BWV 194 ”Höchsterwünschtes Freudenfest”

Kammertonen har løbende ændret sig op gennem musikhistorien, ligesom den også har varieret fra land til land. I 1600-tallets Italien klingede Monteverdis og Friscobaldis A i omegnen af 465 hz, mens det samme noterede A i Lullys og Rameaus Frankrig – og i Purcells England – klingede halvanden tone under, i 392 hz. På Buxtehudes tid var orglerne i Skandinavien og Nordtyskland stemt mellem A=465 hz og helt oppe i 480’erne. Mozarts A klingede i 430 hz, mens Brahms’ klingede i 438 hz, og således bevæger vi os i 1800-tallets slutning hen imod det moderne A=440 hz, der blev vedtaget som international standard på en kongres i London i 1939. Mange symfoniorkestre stemmer dog i dag oppe i 442 og 443 hz, så A’ets historie fortsætter…

Når vi taler om kammertone, er det altså en variabel, snarere end en konstant. Kammertonen har udviklet sig igennem tiden og med mange lokale varianter. I Tyskland opererede man på Bachs tid hovedsagligt med to stemninger: Kortone (også kaldet cornet-tone eller orgeltone) A=465 hz og Kammertone A=415 hz. Dermed klang Kammertonen præcis en tone under Kortonen.
Men udover de to, fandtes desuden den lave franske kammertone A=392 hz, som ligeledes blev brugt i kammermusikalske sammenhænge, da mange traversfløjter og oboer var bygget til at spille i denne stemning. Den lave kammertone vender vi tilbage til senere. Den er nemlig relevant i forbindelse med Kantate 194.

Kortonen var den stemning, som orglerne traditionelt var stemt i, og den knyttede sig, som navnet antyder, til kirken og dens kormusik. Kammertonen derimod, knyttede sig til kammermusikken – altså den verdslige koncertante musik. Og med dennes og de mange instrumenters indtog i kirkerne, skulle man finde en måde, hvorpå de to forskellige stemninger – kortone og kammertone – kunne fungere i et harmonisk samliv, så at sige. Det lod sig ganske enkelt gøre ved at transponere orgelstemmen en tone ned, så den passede til de øvrige instrumenters kammertone. Orglet var altså, når det spillede koncertant musik, at betragte som et transponeret instrument på lige fod med eksempelvis obo d’amore, horn, trompeter osv. Når stemmerne skulle skrives ud, vidste kopisterne altså, at de skulle notere orglets continuo-stemme en tone under den, som var noteret i partituret. Når cello, kontrabas, fagot, lut og cembalo eksempelvis spillede et A, så spillede orglet et G, men de klingede som den samme tone. Alle orgelstemmerne til Bachs kantater og oratorier er således noteret en tone under det øvrige partitur. Et kuriøst eksempel på konsekvensen af denne fremgangsmåde er orgelstemmen til Leipzig verisonen af Kantate 21 i c-mol, som med transponeringsproceduren resulterer i en orgelstemme noteret i den usædvanlige toneart b-mol, der har hele fem faste fortegn.

Men i tilfældet Kantate 194 ”Höchsterwünschtes Freudenfest” har vi at gøre med en ”afviger” fra de sædvanlige stemningsmæssige forhold, der gør sig gældende for langt de fleste af Bachs kantater. Det skyldes, at Kantate 194 har en snørklet historie, der kan føres tilbage til Bachs tid som hofkomponist i Cöthen (1717-1723). I disse år skrev Bach hovedsageligt kammer- og orkestermusik, og denne kantate har netop sin oprindelse i den genre. Ved hoffet i Cöten var man inspireret af den franske musik og mode, hvorfor denne kantate oprindelig er tiltænkt den dybere klingende franske kammertone (A=392 hz).

