BWV 138 ”Warum betrübst du dich, mein Herz?”

Kantate 138 ”Warum betrübst du dich, mein Herz?” er komponeret til 15. søndag efter Trinitatis, 5. september 1723. Kantaten bygger på Nürnberger-salmen af samme navn fra 1561, som muligvis kan tilskrives digteren Hans Sachs, samme digter, som Wagner senere gav en hovedrolle i sin opera Mestersangerne fra Nürnberg. På trods af at Kantate 138 tager udgangspunkt i en salme, hvis tre første vers bearbejdes i 1., 3. og 7. sats, er den ikke at betragte som en egentlig koralkantate, som de bl.a. kendes fra den koralkantatecyklus Bach påbegyndte et lille års tid senere, fra første søndag efter Trinitatis 1724. Dertil er forbindelsen til kantatens øvrige tekster for kontrasterende, og kantatens form for usædvanlig. Kantatens tre første satser udgør en selvstændig form, hvor der veksles mellem kortere solistiske ariosoer/recitativer med referencer til forskellige bibelcitater og koralmelodien. Således opstår en dialog mellem det bekymrede og bange menneske, som besvares af den trøstende og håbefulde firestemmige koral, der symboliserer den sande vej og det kristne fælleskab.

Første sats åbner med et kort orkestralt forspil, hvorefter tenoren foregriber koralens tekst med en arioso, som straks efter følges af selve koralmelodien, sunget firestemmigt. Den nedtrykte sindstilstand understreges af det kromatisk nedadgående lamentationsmotiv i bassen. Dette mønster gentages i alt tre gange, afsluttende med et spørgsmålstegn: ”bekymrer du dig og føler smerte alene for jordisk gods?” Herpå følger det første af kantatens recitativer: alten tager over med et klagende accompagnato-recitativ, som besvares af de fire stemmer med koralens sidste linjer: ”Stol på Herren, din Gud som har skabt alting” med en opløftende og positiv harmonisering, uden spor af den tidligere nedadgående kromatik.

Den næste sanger på scenen er bassen: I et secco-recitativ gives udtryk for den dybe fortvivlelse Herren har sat ham i: ”Hvordan skal jeg roligt klare mit arbejde, når sukke er min føde og tårer min drik?” I den følgende sats besvarer koralen med trøst: ”Han kan og vil ikke lade dig i stikken. Han ved udmærket, hvad der plager dig, himmel og jord er Hans!”. Sopranen udtrykker i sit efterfølgende recitativo accompagnato bekymring om hvordan hun finder det daglige brød: ”jeg ved ikke, hvordan jeg stakkels barn skal få min bid brød. Hvor er der en, der vil redde mig?” Koralen svarer: ”Din fader og din Gud, der bistår dig i al nød”. Herpå giver alten udtryk for at føle sig forladt: ”hvem står mig bi i min fortvivlelse?”, og koralen fastslår med en gentagelse af det forrige svar: ”Din fader og din Gud, han står dig bi i al nød”.

Den fjerde sats er et vendepunkt i kantaten. Tenoren er i sit recitativ blevet overbevist om, at ”hvis Gud ikke hjælper i dag, så gør han det i morgen. Jeg lægger hjertens gerne sorgerne under hovedpuden”. Og afslutter med overledning til kantatens eneste arie: ”og har ikke brug for mere til at trøste mig”. Bassens arie er en polonaise i ¾-takt. Bach genbrugte senere denne arie i sin Missa Brevis i G (BWV 236) til teksten Gratias agimus tibi. Ligeledes er arien både stilistisk og tematisk forbundet med bas-arien Quoniam tu solus sanctus fra den store Messe i h-mol (BWV 232).

I et kort recitativ tager alten endelig afsked med sorgen: ”nu kan jeg leve som i himlen”, hvorpå følger den afsluttende koralbearbejdelse med en selvstændig opløftende orkestersats som afrunder kantaten.

