BWV 132 “Bereitet die Wege, bereitet die Bahn!”

Kantate 132 Bereitet die Wege, bereitet die Bahn! er skrevet i Weimar til fjerde søndag i Advent i 1715, hvilket er dateret på partituret i Bachs egen håndskrift. Bach gør brug af Weimar-poeten Salomo Francks Evangelisches Andachts-Opffer, som netop var udkommet til formålet tidligere på året.

Franck holder sig i sin libretto tæt til søndagens evangelielæsning, Johannes Døbers vidnesbyrd fra Johannesevangeliet 1, 19-28:

”Jøderne fra Jerusalem sendte præster og levitter ud til ham for at spørge ham: ”Hvem er du?” Da bekendte han og benægtede ikke, han bekendte: ”Jeg er ikke Kristus.”  ”Hvad er du da?” spurgte de ham, ”er du Elias?” ”Det er jeg ikke,” svarede han. ”Er du Profeten?” ”Nej,” svarede han.  Så sagde de til ham: ”Hvem er du da? Vi skal have svar med til dem, der har sendt os; hvad siger du om dig selv?” Han svarede: ”Jeg er ’en, der råber i ørkenen’: Ban Herrens vej! som profeten Esajas har sagt.” De var udsendt af farisæerne, og de spurgte ham: ”Hvorfor døber du så, når du hverken er Kristus eller Elias eller Profeten?” Johannes svarede dem: ”Jeg døber med vand; midt iblandt jer står en, som I ikke kender, han, som kommer efter mig, og hans skorem er jeg ikke værdig til at løse. Dette skete i Betania på den anden side af Jordan, hvor Johannes døbte.”

Franck benytter evangelielæsningens bud om at bane vejen for Herren, som udgangspunkt for kantaten, hvilket er naturligt med henblik på Adventens forventning om Messias’ komme. Men også levitternes udspørgelse og dåben, som er en del af dagens læsning, får sin plads i kantaten. I Francks libretto ændres vinklen dog, fra Johannes Døber til at blive en subjektivt fordring hos den enkelte kristne, som skal bane vejen, granske sig selv og sit hykleri og endelig til slut, skal renses og vækkes i dåben.

Kantaten åbner med en ekvilibristisk arie for sopran, ledsaget af stryge-ensemble og en obligat obo, som giver hele satsen et åbentlyst koncertant præg. De to solister baner vejen for Herren med hurtige løb i en frisk gigue. Sopranens første indsatser består af først 60 og derefter 84 på hinanden følgende sekstendedele, begge afsluttende med en lang overbundet node, som grundigt bereder vejen for Messias.

Tenoren taler i det følgende recitativ direkte til det kristne menneske med en opfordring til at berede sin sjæl for Herren. Som det er kendetegnende for Bachs recitativer fra Weimar-årene, bevæger satsen sig frem og tilbage mellem det fortællende secco-recitativ og de mere malende arioso-afsnit, som når kronen beskrives med opadgående bevægelser, syndens sten rulles bort med en rullende bevægelse, og endelig, når tenoren og continuo-gruppen til slut forenes i parallelle løb, når ”frelseren forener sig med dig i troen”.

I bassens arie sætter Bach forhøret af Johannes Døber i scene i en dramatisk sats, som med Francks tekst bliver til en selvransagende granskning af det kristne menneskes hykleriske sind. Celloen spiller her en solistisk rolle, og med knudrede akkordbrydninger og mærkværdige spring i det dybe leje, fornemmes det, at der er ugler i mosen. ”Et vredens barn i Satans net” tonsættes i et næsten fritonalt afsnit, og på ordet falsch springer bassangeren – stik imod god stemmeføringspraksis! – en stor septim op, direkte ind i en formindsket sekundakkord.

De to følgende satser er tildelt alten. I et accompagnato-recitativ med strygeledsagelse beder alten om forladelse for gennem sine synder at have brudt dåbens bånd, og beder om, at dette dåbens bånd kan genoprettes.

