen Jüngern nicht, was das gesaget war.
Es sehnt sich nach der Welt und nach dem größten Haufen;
Sie wollen beiderseits, wenn du verkläret bist,
Zwar eine feste Burg auf Tabors Berge bauen;
Hingegen Golgatha, so voller Leiden ist,
In deiner Niedrigkeit mit keinem Auge schauen.
Ach! kreuzige bei mir in der verderbten Brust
Zuvörderst diese Welt und die verbotne Lust,
So werd ich, was du sagst, vollkommen wohl verstehen
Und nach Jerusalem mit tausend Freuden gehen.

4. Aria T
Mein alles in allem, mein ewiges Gut,
Verbessre das Herze, verändre den Mut;
Schlag alles darnieder,
Was dieser Entsagung des Fleisches zuwider!
Doch wenn ich nun geistlich ertötet da bin,
So ziehe mich nach dir in Friede dahin!

5. Choral
Ertöt uns durch dein Güte,
Erweck uns durch dein Gnad;
Den alten Menschen kränke,
Dass der neu’ leben mag
Wohl hie auf dieser Erden,
Den Sinn und all Begehren
Und G’danken hab’n zu dir.

1. Arioso T B & Kor
Tenor
Jesus tog de tolv til side og sagde:
Bas
Se, vi går op til Jerusalem,
og alt det bliver opfyldt,
som er skrevet om Menneskesønnen.
Kor
Men de fattede ikke noget af dette,
og de forstod ikke det, som blev sagt.

2. Arie A
Min Jesus, drag mig med.
Jeg er beredt, jeg vil gå med herfra
til Jerusalem, til Dine lidelser.
Godt er det for mig,
når jeg til fulde forstår,
hvor vigtig denne lidelsens
og dødens stund er, og trøster mig derved.

3. Recitativ B
Min Jesus, drag mig til Dig,
så vil jeg skynde mig.
For kød og blod forstår overhovedet ikke,
så lidt som de tolv,
hvad der blev sagt,
men længes mod verden
og alt i den,
når Du står forklaret,
vil de bygge
en sikker borg
på Tabors bjerge;
men ikke med et eneste blik
se mod Golgata,
så fuld af Din lidelse og fornedrelse.
Ak, korsfæst
i mit fordærvede bryst
først denne verden
og den forbudte lyst,
da vil jeg fuldt ud forstå,
hvad Du siger,
og med stor fryd
gå til Jerusalem.

4. Arie T
Du er for mig alt i alle, mit evige gode.
Forbedr mit hjerte, forandr mit sind,
slå alt ned, som er imod
denne kødets forsagelse.
Når jeg da har dødet lysten i ånden,
så drag mig med Dig i fred derhen!

5. Koral
Las os dø ved Din godhed,
opvæk os ved Din nåde.
Lad det gamle menneske dø,
så det nye kan leve.
Godt er det, her på jorden
at have sjæl, længsel og alle tanker
vendt mod Dig.

© Enghave Barok og Bente Marie Braarud - gengivelse tilladt med tydelig kreditering

Tekst: Anonym digter; 1. sats: Lukasevangeliet 18, 31 & 34; 5. sats: Elisabeth Creutzinger 1524
Besætning: Solister: A T B, Kor: S A T B, Obo, Violin I/II, Viola, Continuo
Plads i kirkeåret: Fastelavns søndag
Første opførelse: 7. februar 1723 i Leipzig

Opført af Enghave Barok: 12. marts 2017 i Enghave Kirke

Find andre Bachværker til Fastelavns søndag (som Enghave Barok har opført)

Find alle Bachværker med tekst af Anonym Digter eller Lukasevangeliet eller Elisabeth Creutzinger (som Enghave Barok har opført)

Begivenheder

  1. fredag 2. februar 2018|19:30

    Bachkantater

  2. fredag 9. marts 2018|19:30

    Bachkantater

FACEBOOK

Enghave Barok
Enghave Barok09/09/2017 @ 13:15
Enghave Barok
Enghave Barok08/09/2017 @ 20:59

Er du klar til at møde den unge Bach? Hvis ikke kan du forberede dig til mødet ved at hente programmet her: https://indd.adobe.com/view/fa452428-b436-4115-b8b3-8841235f30f5
Begivenheden finder sted lørdag 9/9 kl. 15 i Apostelkirken - der er FRI ENTRÉ: https://www.facebook.com/enghavebarok/posts/1543309425715414

Enghave Barok
Enghave Barok har tilføjet 5 nye billeder.08/09/2017 @ 16:05

Stemningsbilleder fra skolekoncerter i Apostelkirken med musik af den unge Bach. I morgen, lørdag 9/9 kl. 15 er der fri adgang for alle. Dørene åbner kl. 14:30: https://www.facebook.com/enghavebarok/posts/1543309425715414

Enghave Barok
Enghave Barok31/08/2017 @ 19:04

Et lille smugkig ind i Jesenka's øvelokale, hvor hun øver på det spændende instrument Viola d'amore der skal bruges i Kantate 152.
Kom og hør lørdag 9/9 kl. 15. Dørene åbner 14:30 - der er fri entré!
https://www.facebook.com/enghavebarok/posts/1543309425715414

Enghave Barok
Enghave Barok28/08/2017 @ 21:28

I disse dage skriver Jakob Bloch Jespersen på programnoter til de tre smukke kantater af den unge Bach vi opfører 9/9 kl. 15: https://www.facebook.com/events/257497964654695
I mellemtiden kan vi anbefale at lytte til Jakobs podcast serie over Carl Nielsen og Anne Marie Carl...