Åbningskoret menes muligvis at være en bearbejdelse af en orkestersats, en fransk ouverture, hvortil Bach senere tilføjede sangstemmerne til den midterste B-del til brug for en verdslig kantate (BWV 194a). Herfra er kun få instrumentale stemmer bevaret, så vi kender ikke teksten til denne tidlige udgave af kantaten. Men musikken og strukturen er i store træk identisk med Kantate 194, dog afsluttende med en sarabande-lignende korsats i stedet for kirkekantatens slutkoral. Dens kammermusikalske fortid ses desuden i kantatens overordnede struktur: Kantate 194 og dens verdslige søster BWV 194a er anlagt som en suite, med en fransk ouverture som åbning, efterfulgt af arier, som hver repræsenterer en dansesats: bassens arie (3. sats) er en pastorale, sopranens arie (5. sats) er en gavotte, tenorens arie (8. sats) er en gigue, sopran/bas-duetten (10. sats) er en minuet, og i BWV194a’s tilfælde altså afsluttende med et sarabande-kor i stedet for en koral.

2. november 1723, et halvt år efter, at Bach var tiltrådt sin stilling i Leipzig, skulle orglet i den nærliggende by Störmthal indvies og den nylige istandsættelse af kirken fejres. Til denne festlige anledning fik Bach skrevet en ny og passende tekst til sin verdslige kantate. Især i første del, har teksten talrige referencer til det istandsatte interiør og indvielsen af orglet: I 1. sats hører vi om ”Den højstønskede glædesfest, som Herren til sin herlighed, i den nybyggede Helligdom, fornøjeligt lader os holde”. ”Lad dette hus være dig til behag” synger Bassen i 2. sats, og i 3. sats forsikrer alten, at ”Hvad den Højestes hellige væsen har udvalgt sig til bolig, vil ingen nat tildække”. Første del afsluttes med 6. og 7. vers af Johann Heermanns salme ”Treuer Gott, ich muß dir Klagen”.

I kantatens anden del hyldes Treenigheden i tenorens recitativ (7. sats), og derefter i arien (8. sats) som ”Den Højeste, hvis tilstedeværelse alene kan være kilden til vores glæde”. Den mest bemærkelsesværdige tekst i kantaten er dog dialogen mellem bas og sopran til det følgende recitativ (9. sats). Her repræsenterer bassen tvivlen og sopranen forsikringen. Vi er ved flere lejligheder her i Enghave Kirke stødt på dialoger mellem sopran og bas, men da har det været mellem Sjælen og Jesus. I Kantate 66 findes der dog en dialog som minder om nærværende, nemlig mellem frygten, som synges af alten og håbet som er repræsenteret ved tenoren. Dén kantate har vi stadig til gode at høre i Enghave Kirke.

I duetten (10. sats) refereres atter til Guds hus: ”O hvor velgørende er det for os, at Gud har udset sig sit hus”. Særligt i de to dialoger mellem sopran og bas kan vi skimte kantatens verdslige oprindelse, og det er let at forestille sig dialogen mellem to mytiske karakterer. I Juleoratoriet, der ligesom Kantate 194 er et parodiværk over et verdslig forlæg, finder vi en parallel i duetten mellem sopran og bas ”Herr, dein Mitleid, dein Erbarmen”. I sin verdslige form i kantaten BWV 213 – ”Laßt uns sorgen, laßt uns wachen” er duetten en dialog mellem Hercules og Dyden; ”Ich bin deine, du bist meine”, men den bliver i sin gejstlige form til en art åndelig kærlighedsduet, ligesom det gør sig gældende i nærværende kantate.

I det afrundende recitativ (11. sats) taler bassen direkte til menigheden og opfordrer dem til at forberede sig på, at Gud tager bolig i deres hjerter: ”Gud bor ikke kun i hvert et bryst, han bygger sig også her et hus”, og sidestiller således kirkens istandsættelse med den indre klargørelse af sjæl og hjerte, til at Gud kan flytte ind. I den sidste koral, 9. og 10. vers af Paul Gerhardts salme ”Wach auf mein Herz, und singe”, følges tanken om Guds indflytning i hjertet til dørs: ”Med velsignelse mig beskytte/Mit hjerte er din hytte”.