© Enghave Barok og Jakob Bloch Jespersen - gengivelse tilladt med tydelig kreditering

1. Coro e Recitativo A
Warum betrübst du dich, mein Herz?
Bekümmerst dich und trägest Schmerz
Nur um das zeitliche Gut?
Ach, ich bin arm,
Mich drücken schwere Sorgen.
Vom Abend bis zum Morgen
Währt meine liebe Not.
Dass Gott erbarm!
Wer wird mich noch erlösen
Vom Leibe dieser bösen
Und argen Welt?
Wie elend ist’s um mich bestellt!
Ach! wär ich doch nur tot!
Vertrau du deinem Herren Gott,
Der alle Ding erschaffen hat.

2. Recitativo B
Ich bin veracht’,
Der Herr hat mich zum Leiden
Am Tage seines Zorns gemacht;
Der Vorrat, hauszuhalten,
Ist ziemlich klein;
Man schenkt mir vor den Wein der Freuden
Den bittern Kelch der Tränen ein.
Wie kann ich nun mein Amt mit Ruh verwalten,
Wenn Seufzer meine Speise und Tränen das Getränke sein?

3. Coro e Recitativo S A
Er kann und will dich lassen nicht, Er weiß gar wohl, was dir gebricht,
Himmel und Erd ist sein!
Sopran:
Ach, wie?
Gott sorget freilich für das Vieh,
Er gibt den Vögeln seine Speise,
Er sättiget die jungen Raben,
Nur ich, ich weiß nicht, auf was Weise
Ich armes Kind
Mein bisschen Brot soll haben;
Wo ist jemand, der sich zu meiner Rettung findt?
Dein Vater und dein Herre Gott,
Der dir beisteht in aller Not.
Alto:
Ich bin verlassen,
Es scheint,
Als wollte mich auch Gott bei meiner Armut hassen,
Da er’s doch immer gut mit mir gemeint.
Ach Sorgen,
Werdet ihr denn alle Morgen
Und alle Tage wieder neu?
So klag ich immerfort;
Ach! Armut, hartes Wort,
Wer steht mir denn in meinem Kummer bei?
Dein Vater und dein Herre Gott,
Der steht dir bei in aller Not.

4. Recitativo T
Ach süßer Trost! Wenn Gott mich nicht verlassen
Und nicht versäumen will,
So kann ich in der Still
Und in Geduld mich fassen.
Die Welt mag immerhin mich hassen,
So werf ich meine Sorgen
Mit Freuden auf den Herrn,
Und hilft er heute nicht, so hilft er mir doch morgen.
Nun leg ich herzlich gern
Die Sorgen unters Kissen
Und mag nichts mehr als dies zu meinem Troste wissen:

5. Aria B
Auf Gott steht meine Zuversicht,
Mein Glaube lässt ihn walten.
Nun kann mich keine Sorge nagen,
Nun kann mich auch kein Armut plagen.
Auch mitten in dem größten Leide
Bleibt er mein Vater, meine Freude,
Er will mich wunderlich erhalten.

6. Recitativo A
Ei nun!
So will ich auch recht sanfte ruhn.
Euch, Sorgen, sei der Scheidebrief gegeben!
Nun kann ich wie im Himmel leben.

7. Choral
Weil du mein Gott und Vater bist,
Dein Kind wirst du verlassen nicht,
Du väterliches Herz!
Ich bin ein armer Erdenkloß,
Auf Erden weiß ich keinen Trost.

1. Kor & Recitativ A
Hvorfor bedrøves du, mit hjerte,
bekymrer dig og føler smerte
alene for jordisk gods?
Ak, jeg er fattig,
jeg har store problemer.
Døgnet rundt
har jeg store vanskeligheder.
Gud forbarme sig!
Hvem vil dog udfri mig
af denne hårde
og onde verden?
Det går mig helt elendigt!
Åh, var jeg blot død!
Stol på Herren, din Gud
som har skabt alting.

2. Recitativ B
Jeg er foragtet,
Herren har skabt mig på sin vredes dag,
så jeg må lide.
Det er ikke meget,
jeg har at holde hus med.
Man skænker tårernes bitre kalk for mig
før glædens vin.
Hvordan skal jeg roligt klare mit arbejde,
når sukke er min føde
og tårer min drik?