I den afsluttende arie får alten sit rensende bad i dåben. Den meditative arie ledsages af en soloviolin – som man kan forestille sig, Bach selv har spillet – og i de lange for- og efterspil ser man for sig, hvordan dåbsvandet løber over den rensede kristne.

Det håndskrevne partitur slutter her, på trods af, at Franck i sit forlæg har indlagt et afsluttende koralvers: 5. vers af Elisabeth Creutzigers salme Herr Christ, der einig Gottes Sohn. Bach harmoniserede netop dette vers som afslutningskoral til kantate 164, og den version benytter vi også i dag, transponeret til denne kantates gennemgående toneart, A-dur.

© Enghave Barok og Jakob Bloch Jespersen - gengivelse tilladt med tydelig kreditering

1. Aria S
Bereitet die Wege, bereitet die Bahn!
Bereitet die Wege
Und machet die Stege
Im Glauben und Leben
Dem Höchsten ganz eben,
Messias kömmt an!

2. Recitativo T
Willst du dich Gottes Kind und Christi Bruder nennen,
So müssen Herz und Mund den Heiland frei bekennen.
Ja, Mensch, dein ganzes Leben
Muss von dem Glauben Zeugnis geben!
Soll Christi Wort und Lehre
Auch durch dein Blut versiegelt sein,
So gib dich willig drein!
Denn dieses ist der Christen Kron und Ehre.
Indes, mein Herz, bereite
Noch heute
Dem Herrn die Glaubensbahn
Und räume weg die Hügel und die Höhen,
Die ihm entgegen stehen!
Wälz ab die schweren Sündensteine,
Nimm deinen Heiland an,
Dass er mit dir im Glauben sich vereine!

3. Aria B
Wer bist du? Frage dein Gewissen,
Da wirst du sonder Heuchelei,
Ob du, o Mensch, falsch oder treu,
Dein rechtes Urteil hören müssen.
Wer bist du? Frage das Gesetze,
Das wird dir sagen, wer du bist,
Ein Kind des Zorns in Satans Netze,
Ein falsch und heuchlerischer Christ.

4. Recitativo A
Ich will, mein Gott, dir frei heraus bekennen,
Ich habe dich bisher nicht recht bekannt.
Ob Mund und Lippen gleich dich Herrn und Vater nennen,
Hat sich mein Herz doch von dir abgewandt.
Ich habe dich verleugnet mit dem Leben!
Wie kannst du mir ein gutes Zeugnis geben?
Als, Jesu, mich dein Geist und Wasserbad
Gereiniget von meiner Missetat,
Hab ich dir zwar stets feste Treu versprochen;
Ach! aber ach! der Taufbund ist gebrochen.
Die Untreu reuet mich!
Ach Gott, erbarme dich,
Ach hilf, dass ich mit unverwandter Treue
Den Gnadenbund im Glauben stets erneue!

5. Aria A
Christi Glieder, ach bedenket,
Was der Heiland euch geschenket
Durch der Taufe reines Bad!
Bei der Blut- und Wasserquelle
Werden eure Kleider helle,
Die befleckt von Missetat.
Christus gab zum neuen Kleide
Roten Purpur, weiße Seide,
Diese sind der Christen Staat.

6. Choral
Ertöt uns durch deine Güte;
Erweck uns durch deine Gnad;
Den alten Menschen kränke,
Dass der neu’ leben mag
Wohl hie auf dieser Erden,
Den Sinn und Begehrden
Und G’danken habn zu dir.

1. Arie S
Ban vejen, bered vejen!
Ban vejen
og jævn stierne
i troen og livet,
for den Højeste,
Messias kommer!

2. Recitativ T
Vil du kalde dig Guds barn og Kristi broder,
så må hjerte og mund åbent bekende Frelseren.
Ja, menneske, hele dit liv
må være vidnesbyrd om troen!
Skal Kristi ord og lære
også forsegles ved dit blod,
så giv dig villigt hen!
For dette er den kristnes krone og ære.
Derfor, mit hjerte, bered
endnu i dag
troens vej for Herren
og ryd bakkerne og højene,
som står i vejen for Ham!
Vælt syndens tunge sten bort,
tag imod din Frelser,
så Han i troen forener sig med dig.