Med tekstens referencer til Helligånden og Treenigheden fandt Bach kantaten egnet til brug for Trinitatis søndag, der jo netop er Treenighedens festdag, og 4. juni det følgende år 1724, fik Leipzig-menigheden kantaten at høre for første gang. Vi kender i dag til yderligere to opførelser, henholdsvis 16. juni 1726, hvor den blev opført i en lettere revideret version med obligat orgelstemme, og 20. maj 1731, men det kan ikke udelukkes, at den har været opført endnu flere gange i løbet af Bachs ansættelse i Leipzig.
Og nu endelig tilbage til det føromtalte kammertone-problem: I forbindelse med opførelserne af Kantate 194 i Leipzig opstod netop problemet omkring de forskellige stemninger. I og med, at kantaten havde sit udspring i det verdslige materiale fra Cöthen i lav kammertone, var det sædvanligvis uproblematiske ægteskab mellem kortone og kammertone sat ud af spillet. Bach måtte derfor opføre kantaten i lav kammertone og lade strygerne stemme en halv tone ned og træblæserne bruge ”franske” instrumenter, som klang i A=392 hz. At det var sådan Bach løste problemet, kan ses ved, at nogle af stemmerne har påskriften ”Tief-kammerton” og at orgelstemmen er noteret en lille terts under orkester- og sangstemmerne, som er noteret i B, mens orglet er noteret i G. *

I og med at kantaten var tiltænkt den lave stemning er sangstemmerne noteret usædvanlig højt. Det gælder i særdeleshed for basstemmen, der er noteret en terts højere end det omfang Bach normalvis benytter sig af. Bach valgte derfor til sin anden Leipzig-udgave 1726 (som blev spillet i almindelig kammertone), at notere lavereliggende alternativer til flere høje passager i bassens recitativer. I bassens arie findes der dog ingen ændringer, så vi må formode, at bassen enten har stået prøvelsen igennem eller, at en anden lysere stemmetype har fået pålagt opgaven.

Vi har til lejligheden fremskaffet tre barokoboer i 392 hz. Violinerne har medbragt to instrumenter i hhv. 392 og 415 hz (det er meget risikabelt at stemme instrumenterne en halv tone op med kort varsel, og resten af dagens værker skal spilles i 415 hz). Viola, fagot, cello, violone og orgel spiller på instrumenter der stemmer i 415 hz, men efter transponerede stemmer, og på den måde går det hele går op så kantaten kommer til at klinge der hvor Bach oprindelig komponerede den.

* I løbet af sit første år i Leipzig brugte Bach de lavtklingende træblæsere til kantaterne BWV 22, 23, 63 og 194, samt i første version af Magnificat. Disse instrumenter blev dog udfaset, og ses kun få gange siden i materialet fra Bachs Leipzig-år.
Skulle man være i den usandsynlige situation, at man finder kammertonens historie interessant, kan Bruce Haynes’ bog A History of Performing Pitch: The Story of ’A’ varmt anbefales.

© Enghave Barok og Jakob Bloch Jespersen - gengivelse tilladt med tydelig kreditering

PRIMA PARTE

1. Coro
Höchsterwünschtes Freudenfest,
Das der Herr zu seinem Ruhme
Im erbauten Heiligtume
Uns vergnügt begehen lässt.
Höchsterwünschtes Freudenfest!

2. Recitativo B
Unendlich großer Gott, ach wende dich
Zu uns, zu dem erwähleten Geschlechte,
Und zum Gebete deiner Knechte!
Ach, lass vor dich
Durch ein inbrünstig Singen
Der Lippen Opfer bringen!
Wir weihen unsre Brust dir offenbar
Zum Dankaltar.
Du, den kein Haus, kein Tempel fasst,
Da du kein Ziel noch Grenzen hast,
Lass dir dies Haus gefällig sein,
es sei dein Angesicht
Ein wahrer Gnadenstuhl, ein Freudenlicht.

3. Aria B
Was des Höchsten Glanz erfüllt,
Wird in keine Nacht verhüllt,
Was des Höchsten heilges Wesen
Sich zur Wohnung auserlesen,
Wird in keine Nacht verhüllt,
Was des Höchsten Glanz erfüllt.

