BWV 140 »Wachet auf, ruft uns die Stimme«

27. søndag i Trinitatis findes kun som del af kirkeåret de år, hvor påsken falder før 27. marts. Det skete kun fem gange i Bachs levetid. De to første fandt sted i Bach barndom, henholdsvis 1690 og 1693, og den tredje i år 1704 under Bachs tid i Arnstadt, hvor han blev bebrejdet, at ”hidtil er ingen musik opført på denne dag”. De to sidste fandt til gengæld sted i hans Leipzig-år, i 1731 og 1742. Der er derfor ikke svært at datere Kantate 140; den er skrevet til søndag 25. november 1731, og blev højst sandsynligt opført igen i 1742.

Kantatens tekst bygger på Philipp Nicolais salme fra 1599, der på dansk kendes som ”Zions vægter hæver røsten”. Salmens blot tre vers danner rygraden i kantaten, som henholdsvis 1., 4. og 7. sats. Mellem koralversene findes to duetter mellem sopran og bas, som hver introduceres med et recitativ. Teksterne til de mellemliggende satser er bearbejdelser over dagens læsning fra Matthæusevangeliet: ”Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen”, med en række indarbejdede citater fra Højsangen. Rollerne i kantaten er klart fordelt: tenoren fungerer som fortæller, mens sopran og bas, i de to kærlighedsduetter, har rollerne som henholdsvis sjælen og Jesus, med reference til dagens tekst om bruden og brudgommen. Formmæssigt er kantaten altså en parring af to for Bach velkendte kantatetyper: dialogkantaten og koralkantaten.

Med Philip Nicolais koral som skelet, benyttede Bach anledningen til at supplere sin koralkantecyklus, den anden årgang 1724/25, som Anna Magdalena Bach senere testamenterede til Thomaskirken, og som derfor er den mest komplette og bedst bevarede af de i alt fem kantateårgange, som Bach arbejdede på i sine Leipzig år.

Kantate 140 er blandt de mest ikoniske og oftest opførte af Bachs kantater. Det skyldes ikke mindst det store og rigt elaborede åbningskor. Orkesteret indleder med akkordblokke i punkteret fransk stil, hvoraf et opadgående synkoperet tema udspringer. Som en foregribelse af kantates dialog mellem sjælen og Jesus, veksles der mellem strygerkoret og oboerne, før de to grupper mødes og sopranens cantus firmus sætter ind. De tre øvrige stemmer (alt, tenor og bas) kommenterer uden motivisk materiale fra orkestersatsen, og flere gange med udråb, som ”Steht auf!” og ”Macht euch bereit!”. Kun i versets 9. linje: ”Alleluja!” blander Bach elementerne og lader alten indlede en fuga med orkesterets motiviske materiale. Alten besvares først af tenoren og siden af bassen, før sopranen bringer sin cantus firmus-linje. Et suverænt brud på satsens hidtidige form, og med stor effekt til følge!

I 2. sats sætter tenoren scenen for den efterfølgende kærlighedsduet mellem sopran og bas, bruden og gommen, det kristne menneske og Jesus. Duetten er en dansant 6/8-sats ledsaget af en virtuos obligat violino piccolo, en lille violin stemt en terts over en normal violin, med en lys og strålende klang.

Kantates 4. sats er en af Bach bedst kendte satser overhovedet. Trioen mellem den letgenkendelige strygermelodi, tenorens cantus firmus, og basso continuo udgav Bach senere som orgelkoral (BWV645), som den første af de seks såkaldte Schübler-koraler.

I 5. sats tager gommen sjælen som sin brud. Vigtigheden af dette moment understreger Bach ved at lade strygerene akkompagnere teksten som en glorie, ligesom vi kender det fra Jesus’ recitativer i Matthæuspassionen. Den efterfølgende duet er et rent glædesudbrud mellem de to elskende i en dansant sats ledsaget af obligat obo.

Kantaten afrundes med en 4-stemmig koraludsættelse. ”Gloria sei dir gesungen, mit Menschen- und englischen Zungen” (Dér dig synges lov og ære af menneskers og engles hære). Den himmelske lovsang illustrerer Bach ved at lade den føromtalte violino piccolo fordoble melodien en oktav oppe, som en stråleglans over satsen. Den afsluttende koral er i øvrigt noteret i alla breve (halvnodetakt), som det kendes fra gammel stil, symboliserende en pompøs cementering af den forestående advent og Kristi ankomst til jorden.

© Enghave Barok og Jakob Bloch Jespersen - gengivelse tilladt med tydelig kreditering

1. Coro
Wachet auf, ruft uns die Stimme
Der Wächter sehr hoch auf der Zinne,
Wach auf, du Stadt Jerusalem!
Mitternacht heißt diese Stunde;
Sie rufen uns mit hellem Munde:
Wo seid ihr klugen Jungfrauen?
Wohl auf, der Bräutgam kömmt;
Steht auf, die Lampen nehmt! Alleluja!
Macht euch bereit
Zu der Hochzeit,
Ihr müsset ihm entgegen gehn!

2. Recitativo T
Er kommt, er kommt,
Der Bräutgam kommt!
Ihr Töchter Zions, kommt heraus,
Sein Ausgang eilet aus der Höhe
In euer Mutter Haus.
Der Bräutgam kommt, der einem Rehe
Und jungen Hirsche gleich
Auf denen Hügeln springt
Und euch das Mahl der Hochzeit bringt.
Wacht auf, ermuntert euch!
Den Bräutgam zu empfangen!
Dort, sehet, kommt er hergegangen.