3. Arie B
Hvem er du? Spørg din samvittighed,
så vil du uden hykleri,
om du, menneske, er falsk eller tro,
høre din sande dom.
Hvem er du? Spørg Loven,
som vil sige dig, hvem du er,
et vredens barn i Satans net,
en falsk, hyklerisk kristen.

4. Recitativ A
Min Gud, jeg vil ligeud bekende,
at jeg indtil nu ikke har bekendt mig til Dig.
Selv om mund og læber nemt kalder Dig Herre og Fader,
har mit hjerte dog vendt sig bort fra Dig.
Jeg har fornægtet Dig med mit liv!
Hvordan kan Du give mig et godt vidnesbyrd?
Da din Ånd, Jesus, og dåbens bad
har renset mig for mine synder,
har jeg ganske vist lovet Dig trofasthed;
Ak, men Ak! dåbens pagt er brudt.
Jeg angrer min utroskab!
Ak, Gud, forbarm Dig,
ak, hjælp mig, at jeg med uvant troskab
stadigt i troen fornyer nådens pagt.

5. Arie A
I Kristi lemmer, betænk,
hvad Frelseren skænker jer
i dåbens rene bad!
Ved blodets og vandets kilde
renses jeres klæder,
plettede af synd.
Kristus gav til ny klædning
purpurrød og hvid silke,
dette er de kristnes højtidsdragt.

6. Koral
Lad os dø ved Din godhed;
Opvæk os ved Din nåde.
Lad det gamle menneske dø,
så det nye kan leve
vel her på jorden,
med sind, tanker og længsel
rettet mod Dig.

© Enghave Barok og Bente Marie Braarud - gengivelse tilladt med tydelig kreditering

Tekst: 1.-5. sats: Salomo Franck 1715; 6. sats Elisabeth Creuzinger 1524
Besætning: Solister: S A T B, Obo, Violin I/II, Viola, Cello, Continuo
Plads i kirkeåret: 4. søndag i Advent
Første opførelse: 22. december 1715 i Weimar

Opført af Enghave Barok: 9. september 2017 i Apostelkirken

Find andre Bachværker til 4. søndag i Advent (som Enghave Barok har opført)

Find alle Bachværker med tekst af Elisabeth Creutzinger eller Salomo Franck (som Enghave Barok har opført)

Begivenheder

  1. fredag 2. februar 2018|19:30

    Bachkantater

  2. fredag 9. marts 2018|19:30

    Bachkantater

FACEBOOK

Enghave Barok
Enghave Barok har delt et link.06/12/2017 @ 20:43
Enghave Barok
');});});
Johann Sebastian Bach, Cantata BWV 39. ENGHAVE BAROK
Enghave Barok new album on https://www.soundliaison.com/ Hi Res studio master files in WAW, DSD, FLAC and ALAC. ‘“The music of my father has higher purposes:...
youtube.com
Enghave Barok
Enghave Barok04/12/2017 @ 9:48

Enghave Baroks 2. album af Bach Live Edition i høj opløsning er netop udkommet hos hollandske Sound Liaison!

Enghave Barok
Enghave Barok09/09/2017 @ 13:15
Enghave Barok
Enghave Barok08/09/2017 @ 20:59

Er du klar til at møde den unge Bach? Hvis ikke kan du forberede dig til mødet ved at hente programmet her: https://indd.adobe.com/view/fa452428-b436-4115-b8b3-8841235f30f5
Begivenheden finder sted lørdag 9/9 kl. 15 i Apostelkirken - der er FRI ENTRÉ: https://www.facebook.com/enghavebarok/posts/1543309425715414

Enghave Barok
Enghave Barok har tilføjet 5 nye billeder.08/09/2017 @ 16:05

Stemningsbilleder fra skolekoncerter i Apostelkirken med musik af den unge Bach. I morgen, lørdag 9/9 kl. 15 er der fri adgang for alle. Dørene åbner kl. 14:30: https://www.facebook.com/enghavebarok/posts/1543309425715414