4. Recitativo S
Wie könnte dir, du höchstes Angesicht,
Da dein unendlich helles Licht
Bis in verborgne Gründe siehet,
Ein Haus gefällig sein?
Es schleicht sich Eitelkeit allhie an allen Enden ein.
Wo deine Herrlichkeit einziehet,
Da muss die Wohnung rein
Und dieses Gastes würdig sein.
Hier wirkt nichts Menschenkraft,
Drum lass dein Auge offenstehen
Und gnädig auf uns gehen;
So legen wir in heilger Freude dir
Die Farren und die Opfer unsrer Lieder
Vor deinem Throne nieder
Und tragen dir den Wunsch in Andacht für.

5. Aria S
Hilf, Gott, dass es uns gelingt,
Und dein Feuer in uns dringt,
Dass es auch in dieser Stunde
Wie in Esaiae Munde
Seiner Wirkung Kraft erhält
Und uns heilig vor dich stellt.

6. Choral
Heilger Geist ins Himmels Throne,
Gleicher Gott von Ewigkeit
Mit dem Vater und dem Sohne,
Der Betrübten Trost und Freud!
Allen Glauben, den ich find,
Hast du in mir angezündt,
Über mir in Gnaden walte,
Ferner deine Gnad erhalte.

Deine Hilfe zu mir sende,
O du edler Herzensgast!
Und das gute Werk vollende,
Das du angefangen hast.
Blas in mir das Fünklein auf,
Bis dass nach vollbrachtem Lauf
Ich den Auserwählten gleiche
Und des Glaubens Ziel erreiche.

PARTE SECONDA

7. Recitativo T
Ihr Heiligen, erfreuet euch,
Eilt, eilet, euren Gott zu loben:
Das Herze sei erhoben
Zu Gottes Ehrenreich,
Von dannen er auf dich,
Du heilge Wohnung, siehet
Und ein gereinigt Herz zu sich
Von dieser eitlen Erde ziehet.
Ein Stand, so billig selig heißt,
Man schaut hier Vater, Sohn und Geist.
Wohlan, ihr gotterfüllte Seelen!
Ihr werdet nun das beste Teil erwählen;
Die Welt kann euch kein Labsal geben,
Ihr könnt in Gott allein
vergnügt und selig leben.

8. Aria T
Des Höchsten Gegenwart allein
Kann unsrer Freuden Ursprung sein.
Vergehe, Welt, mit deiner Pracht,
In Gott ist, was uns glücklich macht!

9. Recitativo (Duetto) B S
Kann wohl ein Mensch
zu Gott im Himmel steigen?
Der Glaube kann den Schöpfer
zu ihm neigen.
Er ist oft ein zu schwaches Band.
Gott führet selbst
und stärkt des Glaubens Hand,
Den Fürsatz zu erreichen.
Wie aber, wenn des Fleisches Schwachheit
wollte weichen?
Des Höchsten Kraft
wird mächtig in den Schwachen.
Die Welt wird sie verlachen.
Wer Gottes Huld besitzt,
verachtet solchen Spott.
Was wird ihr außer diesen fehlen!
Ihr einzger Wunsch, ihr alles ist in Gott.
Gott ist unsichtbar und entfernet:
Wohl uns, dass unser Glaube lernet,
Im Geiste seinen Gott zu schauen.
Ihr Leib hält sie gefangen.
Des Höchsten Huld befördert ihr Verlangen,
Denn er erbaut den Ort,
da man ihn herrlich schaut.
Beide:
Da er den Glauben nun belohnt
Und bei uns wohnt,
Bei uns als seinen Kindern,
So kann die Welt und Sterblichkeit
die Freude nicht vermindern.

10. Aria (Duetto) S B
O wie wohl ist uns geschehn,
Dass sich Gott ein Haus ersehn!
Schmeckt und sehet doch zugleich,
Gott sei freundlich gegen euch.
Schüttet eure Herzen aus
Hier vor Gottes Thron und Haus!