3. Kor & Recitativ S A
Han kan og vil ikke lade dig i stikken.
Han ved udmærket, hvad der plager dig,
himmel og jord er Hans!
Sopran:
Jamen hvordan?
Gud sørger ganske vist for kvæget,
han giver fuglene mad
og mætter de unge ravne,
men jeg, jeg ved ikke, hvordan
jeg stakkels barn
skal få min bid brød.
Hvor er der en, der vil redde mig?
Din fader og din Gud,
der bistår dig i al nød.
Alt:
Jeg er forladt,
det synes, som om også Gud
er imod mig i min armod,
men han har jo altid ment det godt med mig.
Ak, I bekymringer
er I da virkelig nye
hver morgen, hver eneste dag?
Jeg klager uafbrudt.
Ak, armod, et stærkt udtryk,
hvem står mig bi i min fortvivlelse?
Din fader og din Gud,
han står dig bi i al nød.

4. Recitativ T
Åh, du søde trøst! Når Gud ikke vil
forlade og svigte mig,
så kan jeg stille og tålmodigt fatte mig.
Verden hader mig måske stadig,
men jeg kaster glad
mine bekymringer på Herren.
Om han ikke hjælper i dag,
så gør han det i morgen.
Jeg lægger hjertens gerne sorgerne
under hovedpuden,
og har ikke brug for mere til at trøste mig.

5. Arie B
Jeg har tillid til Gud,
min tro lader ham råde.
Nu kan ingen bekymring nage
og ingen armod plage mig.
Selv midt i den største lidelse,
er han min fader, min glæde
og vil på forunderlig vis bevare mig.

6. Recitativ A
Jamen det er jo stort!
Så lad mig da hvile blidt.
I sorger og bekymringer får et afskedsbrev!
Nu kan jeg leve som i himlen.

7. Koral
Fordi Du er min Gud og Fader,
vil du ikke forlade mig, dit barn,
du faderlige hjerte!
Jeg er en stakkels orm på jorden,
hernede kender ingen trøst.

© Enghave Barok og Bente Marie Braarud - gengivelse tilladt med tydelig kreditering

Tekst: Anonym digter; 1., 3. & 7. sats: Nürnberg-salme fra 1561 af anonym digter
Besætning: Solister: S A T B, Kor: S A T B, Obo d'amore I/II, Violin I/II, Viola, Continuo
Plads i kirkeåret: 15. søndag efter Trinitatis
Første opførelse: 5. september 1723 i Leipzig

Opført af Enghave Barok: 6. september 2015 i Enghave Kirke

Find andre Bachværker til 15. søndag efter Trinitatis (som Enghave Barok har opført)

Find alle Bachværker med tekst af Anonym Digter (som Enghave Barok har opført)

Begivenheder

  1. fredag 2. februar 2018|19:30

    Bachkantater

  2. fredag 9. marts 2018|19:30

    Bachkantater

FACEBOOK

Enghave Barok
Enghave Barok har delt et link.06/12/2017 @ 20:43
Enghave Barok
');});});
Johann Sebastian Bach, Cantata BWV 39. ENGHAVE BAROK
Enghave Barok new album on https://www.soundliaison.com/ Hi Res studio master files in WAW, DSD, FLAC and ALAC. ‘“The music of my father has higher purposes:...
youtube.com
Enghave Barok
Enghave Barok04/12/2017 @ 9:48

Enghave Baroks 2. album af Bach Live Edition i høj opløsning er netop udkommet hos hollandske Sound Liaison!

Enghave Barok
Enghave Barok09/09/2017 @ 13:15
Enghave Barok
Enghave Barok08/09/2017 @ 20:59

Er du klar til at møde den unge Bach? Hvis ikke kan du forberede dig til mødet ved at hente programmet her: https://indd.adobe.com/view/fa452428-b436-4115-b8b3-8841235f30f5
Begivenheden finder sted lørdag 9/9 kl. 15 i Apostelkirken - der er FRI ENTRÉ: https://www.facebook.com/enghavebarok/posts/1543309425715414

Enghave Barok
Enghave Barok har tilføjet 5 nye billeder.08/09/2017 @ 16:05

Stemningsbilleder fra skolekoncerter i Apostelkirken med musik af den unge Bach. I morgen, lørdag 9/9 kl. 15 er der fri adgang for alle. Dørene åbner kl. 14:30: https://www.facebook.com/enghavebarok/posts/1543309425715414