3. Aria (Duetto) S (Seele) B (Jesus)
Wenn kömmst du, mein Heil?
Ich komme, dein Teil.
Ich warte mit brennendem Öle.
Eröffne/Ich öffne den Saal
beide: Zum himmlischen Mahl
Komm, Jesu!
Komm, liebliche Seele!

4. Choral T
Zion hört die Wächter singen,
Das Herz tut ihr vor Freuden springen,
Sie wachet und steht eilend auf.
Ihr Freund kommt vom Himmel prächtig,
Von Gnaden stark, von Wahrheit mächtig,
Ihr Licht wird hell, ihr Stern geht auf.
Nun komm, du werte Kron,
Herr Jesu, Gottes Sohn!
Hosianna!
Wir folgen all
Zum Freudensaal
Und halten mit das Abendmahl.

5. Recitativo B
So geh herein zu mir,
Du mir erwählte Braut!
Ich habe mich mit dir
Von Ewigkeit vertraut.
Dich will ich auf mein Herz,
Auf meinem Arm gleich wie ein Siegel setzen
Und dein betrübtes Aug ergötzen.
Vergiß, o Seele, nun
Die Angst, den Schmerz,
Den du erdulden müssen;
Auf meiner Linken sollst du ruhn,
Und meine Rechte soll dich küssen.

6. Aria (Duetto) S (Seele) B (Jesus)
Mein Freund ist mein,
Und ich bin dein,
beide: Die Liebe soll nichts scheiden.
Ich will/du sollst mit dir/mir in Himmels Rosen weiden,
beide: Da Freude die Fülle, da Wonne wird sein.

7. Choral
Gloria sei dir gesungen
Mit Menschen- und englischen Zungen,
Mit Harfen und mit Zimbeln schon.
Von zwölf Perlen sind die Pforten,
An deiner Stadt; wir sind Konsorten
Der Engel hoch um deinen Thron.
Kein Aug hat je gespürt,
Kein Ohr hat je gehört
Solche Freude.
Des sind wir froh,
Io, io!
Ewig in dulci jubilo.

1. Kor
Vågn op, lyder råbet
fra vægterne højt på tinde,
vågn op, Jerusalem!
Det er midnatstimen;
de kalder med høj røst:
Hvor er I kloge jomfruer?
Vær parat, brudgommen kommer.
Stå op, tag lamperne, Halleluja!
Gør jer klar
til brylluppet.
I skal gå Ham i møde.

2. Recitativ T
Han kommer, han kommer,
brudgommen kommer!
Zions døtre, træd frem.
Fra det høje drager han hastigt
til jer i jeres moders hus.
Brudgommen kommer,
som en hjort
springer han på bjergene
og bringer jer bryllupsmåltidet.
Vågn op, glæd jer!
Til at modtage brudgommen!
Se, han kommer.

3. Arie (Duet) S (Sjælen) B (Jesus)
Hvornår mon du kommer, min frelser?
Jeg kommer til dig.
Jeg venter med olie, der brænder.
Luk op/jeg åbner salen
begge: til det himmelske måltid.
Kom, Jesus!
Kom, elskede sjæl!

4. Koral T
Zion hører vægterne synge,
hendes hjerte springer af glæde,
hun vågner og står straks op.
Hendes ven kommer i glans fra himlen,
af nåde stærk, af sandhed mægtig.
Hendes lys stråler,
hendes stjerne stiger op.
Kom, du værdige krone
Jesus, Guds søn
Hosianna!
Vi følger alle med
til glædens festsal
og tager del i det hellige måltid.

5. Recitativ B
Så drag da ind til mig,
du udvalgte brud!
Jeg har kendt
dig evigt.
Jeg vil tage dig til mit hjerte,
sætte dig som et segl på min arm
og trøste dit bedrøvede øje.
Glem nu, sjæl
angsten og smerten,
du måtte lide.
Du skal hvile hos mig
og jeg vil holde om dig.

6. Arie (Duet) S (Sjælen) B (Jesus)
Min ven er min
og jeg er din,
begge: intet kan skille vores kærlighed.
Jeg vil/du skal færdes med dig/mig i himlens rosenhave,
begge: hvor fryd og salighed er alt.

7. Koral
Gloria synger vi for dig,
med menneskers og engles tunger,
med harper og cymbelklang.
Din stads porte er af perler,
vi er af samme sind
som englene højt om din trone.
Intet øje har endnu set
intet øre har endnu hørt
en sådan fryd.
Vi fryder os
ja!
Evigt in dulci jubilo.

© Enghave Barok og Bente Marie Braarud - gengivelse tilladt med tydelig kreditering

Tekst: 1., 4. & 7. sats: Philipp Nicolai 1599; 2., 3., 5. & 6. sats: Omarbejdet af anonym digter
Besætning: Solister: S T B, Kor: S A T B, Horn, Obo I/II, Obo da Caccia, Piccoloviolin, Violin I/II, Viola, Continuo
Plads i kirkeåret: 27. søndag efter Trinitatis
Første opførelse: 25. november 1731 i Leipzig

Opført af Enghave Barok: 29. november 2015 i Enghave Kirke

Find andre Bachværker til 27. søndag efter Trinitatis (som Enghave Barok har opført)

Find alle Bachværker med tekst af Anonym Digter, Philipp Nicolai (som Enghave Barok har opført)