11. Recitativo B
Wohlan demnach, du heilige Gemeine,
Bereite dich zur heilgen Lust!
Gott wohnt nicht nur in einer jeden Brust,
Er baut sich hier ein Haus.
Wohlan, so rüstet euch
mit Geist und Gaben aus,
Dass ihm sowohl dein Herz
als auch dies Haus gefalle!

12. Choral
Sprich Ja zu meinen Taten,
Hilf selbst das Beste raten;
Den Anfang, Mittl und Ende,
Ach, Herr, zum besten wende!

Mit Segen mich beschütte,
Mein Herz sei deine Hütte,
Dein Wort sei meine Speise,
Bis ich gen Himmel reise!

PARTE PRIMA

1. Kor
Vi har inderligt ønsket denne glade fest,
som Herren til sin pris
lader os fejre
i den nye helligdom.
Vi har indeligt ønsket denne glade fest!

2. Recitativ B
Uendeligt store Gud, vend dig
til os, din udvalgte slægt
og hør dine tjeneres bøn!
Ja, lad ved inderlig sang
vore læber frembære
offer for dig!
Vi gør vort bryst til dit takkealter.
Du, som ikke kan rummes
i noget hus eller tempel,
da du hverken har begyndelse eller ende,
lad dette hus være dig til behag,
lad det være dit åsyn,
en sand nådens stol, et glædens lys.

3. Arie B
Hvad der fyldes af den Højestes glans,
kan ikke skjules af natten,
hvad den Højestes hellige væsen
udvælger sig til bolig,
kan ikke skjules af natten,
hvad der fyldes af den Højestes glans.

4. Recitativ S
Hvor kunne du højeste åsyn,
du, hvis uendeligt klare lys
ser ned i det skjulte dyb,
dog finde behag i et hus?
Forfængelighed sniger sig herind
fra alle kanter.
Hvor din herlighed drager ind,
skal boligen være ren og gæsten værdig.
Her udretter menneskets kræfter intet,
lad derfor dit øje være åben
og se nådigt til os.
Vi lægger da i hellig glæde
vore slagteofre og sangofre
ned for din trone
og frembærer andægtigt vort ønske.

5. Arie S
Hjælp os, Gud, at det må lykkes os,
at din ild trænger ind i os,
så ilden også i denne stund,
som i Esajas mund,
virker med sin kraft,
så vi kan stå hellige foran dig.

6. Koral
Du Helligånd, som troner i himlen,
den samme Gud fra evighed
med Faderen og Sønnen,
den bedrøvedes trøst og glæde!
Al tro, som er i mig,
har du antændt,
råd nådigt over mig,
lad mig beholde din nåde.

Send mig din hjælp,
du ædle hjertegæst!
Fuldend det gode værk,
som du har begyndt.
Lad gnisten i mig blusse op,
indtil jeg efter fuldendt livsforløb
er blandt de udvalgte
og når frem til troens mål.

PARTE SECONDA

7. Recitativ T
Glæd jer, I hellige
skynd jer at prise jeres Gud:
Lad hjertet være ophøjet
til Guds ærefulde rige,
hvorfra Han ser ned på dig,
du hellige bolig,
og drager et rent hjerte til sig
fra denne forfængelige jord.
Et sted, der med rette kaldes saligt,
her ser man Fader, Søn og Helligånd.
Velan, I sjæle opfyldt af Gud!
I vælger nu den bedste del;
verden kan ikke give jer lindring,
kun i Gud kan I leve
glade og salige.

8. Arie T
Alene den Højestes tilstedeværelse
kan være jeres glædes kilde.
Du kan forgå, du verden med din pragt,
hos Gud er, hvad der gør os lykkelige!

9. Recitativ (Duet) B S
Kan et menneske
stige op til Gud i himlen?
Troen kan bringe ham
nærmere Skaberen.
Det er ofte et for svagt bånd.
Gud leder og styrker
selv troens hånd
for at opnå dette.
Men hvad, hvis kødet
i sin svaghed viger?
Den Højestes kraft
bliver mægtig i de svage.
Verden vil grine sig fordærvet.
Den, der har Guds nåde,
foragter en sådan hån.
Ja, hvad kan da mangle!
Alene ønsket om at være alt i Gud.
Gud er usynlig og fjern.
Godt for os at vor tro lærer os,
at se Gud i ånden.
Legemet holder os fanget.
Den Højestes nåde styrker vores længsel,
for Han bygger stedet,
hvor man ser hans herlighed.
Begge:
Da han belønner troen
og bor hos os,
vi hans børn,
kan verden og vores dødelighed
ikke mindske glæden.

10. Arie (Duet) S B
Hvor er det gået os vel,
tænk, at Gud har udset sig et hus!
Smag og se på samme tid,
hvordan Gud er os venligt stemt.
Udøs jeres hjerter
her for Guds trone i hans hus!

11. Recitativ B
Nuvel, du hellige menighed,
bered dig på den hellige fryd!
Gud bor ikke blot i ethvert bryst,
han bygger sig også et hus her.
Altså, udrust jer
med ånd og evner,
så både hjertet
og dette hus behager ham!

12. Koral
Sig ja til mine handlinger,
hjælp mig til at råde bedst.
Lad begyndelse, midte og ende
vendes til det bedste, Herre!

Lad din velsignelse strømme ud over mig,
lad mit hjerte være din bolig,
dit ord min næring,
til jeg drager mod himlen!

© Enghave Barok og Bente Marie Braarud - gengivelse tilladt med tydelig kreditering

Tekst: Anonym Digter; Johann Heermann 1630 (6. sats); Paul Gerhardt 1647 (12. sats)
Besætning: Solister: S T B, Kor: S A T B, Obo I-III, Violin I/II, Viola, Fagot, Continuo
Plads i kirkeåret: Trinitatis Søndag
Første opførelse: 2. november 1723 i Störmthal (Orgel- og Kirkeindvielse). Første opførelse i Leipzig 4. juni 1724

Opført af Enghave Barok: 22. maj 2016 i Enghave Kirke

Find andre Bachværker til Trinitatis Søndag (som Enghave Barok har opført)

Find alle Bachværker med tekst af Anonym Digter eller Paul Gerhardt eller Johann Heermann (som Enghave Barok har opført)

Begivenheder

  1. fredag 2. februar 2018|19:30

    Bachkantater

  2. fredag 9. marts 2018|19:30

    Bachkantater

FACEBOOK

Enghave Barok
Enghave Barok har delt et link.06/12/2017 @ 20:43
Enghave Barok
');});});
Johann Sebastian Bach, Cantata BWV 39. ENGHAVE BAROK
Enghave Barok new album on https://www.soundliaison.com/ Hi Res studio master files in WAW, DSD, FLAC and ALAC. ‘“The music of my father has higher purposes:...
youtube.com
Enghave Barok
Enghave Barok04/12/2017 @ 9:48

Enghave Baroks 2. album af Bach Live Edition i høj opløsning er netop udkommet hos hollandske Sound Liaison!

Enghave Barok
Enghave Barok09/09/2017 @ 13:15
Enghave Barok
Enghave Barok08/09/2017 @ 20:59

Er du klar til at møde den unge Bach? Hvis ikke kan du forberede dig til mødet ved at hente programmet her: https://indd.adobe.com/view/fa452428-b436-4115-b8b3-8841235f30f5
Begivenheden finder sted lørdag 9/9 kl. 15 i Apostelkirken - der er FRI ENTRÉ: https://www.facebook.com/enghavebarok/posts/1543309425715414

Enghave Barok
Enghave Barok har tilføjet 5 nye billeder.08/09/2017 @ 16:05

Stemningsbilleder fra skolekoncerter i Apostelkirken med musik af den unge Bach. I morgen, lørdag 9/9 kl. 15 er der fri adgang for alle. Dørene åbner kl. 14:30: https://www.facebook.com/enghavebarok/posts/1543309425715414